Miljøvurdering af projekter (VVM)

Formålet med miljøvurdering af projekter er, at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til planer, programmer og projekters sandsynlige, væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Miljøkonsekvensrapporten belyser de væsentlige miljøkonsekvenser og gør det muligt på den baggrund at stille vilkår til projektets udformning, så negative miljøkonsekvenser så vidt muligt undgås. Dermed er det muligt at få overvejelser om miljø ind i den politiske beslutningsproces og få reduceret miljøpåvirkningen.

På denne side kan du læse om:

• Lovgrundlag
• Proces for miljøvurdering
• Hvad kan DN afdelingen gøre?
• Hvad mener DN?

Lovgrundlag

Reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er revideret i 2017, på baggrund af EU’s reviderede miljøvurderingsdirektiv. Reglerne fremgår nu af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (indsæt link til loven inklusiv bilag). Loven rummer regler for miljøvurdering af både planer (herunder kommuneplaner og lokalplaner) og konkrete projekter (VVM).

Et projekt defineres som a) gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer, herunder nedrivning, eller b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder dem, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.

Som noget nyt i lovgivningen pålægges bygherre et større ansvar for tilvejebringelse af oplysninger og udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten. Myndighederne tillægges i højere grad en koordinerende rolle, men har fortsat det overordnede ansvar for beslutningerne.

Procedure for miljøvurdering

Miljøvurdering af konkrete projekter er en proces, der består af flere trin:

• Screening
• Debatfase
• Høring af miljøkonsekvensrapport
• Vedtagelse af miljøkonsekvensrapport samt
• Afgørelse om tilladelse til projektet under en række nærmere fastlagte vilkår.

Screening
Projekter, der automatisk er krav om at miljøvurdere, fremgår af lovens bilag 1. Øvrige projekter fremgår af lovens bilag 2. De skal gennem en screening, hvor det vurderes, om projektet kan få væsentlige miljøkonsekvenser, og derfor først kan muliggøres, hvis der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering og tilhørende tilladelse til projektet.

Screeningen gennemføres efter de kriterier, der er anført i lovens bilag 6. Screeningen indeholder en liste over mulige skadelige virkninger på miljøet som følge af projektet. Hvis det skønnes, at projektet på grund af dets påvirkning, art, dimension eller placering kan få væsentlige virkninger på miljøet, skal projektet miljøvurderes. Væsentlige virkninger på miljøet er sandsynlige, når projektet involverer farlige emner og/eller påtænkes udført i eller i nærheden af sårbare naturområder, områder med særlige drikkevandsinteresser eller særlige landskabelige interesser.

Vurderingen skal ske på baggrund af eksisterende viden. Manglende viden bør føre til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningsafgørelsen skal offentliggøres og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige forhold, inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Afgørelsen skal begrundes med hovedårsagerne til afgørelsen og henvisning til relevante kriterier i lovens bilag 6. Begrundelsen skal anføre projektets særkender, herunder om bygherres tiltag for at undgå eller forebygge væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Debatfase (også kaldet for-offentlighed)
Hvis et projekt medfører krav om miljøvurdering, igangsættes en forudgående offentlighedsfase på minimum 2 uger - debatfasen. Det er i debatfasen, at DN’s afdelinger og andre borgere har mulighed for at fremsætte forslag til, hvad miljøkonsekvensvurderingen skal omfatte og forslag til alternative løsninger. Efter debatfasen skal myndigheden forholde sig til de indkomne kommentarer og forslag.

Miljøkonsekvensvurdering
Det er bygherre der udarbejder miljøkonsekvensrapporten. Lovens § 20 og lovens bilag 7 beskriver kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten, som blandt andet omfatter beskrivelse af projektet og de forventede væsentlige indvirkninger på miljøet, særkender og forslag til at forebygge, begrænse eller fjerne forventede miljøkonsekvenser i både anlægsfasen og driftsfasen.

Jf. loven, bør beskrivelsen omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet. Rapporten skal også beskrive alternativer og hovedårsagen til den valgte løsning. Kravene til beskrivelsen af alternativer omfatter kun de rimelige alternativer, som bygherre har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika. Endeligt skal rapporten indeholde et ikke-teknisk resume og en oversigt over evt. mangler ved oplysninger og vurderingen.

Når myndigheden har godkendt bygherres miljøkonsekvensvurdering jf. lovens § 20, sendes den i offentlig høring i minimum 8 uger.

Afgørelse om tilladelse til projekter omfattet af krav om miljøvurdering
Samtidigt med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten, udsendes ligeledes et udkast til afgørelse om tilladelse. Det er tilladelsen der – uanset anbefalingerne i miljøkonsekvensrapporten - sætter rammerne for udformningen af det endelige projekt. For DN-afdelinger er det særlig relevant at have fokus på, om de hensyn, projektændringer og valgte alternativer, konsekvensrapporten beskriver som nødvendige for at undgå væsentlige miljøkonsekvenser, også indgår som vilkår i tilladelsen.

Efter høringen træffer myndigheden afgørelse om, hvorvidt de kan godkende projektet og afgørelse om, hvilke endelige vilkår der skal indgå i tilladelsen. Afgørelsen skal indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der skal undgå, forebygge, begrænse eller helt fjerne væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, og eventuelle overvågningsforanstaltninger. Myndigheden kan stille vilkår for tilladelser eller nægte tilladelse til det ansøgte projekt. Har et projekt negative miljøkonsekvenser, SKAL der stilles vilkår til bygherre om overvågning.

Jf. lovens § 28 stk. 2 kan myndigheden genoptage en afgørelse, meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende tilladelse, hvis der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet eller projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved myndighedens afgørelse om tilladelsen.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for 4 uger. Der kan klages over både retlige og indholdsmæssige forhold.

Hvad kan afdelingen gøre?

DN-afdelingen har mulighed for at få indflydelse på miljøvurderingsprocessen gennem at deltage i debatten eller ved at klage over afgørelser - eller begge dele.

Langt de fleste afgørelser er screeningsafgørelser med beslutning om, at et projekt ikke er VVM-pligtigt. Det kan DN klage over, hvis der er retlige fejl og mangler i screeningen. For eksempel hvis DN mener, der er tale om et projekt opført på lovens bilag 1, der SKAL miljøkonsekvensvurderes, eller hvis screeningen ikke forholder sig til en væsentlig miljøkonsekvens. Der kan ikke klages over rigtigheden af de skøn eller vurderinger, der indgår i screeningen.

I debatfasen kan DN prøve at påvirke den politiske beslutningsproces og bruge medierne til at skabe opmærksomhed. Der er mange eksempler på, at omfattende protester mod et dårligt projekt tidligt i processen kan bremse projektet eller begrænse skaderne. Ved at deltage i debatfasen kan afdelingen desuden påvirke, hvilke elementer der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen, og hvilke alternativer der skal undersøges nærmere.

Når miljøkonsekvensrapporten sendes i høring sammen med udkastet til tilladelse til projektet, er det dels væsentligt i DN-afdelingens høringssvar at forholde sig til, om rapporten beskriver de væsentlige miljøkonsekvenser på en rimelig måde, og om anbefalinger og konklusioner er rimelige. For eksempel vil det være uheldigt for miljøet, hvis miljøkonsekvensrapporten dokumenterer skadelige indvirkninger på en bilag IV art, men samtidigt konkluderer, at der ikke er væsentlige negative miljøkonsekvenser.

Lige så væsentligt er det at vurdere, om de anbefalinger, projekttilpasninger og konklusioner konsekvensrapporten beskriver som nødvendige for at undgå væsentlige negative miljøkonsekvenser også sikres gennem vilkår i udkastet til tilladelse. Hvis en tilladelse er dårlig og mangler at følge op på anbefalingerne i miljøkonsekvensrapporten gennem vilkår til projektet, hjælper det ikke miljøet – uanset hvor god en miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet.

Når afgørelsen om tilladelse og tilhørende miljøkonsekvensrapport er endelig vedtaget, kan tilladelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for 4 uger efter vedtagelsen. Der kan klages over både retlige og skønsmæssige forhold.

Det kan for eksempel være om tilladelsen og konsekvensrapporten strider mod andre regler eller ikke opfylder lovgivningens krav til indholdet og tilblivelsen. Men det kan også være, at der mangler rimelige vilkår i tilladelsen, enten fordi miljøkonsekvensrapporten er manglefuld eller fordi rapportens anbefalinger, om nødvendige vilkår i tilladelsen, ikke er fulgt.

Eksempler på retlige fejl, der har vægt i en klage, er konflikt med andre love, som fx naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven eller gældende EU direktiver. Ofte handler det om, at vigtige naturkonsekvenser helt er glemt eller fejlagtigt beskrevet i VVM-screeningen eller VVM-redegørelsen.

Hvad mener DN?

Som udgangspunkt mener DN, at miljøkonsekvensvurderinger er et vigtigt redskab, der kan anvendes til at undgå eller reducere negative miljøpåvirkninger. De vigtigste sager for DN er dem som potentielt kan have stor betydning for naturen og miljøet, og DN prioriterer derfor de projekter, som påvirker vigtige og sårbare naturområder negativt.

Styrken ved miljøkonsekvensvurderingerne er den brede, helhedsorienterede vurdering af miljøkonsekvenserne inden projektet godkendes. Dermed sker de politiske beslutninger - ideelt set - på det bedst mulige grundlag. Proceduren sikrer, at et projekt kan tilpasses på et tidligt tidspunkt, så miljøproblemerne reduceres, bl.a. ved at inddrage borgere og foreninger.

Nogle af de svære vurderinger i processen handler om, hvad der er en væsentlig indvirkning på miljøet, og hvordan alternative udformninger og kumulative effekter skal behandles.

Kontakt sekretariatet hvis du har brug for hjælp, eller hvis du overvejer at klage.