Fredninger er enestående i naturbeskyttelsessammenhæng, fordi en fredning fastlægger rammer for et områdes drift i princippet ud i al fremtid. Samtidig fastlægges bestemmelserne fra sag til sag nøje, så de passer til det enkelte områdes behov. Med en fredning kan man således fastlægge bestemte stiforløb, sikre udsigter, en bestemt naturpleje eller driftsform og meget andet.

DN har ligesom staten og kommunerne ret til at rejse fredningssager. Når en fredningssag rejses, starter i princippet en retssag, hvor en dommer med særlig kompetence i fredninger (fredningsdommer) vurderer fredningsbestemmelser og de erstatningskrav, som indløber fra de berørte ejere. Der skal nemlig betales fuld kompensation for de "rådighedsindskrænkninger", lodsejerne eventuelt påføres.

Det er almindeligt, at fredningsforslag får en ret blandet modtagelse eller vækker decideret modstand i første omgang. Erfaringerne viser imidlertid, at fredninger, når de endelig er afsluttet, næsten altid er populære. De bliver kilde til lokal stolthed, og de betyder ofte, at nærområdet bliver mere attraktivt. Det er f.eks. velkendt, at husannoncer refererer til, at der er fredede områder i nærheden.

alt
Birgitte Bang Ingrisch
Fredningsleder
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 61 69 18 22

Siden 1937 har DN haft en særlig lovfæstet ret til at foreslå områder fredet, på linje med stat, kommuner og tidligere også amter - foreningen kan selvstændigt indsende fredningsforslag til fredningsnævnene.

Foreningen har været med ved hovedparten af de fredninger, der er gennemført i Danmark, og man kunne tro, at der nu ikke er meget mere at frede og bevare. Sådan er det imidlertid ikke. For det første er der stadig mange bevaringsværdige områder, der ikke er fredet, og som med jævne mellemrum trues af byudvikling, vejanlæg mv. For det andet er der brug for at revidere mange af de gamle og utidssvarende fredningsbestemmelser, så de virker efter hensigten. For det tredje er der brug for fredninger, når man skal realisere naturpleje og naturgenopretning, oprette rekreative områder, sikre eller skabe adgang til naturområder, fortidsminder og udsigter, og meget meget mere.

Afdelingens rolle

Mange af de fredningssager der rejses af DN, rejses på initiativ af foreningens lokale afdelinger. Formelt er det kun Hovedbestyrelsen, der kan rejse sagerne, men ideerne til nye sager undfanges oftest af DN lokalt. Det skal ses i lyset af det kendskab de lokale aktive har til værdifulde naturområder og eventuelle konkrete trusler imod disse områder. Mange sager opstår således som følge af lokale sager, hvor naturinteresserne står på spil i forbindelse med f.eks. byudvikling, ejendomshandler, ønsker om nye tekniske anlæg eller vejprojekter. DN’s lokale afdelinger er derfor også i denne sammenhæng foreningens øjne og ører.

Der indkommer hvert år ca. 30-40 forslag til fredninger. Alle forslag vurderes og optages evt. i DN’s fredningskatalog.

Vores fredningsarbejde er målrettet, så de sager der rejses, er opstået som følge af en bevidst prioritering og objektiv faglig vurdering. Det sker gennem DN’s fredningsstrategi 2017-2022.

Proces i DN

På baggrund af et oplæg fra Sekretariatet og så vidt muligt en høring i NFU og PFU vedtager Hovedbestyrelsen i slutningen af året en plan for årets fredningsarbejde, herunder en plan for hvilke nye fredninger, der skal rejses i løbet af året. HB orienteres i den forbindelse om alle de henvendelser vedrørende nye fredningsønsker, som Sekretariatet på baggrund af strategien har afvist. Planen udfylder de rammer, der i aktivitetsplanen er lagt for fredningsarbejdet. Da der erfaringsmæssigt opstår behov for ”ambulancefredninger”, som i sagens natur ikke har kunnet forudsiges, vil der være behov for en løbende revidering af planen.

Sekretariatet forelægger hvert år i januar en status for året der gik samt for alle igangværende fredningssager for HB, NFU og PFU.

Arbejdet med de enkelte fredningssager foregår i et samarbejde mellem Sekretariatet, afdelingsbestyrelserne, NFU og FU.

Eksempler på fredede områder, hvor DN har spillet en aktiv rolle:

Vestamager, Skagens Gren og Fyns Amts største strandeng Monnet på Tåsinge, er eksempler på fredningsager, der er rejst af DN uden indledende støtte fra myndighederne. Vestamager har årligt 645.000 besøgende og er landets 10. mest besøgte naturområde.

Livø, Rubjerg Knude, Råbjerg Mile, Store og Lille Vildmose, Lerkenfeld Å, Hvalpsund, Karup Ådal, Hald Sø, Ø bakker, Frøslev Mose, Rømø, Tange Bakker, Brændegårds Sø, Æbelø, Tibirke bakker, Skt. Hans Hospital, Jægerspris Nordskov, Mølleåen, Maglesø, Brorfelde, Knudshoved Odde, Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesterræn og Paradisbakkerne er nogle af de mange lokaliteter over hele landet hvor DN har taget initiativet til en fredning.