Forløbet af en fredningssag


Nye sager destilleres dels fra ”DN’s fredningskatalog”, dels fra ønskerne om en nu-og-her-indsats - de såkaldte "ambulance-fredningssager, hvor der på grund af akutte trusler imod et område igangsættes en fredningssag. Herefter kvalificeres ideerne gennem DN’s fredningsstrategi.

Når HB har besluttet at foreningen skal rejse en fredningssag for et område, udarbejder Sekretariatet med input fra den lokale afdeling og ofte ved sparring med de faglige udvalg et fredningsforslag. Fredningsforslag er meget forskellige, da der ofte er behov for en tilpasning til det enkelte områdes nærmere indhold og fredningens formål.

Det færdige fredningsforslag og et budgetoverslag over forventede fredningserstatninger sendes herefter i en 4 ugers høring hos de myndigheder, som ikke er medrejser på sagen. Det skal gøres for at give fredningsnævnene og Miljø- og Fødevareklagenævnet bedst muligt grundlag for at kunne tage stilling til, om den naturmæssige gevinst ved en fredning efter myndighedernes vurdering står mål med de anslåede omkostninger, der er knyttet hertil. Disse myndigheder er miljøministeren og kommunalbestyrelsen. DN skal ikke høres over budgetoverslagene, da foreningen ikke afholder udgifter til fredningserstatninger.

Når fredningsnævnet modtager et fredningsforslag fra kommunen, staten eller DN, er det forpligtet til at afholde et offentligt møde. Efter mødet kan nævnet beslutte at afvise sagen eller - hvis det skønnes at fredningsforslaget er velbegrundet - realitetsbehandle sagen. DN har siden 1937 medvirket til hundredvis af fredninger og har kun fået afvist ganske få fredningsforslag.

Fredningsnævnet skal senest to år efter at sagen blev rejst afsige en fredningskendelse. I modsat fald bortfalder fredningen i sin helhed. Fredningsrejser kan anmode fredningsnævnet om at forlænge fristen i op til to år.

Fredningsnævnets kendelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ligeledes har to år til at behandle klagen og komme med en endelig fredningskendelse. Hvis klagen drejede sig om en af fredningsnævnets afvist fredningssag som fredningsrejser har påklaget, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemvise sagen til fredningsnævnet med bundet mandat om at fredningssagen skal rejses. Så skal fredningsnævnet udarbejde en fredningskendelse med bestemmelser for det område, der skal fredes. Denne kendelse kan igen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En fredningssag kan altså i sin yderste konsekvens være to gange omkring fredningsnævnet og to gange omkring Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket samlet kan give en sagsbehandlingstid på otte år – og det er inden eventuelle fristforlængelser. Det sker dog yderst sjældent, idet langt de fleste fredningssager er endeligt afgjort inden for 4 år fra de er rejst.

Når sagen er færdigbehandlet foreligger der en fredningskendelse - området er dermed fredet.

Det er en almindelig konstatering, at fredningssager ofte mødes med lokalbefolkningens skepsis eller modstand, når de rejses. Men når folk bliver bekendt med, hvad fredning indebærer og fredningen er gennemført, er lokalbefolkningen og naboer til et fredet område meget positive, fordi det indebærer: 1) Skabelsen af et attraktivt rekreativt område, 2) bevarelse af smuk natur, dyr og planter og 3) værdiforøgelse af jord- og grundpriser i området.

Fredningsnævn

Danmark har 13 fredningsnævn fordelt med 1 på Bornholm, 5 på Sjælland, Møn, Lolland og Falster, 1 på Fyn og 6 i Jylland. Fredningsnævnet består af to faste medlemmer, nemlig en formand, der er udpeget af miljøministeren blandt landets dommere, og et medlem, der vælges af miljøministeren. Det tredje medlem skifter, idet det vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, det omhandlede areal ligger i. Medlemmerne har oftest tilknytning til de politiske partier.

Fredningssager kan tage flere år. Der er ikke så underligt, idet bestemmelserne rækker ud i al fremtid, og fordi udredning af erstatningsspørgsmålene kan være kompliceret. Indenfor de seneste år er der dog indført mere snævre tidsbegrænsninger på fredningers gang gennem fredningsnævn og Miljø- og Fødevareklagenævn, som skal medvirke til at forkorte den samlede sagsbehandlingstid.

Miljø- og Fødevareklagenævnet består af en formand, som udpeges af miljøministeren, to landsretsdommere samt et antal politiske medlemmer der udpeges af de partier, som er repræsenteret i Folketinget. For tiden er der 4 politiske medlemmer og nævnet har således i alt 7 medlemmer.