Vandindvinding

Herefter kommer som nummer to naturens behov for vand. Erhvervslivets behov for vand – herunder markvanding – prioriteres sidst. DN har mulighed for at påvirke såvel planlægning af vandindvinding og vandforsyning som konkrete afgørelser.

Kort om vandindvinding

I Danmark sker næsten al vandindvinding fra grundvandet. Drikkevandet kommer altid fra grundvandet – undtagen på Christiansø. Også vand til markvanding, industri og dambrug ind-vindes hovedsagelig fra grundvandet. Enkelte steder indvindes vand til markvanding fra kanaler mv., og dambrug kan indvinde meget store mængder vand fra nedstrøms dele af vandløbs-systemer. Desuden indvindes der 3 mio. m3 vand om året fra Tissø til brug på Novo.

Vand, der indvindes og bruges til drikkevand og industri, vil normalt blive afledt igen som spildevand, oftest via rensningsanlæg. Vand, der bruges til vanding, optages af planterne og for-damper. Vand, der bruges i dambrug, vil normalt blive udledt til et vandløb, uanset om det er indvundet i grundvandet eller fra vandløb. Vand til grusvask i grusgrave nedsives og ender i grundvandet.

Vandindvinding kan påvirke vandstand og vandføring i vandløb og vandstand og vandudskiftning i søer. Moser, enge og kildevæld kan også påvirkes af vandindvinding. Derfor er det vigtigt at varetage hensynet til den våde natur, når der gives tilladelse til vandindvinding.

Hvad mener DN?

DN respekterer befolkningens behov for rent drikkevand. Muligheden for at indvinde rent grundvand til drikkevand er noget unikt for Danmark og en væsentlig del af begrundelsen for, at vi gerne vil beskytte grundvandet. Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at indvinde det til drikkevand. Det betyder imidlertid ikke, at vi bare kan indvinde vand, uden at tage hensyn til naturen.

Indvinding af vand til drikkevand skal tage hensyn til naturen – det kan ske ved at placere indvindingsboringer, så de påvirker vandløb og vådområder mindst muligt, og ved at fordele indvindingen på flere boringer, så påvirkningen fra den enkelte boring bliver mindre. I særlige tilfælde kan det være relevant at oppumpe ekstra vand for at lede det ud i vandløb, der er på-virket af vandindvinding, men det vil altid være sidste udvej.

Indvinding til markvanding og andre erhverv bør kun tillades, hvis det kan ske uden at påvirke tilstanden i vandløb og vådområder væsentligt. DN-afdelingens opgave er hovedsagelig at holde øje med, om kommunen foretager vurderinger af, hvordan indvindingen påvirker naturen, og om de bliver brugt aktivt i tilladelsen, f.eks. til at stille vilkår om maksimal sænkning af grundvandet eller overvågning af tilstanden i vandløb og/eller vådområder – eller der muligvis burde være givet afslag på tilladelse.

Hvad kan DN-afdelingen gøre?

Helt overordnet kan afdelingen gøre følgende:
• Give høringssvar på vandforsyningsplaner
• Klage til Natur- og Miljøklagenævnet over boretilladelser og indvindingstilladelser OBS: Kun via sekretariatet.
• Dertil kommer mulighederne for indflydelse på vandområdeplaner, VVM og SMV.

Til vurdering af indvindingstilladelser har Sekretariatet udarbejdet:
• Notat om indvindingstilladelser (pdf)
• Skabelon til vurdering af indvindingstilladelse (word)

Desuden er her en vejledning om, hvor afdelingen kan finde data om lokale grundvandsforhold, vandindvinding og vandkvalitet.
• Notat: Hvordan finder jeg data? (pdf)

Hvad siger loven?

Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og beskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning under hensyntagen til vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, beskyttelse af natur og miljø og anvendelse af råstofforekomster.

Ifølge vandforsyningsloven må hverken grundvand eller overfladevand indvindes uden tilladelse. Det er kommunerne, der giver tilladelse til vandindvinding.

Tilladelse til vandindvinding
Tilladelse gives efter vandforsyningslovens § 20. Der skelnes mellem fem typer af indvindings-tilladelser, hvor der er forskellige rammer, herunder krav til kontrol med vandkvaliteten:
• Almen vandforsyning, dvs. vandværker med mindst 10 forbrugere
• Mindre forsyninger til husholdningsformål (1-9 forbrugere)
• Markvanding
• Indvinding til dambrug
• Anden erhvervsindvinding
En undtagelse i vandforsyningsloven siger, at en ejendom uden for vandværkernes forsynings-områder altid må indvinde vand til husholdningsbrug.

Vandindvindingstilladelser er altid tidsbegrænsede. Normen er 30 år, men markvanding kan kun tillades for 15 år ad gangen, og indvinding til dambrug og indvinding af overfladevand 10 år. Kommunen er forpligtet til at give fornyet tilladelse, medmindre samfundsmæssige - herunder miljømæssige – hensyn taler for det.

Ved behandling af ansøgninger om vandindvinding skal kommunen inddrage behovet for vand, vandkvaliteten, påvirkning af omgivelserne samt behovet for at udlægge beskyttelseszoner. Se mere om beskyttelseszoner.

Tilladelse til boringer
Udførelse af nye boringer kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 21. Det gælder også større renoveringer af eksisterende anlæg. Dog kan man etablere en erstatningsboring inden for fem meter fra den gamle, hvis det er nødvendigt for at opretholde en eksisterende vandforsyning. Tolkningen af "nødvendigt" har givet anledning til mange konflikter.

Grundvandssænkning
Sænkning af grundvandet, normalt ved oppumpning gennem boringer, kræver også tilladelse, jf. vandforsyningslovens § 26 om "bortledning af vand". Tilladelse er dog unødvendig, hvis der højest skal bortledes 100.000 m3 grundvand om året i højest to år, og der ikke er indvinding til almen vandforsyning inden for 300 meters afstand.

Planer og VVM
Kommunerne udarbejder vandforsyningsplaner, som også skal indrette sig efter statens vand-planlægning. Vandplanlægningen lægger rammerne for, hvor og hvor meget vand, der kan indvindes. Se mere om statens vandplaner og vandområdeplaner.

Der skal altid gennemføres VVM-screening, når ansøgninger om boringer eller indvindingstilladelse behandles. Indvinding over 10 mio. m3 om året er underlagt VVM – for mindre indvindinger afhænger det af konkrete omstændigheder. Se mere om VVM.

Klageregler og høring
DN kan klage i sager om vandindvinding og boringer (§ 20 og § 21), bortset fra sager om mindre vandforsyningsanlæg til husholdningsformål (under 3000 m3 om året). OBS at afdelingen ikke er klageberettiget, så alle sager skal gå via sekretariatet. Klager over boringer mv. har opsættende virkning, dvs. arbejdet må ikke påbegyndes, før en eventuel klagesag er afsluttet.

Vandforsyningsplaner sendes i 8 ugers offentlig høring og kan ikke påklages, når de er vedtaget. Vandforsyningsplaner er i lighed med andre planer underlagt reglerne om strategisk miljø-vurdering. Se mere om SMV.