Grundvandsbeskyttelse

Kort om grundvandsbeskyttelse

Beskyttelse af grundvandet sker dels gennem generelle regler, som gælder overalt i landet, og dels gennem den målrettede beskyttelse, som er rettet mod særligt udpegede arealer.

Udpegning af områder, hvor grundvandet skal beskyttes, sker med udgangspunkt i
• Hvor vandet indvindes– beskyttelse af vandindvindingsanlæg
• Hvor vandet kommer fra – beskyttelse af indvindingsoplandet
• De vigtigste grundvandsressourcer for fremtidig indvinding
• Grundvandets sårbarhed - på grund af geologiske forhold
• Arealanvendelsen i de sårbare områder.
Statens grundvandskortlægning, som afsluttes i 2015, har haft til formål at identificere disse områder. Efterhånden som kortlægningen afsluttes, skal der udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen.

Hvad mener DN?

I Danmark har vi verdens bedste drikkevand – fordi vi har rent grundvand. Rent grundvand kræver kun en simpel iltning og filtrering for at blive til rent, sundt og velsmagende drikkevand. Derfor skal vores grundvand være rent – nu og i fremtiden.

Beskyttelse af de områder, hvor drikkevandet bliver dannet, og der hvor det hentes op, er en vigtig hjørnesten. Omkring indvindingsboringerne skal der udlægges boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, hvor brug af sprøjtegift og andre kemikalier, der kan forurene grundvan-det, skal være forbudt. I områder, som er særlig sårbare over for nitrat eller sprøjtegift, er der brug for ekstra beskyttelse – nitratbelastningen skal nedsættes, og sprøjtegiften skal helt væk.

Byudvikling og arealplanlægning skal ske under hensyn til beskyttelse af grundvandet. Aktiviteter og anlæg, der kan true grundvandet, skal ikke ligge i områder med særlige drikkevands-interesser og indvindingsoplande.

I naturområder og skove dannes rent grundvand. Derfor skal skovrejsning og tør natur bruges til gavn for grundvandsbeskyttelsen, hvor der er brug for det. Samtidig tilgodeses biodiversitet og rekreative interesser.

Økologisk landbrug bruger ikke sprøjtegift, og derfor er grundvand, der dannes på økologiske arealer, giftfrit. Derfor er økologisk landbrug et oplagt virkemiddel, når grundvandet skal beskyttes mod sprøjtegift.

På sigt skal al brug af sprøjtegift udfases. Det offentlige skal gå foran, men mange andre steder er sprøjtegift helt unødvendigt: private haver, skove og naturområder, golfbaner og idrætsanlæg, og Folkekirkens arealer.

Tempoet på oprydning af jordforurening skal sættes op. Med de nuværende budgetter vil der gå ca. 50 år, før regionerne er nået igennem eksisterende forurenede grunde.

Hvad kan DN-afdelingen gøre?

Helt overordnet kan afdelingen gøre følgende:
• Gå i dialog med kommunen og andre relevante parter om byudvikling og grundvands-beskyttelse (se siden om drikkevand og planlægning).
• Deltage i koordinationsforum/grundvandsråd. Se folder om dette (pdf)
• Samarbejde med kommunen, vandværkerne og andre lokale aktører om arbejdet med grundvandsbeskyttelse, f.eks. med kampagner for giftfri haver.
• Give høringssvar på indsatsplaner
• Klage til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven og til-hørende bekendtgørelser. OBS: Kun via sekretariatet.
Dertil kommer mulighederne for indflydelse på vandområdeplaner, VVM og SMV.

Hvad siger loven

Den generelle grundvandsbeskyttelse
Den generelle grundvandsbeskyttelse er forankret i Miljøbeskyttelseslovens § 19, som siger, at "Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden." På den baggrund er der lavet bekendtgørelser om jordvarme, nedsivning af spildevand, udførelse af boringer, olietanke, indretning af vaske- og fyldepladser for sprøjteudstyr osv. Disse regler gælder overalt.

Det samme gælder landbrugets regler om brug af gødning og gylle og godkendelsesordningen for sprøjtegift.

Beskyttelse af vandindvindingsanlæg
Når kommunen giver tilladelse til vandindvinding, skal de samtidig tage beslutning om eventuelle beskyttelsesområder for vandindvinding. I forbindelse med en indvindingstilladelse fastsættes typisk
• en fysisk sikringszone, hvor der ikke må opbevares eller bruges gødning eller andre kemikalier, herunder sprøjtegift. For vandværker er zonen normalt 10 meter, for andre anlæg 5 meter. Her bruges miljøbeskyttelseslovens § 24.
• et 300 meter beskyttelsesområde mod nedsivning af spildevand efter miljøbeskyttelses-lovens § 22.

Desuden indeholder miljøbeskyttelseslovens § 21 b et forbud mod erhvervsmæssig dyrkning, gødning og brug af sprøjtegift i en radius på 25 meter omkring vandværksboringer.

Udpegning af områder
Den statslige grundvandskortlægning (mm.) resulterer i udpegningen af forskellige typer af områder:

Boks: Områder, der kortlægges og udpeges for at beskytte grundvandet:

Anvendelsen og betydningen af disse udpegninger beskrives nærmere nedenfor.

Områdespecifik beskyttelse
Miljøbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser, som kan bruges til at sikre ekstra beskyttelse af grundvandet i nogle af de udpegede områder:
• § 24 om påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Bruges i BNBO.
• § 26 a, som giver mulighed for rådighedsindskrænkninger mm, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Bruges i indsatsplaner.

Andre regler, der tager udgangspunkt i udpegede områder, er:
• Administrationen af husdyrbrug tager hensyn til nitratfølsomme indvindingsområder (se Husdyrbrug – miljøgodkendelser).
• Oprydning af jordforurening af hensyn til grundvandet sker kun i OSD og indvindings-oplande.
• Byudvikling og ændret arealanvendelse skal tage hensyn til OSD og nitratfølsomme indvindingsområder (se Planlægning og drikkevand).

Desuden er der i vandforsyningsloven bestemmelser om, at kommunerne skal udarbejde ind-satsplaner for grundvandsbeskyttelse i indsatsområder, som bliver udpeget ved grundvands-kortlægningen (§§ 13 og 13 a).

Indsatsplaner og koordinationsforum
Når statens grundvandskortlægning er afsluttet i et område, bliver kortlægningen afleveret til kommunen, som skal udarbejde en indsatsplan for de udpegede indsatsområder. Mange kommuner vælger at udarbejde en samlet plan for hele kommunen.
Kommunen skal nedsætte et koordinationsforum (grundvandsråd) til at følge indsatsplanen (vandforsyningslovens § 12). DN bliver som regel inviteret med her, men kommunen er ikke forpligtet til at tage DN med. Repræsentanter for vandværker, landbrug og industri er faste medlemmer.
Indsatsplaner udarbejdes efter bekendtgørelse om indsatsplaner og Naturstyrelsens vejledning. De skal i otte ugers høring inden vedtagelsen, og DN kan komme med høringssvar.

Se mere om koordinationsforum og indsatsplaner i dette dokument (pdf).

Klageregler og høring
DN kan klage i alle sager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, herunder §§ 19, 22, 24 og 26 a, som er nævnt ovenfor. OBS at afdelingen ikke er klageberettiget, så alle sager skal gå via sekretariatet. Klager har ikke opsættende virkning, dvs. arbejdet må gerne påbegyndes, selv-om en eventuel klagesag ikke er afsluttet.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse sendes i 8 ugers offentlig høring og kan ikke påklages, når de er vedtaget. Indsatsplaner er i lighed med andre planer underlagt reglerne om strategisk miljøvurdering. Se mere om SMV.

Lobby

Det lokale arbejde med grundvandsbeskyttelse er vigtigt, og derfor støtter sekretariatet gerne afdelingernes repræsentanter i grundvandsråd/koordinationsforum med faglig backup og sparring.

Sekretariatet arbejder i med lobby for obligatorisk beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og en bedre beskyttelse af grundvandet mod sprøjtegift. I den forbindelse følger vi nøje med i udpegningen af "sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder", som vi p.t. mener, er for usikker og derfor ikke beskytter tilstrækkeligt. Udpegningen sker indtil videre kun på sandjord – udpegning på lerjord mangler stadig.

Projekt giftfri have understøtter indsatsen mod sprøjtegift. Det er svært for landbruget at for-stå, at de skal lade være med at sprøjte, når private haveejere sprøjter løs. Desuden er en del haveejere lemfældige i deres omgang med giftstofferne.

Budgetterne til oprydning af jordforurening er alt for små i forhold til den store opgave, der ligger foran regionerne. DN foreslår en omlægning af afgiften på kemikalier, så de mest forurenende stoffer bidrager til oprydning af jordforurening. Desuden foreslår DN, at reglerne for ansvar skærpes, så det sikres, at det er forureneren betaler. Det kan for eksempel ske gennem en forsikringsordning.