I Danmark stammer stort set alt vores drikkevand fra grundvandet. Men det bliver stadigt vanskeligere at hente drikkevand af god kvalitet fra undergrunden, og mange vandværker og boringer er blevet lukket på grund af forurening eller overindvinding. Forureningen stammer ofte fra dyrkning af jorden, men mange andre aktiviteter kan forurene. Der er næppe nogen større by i Danmark, hvor grundvandet ikke er forurenet, og derfor er planlægning et vigtigt redskab til beskyttelse af grundvandet.

Væsentlige hensyn til drikkevand
Når DN’s afdelinger arbejder med planlægning og drikkevand, er der to overordnede hensyn at lægge vægt på. Det første er at tænke grundvand ind i planlægningen, så arealanvendelse der beskytter grundvandet, placeres der hvor vi har brug for det, og aktiviteter der giver risiko for at forurene grundvandet, placeres hvor det giver mindst problemer. Det andet er at arbejde for at spare på drikkevandet, f.eks. ved at stille krav til nybyggeri om vandbesparende indretninger eller ved at bruge regnvand eller genbrugsvand til formål som havevanding eller toiletskyl.

Områder hvor grundvandet skal beskyttes
Grundvandet skal især beskyttes i de områder, hvor vi bruger det til indvinding af drikkevand. Men der er også forskel på, hvor sårbart grundvandet er over for forurening, og de sårbare områder skal beskyttes bedre. Derfor findes en lang række forskellige udpegninger af områder, hvor grundvandet skal beskyttes. Områderne er udpeget efter, hvor vigtig ressourcen er, hvor indvindingen sker, hvor grundvandet er særlig sårbart, og hvor forureningskilderne er.

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne dækker ca. en tredjedel af Danmark og fylder mest på øerne. Tilsammen kan OSD'erne dække det fremtidige behov for rent drikkevand på en bæredygtig måde. Her er der taget hensyn til grundvandets naturlige beskyttelse, kvalitet og bæredygtig indvinding, så der stadig er vand i vandløb og moser.

Områder med drikkevandsinteresser (OD) er andre områder, hvor der kan indvindes drikkevand. Mange mindre vandværker ligger i disse områder, og mange mennesker har deres egen private brønd eller boring i områderne. Her skal vi også passe på grundvandet. Tilsammen udgør OSD og OD 87 % af Danmarks areal.

Indvindingsoplande til almene vandforsyninger bliver udpeget uden for OSD. Indvindingsoplande er de områder, hvor grundvandet er på vej hen til vandværkets indvindingsboringer. De skal i princippet beskyttes lige så godt som OSD. Begrebet "almene vandforsyninger" dækker alle vandværker, der forsyner mindst 10 husstande med drikkevand. Naturstyrelsen er i gang med at kortlægge indvindingsoplandene og forventer at afslutte arbejdet i 2015.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nærområdet omkring indvindingsboringen. Her skaber indvindingen af vand et lavere tryk i grundvandet, som gør, at risikoen for forurening er større. Derfor skal de have ekstra beskyttelse. BNBO skal beregnes individuelt for hver boring eller kildeplads, da størrelsen afhænger af, hvor meget vand der indvindes, og hvordan grundvandsforholdene er. Radius er typisk 75-250 meter, de er somme tider cirkelrunde, men ofte aflange, så de tager mere med, der hvor vandet kommer fra. Ca. halvdelen af kommunerne har fået kortlagt BNBO (2014).

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er områder, hvor grundvandet er særlig sårbart over for forurening med nitrat. De bliver udpeget inden for OSD og indvindingsoplande. Når grundvandet er sårbart over for nitrat, er det også sårbart over for andre typer af forurening, og derfor skal disse områder beskyttes ekstra godt. Områderne udgør ca. 15 % af Danmark. Naturstyrelsen er i gang med at kortlægge grundvandets sårbarhed og skal være færdig med det inden udgangen af 2015.

Pesticidfølsomme indvindingsområder (PFI) bliver ikke udpeget, da Miljøministeriet ikke mener, der er tilstrækkeligt fagligt grundlag for det. DN lægger pres på ministeriet for at få udpegningen sat i gang. Indtil videre anbefaler DN, at man også beskytter mod sprøjtegift i de nitratfølsomme områder.

Indsatsområder (IO) er områder, hvor kommunen skal lave en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. De bliver udpeget som de dele af de sårbare områder, hvor der er brug for ekstra beskyttelse. DN anbefaler dog, at kommunen tager hele indvindingsoplandet eller OSD'et med i indsatsplanen, så der bliver taget højde for alle forureningskilder.

Med undtagelse af BNBO udpeges alle områderne efter vandforsyningsloven, og de aktuelle udpegninger kan findes i en bekendtgørelse. På kortportalen www.arealinfo.dk vises kort over de forskellige områdetyper.

Man skal ikke lade sig forvirre af, at der også udpeges drikkevandsforekomster. De udpeges efter vandrammedirektivet (lov om vandplanlægning) og er de ressourcer, der i praksis anvendes til vandforsyning. Drikkevandsforekomsterne er i 3D og kan ses i vandplanerne.

alt
Walter Brüsch
Politisk rådgiver, geologi, grundvand og sprøjtegift
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 40 97 32 43

Årsager til forurening

  • Utætheder i underjordiske installationer (tanke, rør, kloakker, olieudskillere)
  • Nedsivning af sprøjtegifte
  • Oplag af kemiske stoffer herunder spild ved aftapning og påfyldning
  • Oplag af affald
  • Uheld

I august 2017 blev 87 tilfælde af overskredne grænseværdier i vandudledning til forbrugerne over de seneste 5 år offentliggjort.

Se her, om der er fundet rester af giftstoffer i drikkevandet, hvor du bor.

DN's fagmedarbejdere arbejder aktivt for at indhente data og både oplyse og stille krav til Ministreriet.

Kommuneplaner og drikkevand

Kommuneplanlægning og lokalplanlægning har stor betydning for at mindske risikoen for forurening af drikkevandet. Det er i kommuneplanerne det besluttes, hvor nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål skal ligge. Og det er i lokalplanerne, at områderne detailplanlægges, med bestemmelser for byggeri, indretning og aktiviteter.

Miljøministeriet har i 2012 lavet en ny vejledning om, hvordan kommuneplanlægningen skal forholde sig til grundvandet.

Vejledningen med bilag kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside

Vejledningen henviser til vandplanerne, men den gælder også, før vandplanerne er endeligt vedtaget.

Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Hvis kommunen vil fravige hovedreglen, skal de udarbejde en redegørelse, som skal godkendes af Naturstyrelsen. Omfanget af redegørelsen afhænger af, hvad det er, kommunen ønsker at planlægge for, og om området er nitratfølsomt.

Aktiviteterne, som der kan planlægges for, fremgår af tre lister (resumé i tekstboks):

  • Liste 1, tilladelseslisten med boliger og mindre grundvandstruende virksomheder,
  • Liste 2, opmærksomhedslisten med potentielt grundvandstruende virksomheder,
  • Liste 3, forbudslisten, med særligt grundvandstruende virksomheder.

De tre lister indeholder slet ikke alle typer af arealanvendelse og virksomheder, og derfor er det ofte op til kommunen at vurdere, hvor en konkret arealanvendelse hører til.

Trin 1-redegørelsen skal altid laves, når kommunen udlægger arealer i OSD eller indvindingsoplande uden for OSD. Den skal indeholde:

  • Planmæssig begrundelse for, at det er nødvendigt at planlægge i OSD/indvindingsopland,
  • Vurdering af grundvandsressourcen, grundvandsbeskyttelsen og forsyningssituationen for drikkevand,
  • Vurdering af, hvad planlægningen vil betyde for grundvandets beskyttelse og for grundvandsdannelsen.
  • Evt. særlige tiltag for grundvandsbeskyttelse, der skal iværksættes.

I OSD og indvindingsoplande kan aktiviteter fra liste 1 tillades, mens aktiviteter fra liste 2 kræver supplerende redegørelse for, hvordan grundvandet skal beskyttes. Liste 3 er helt forbudt.

Trin 2-redegørelsen skal laves, hvis kommunen planlægger nye udlæg i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Den skal indeholde de samme punkter som trin 1-redegørelsen samt:

  • Vurdering af konsekvenserne af en konkret anvendelse i NFI - risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold)
  • Beskrivelse af tekniske tiltag, der er påkrævet for at sikre en ekstra grundvandsbeskyttelse

En detaljeret beskrivelse af kravene til redegørelser findes i den statslige vejledning.

Kommuner kan også arbejde aktivt for at beskytte og forbedre drikkevandet ved fx at planlægge for skovrejsning i områder med sårbart grundvand. De mest miljøfølsomme områder kan udlægges til miljøvenlig skov eller overdrev, hvor der ikke må drives almindelig landbrugsdrift, og hvor der ikke må bruges pesticider.

Erhvervsområder
Lokalplaner for erhvervsområder skal indeholde retningslinjer for, hvilke typer virksomheder der må placeres i områderne. Erfaringsmæssigt medfører mange industrielle aktiviteter forurening af både jord- og grundvand, trods foranstaltninger til sikring mod spild og udslip af kemikalier (Håndbog om Miljø og Planlægning, 2004). Normalt anvendes en klassifikation af virksomheder (klasse 1-7), men den er udarbejdet af hensyn til naboer og tager ikke højde for risikoen for grundvandsforurening. Derfor er der brug for, at virksomhedstyperne beskrives i forhold til risiko for grundvandet.

I erhvervsområder kan forureningen - ligesom andre steder - også komme fra brug af sprøjtegifte ved pleje af udendørsarealer eller diffus luftforurening. Derfor bør der i lokalplanerne henstilles til ikke at anvende kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler på udendørsarealer. Sådan som reglerne fortolkes af staten og EU i dag, er det ikke muligt i lokalplaner at forbyde brug af sprøjtegift i lokalplaner. Men kommunerne kan henstille til, at der ikke bruges kemiske ukrudtsmidler.

Boligområder
Boligområder er som udgangspunkt ikke en grundvandstruende aktivitet. Men en del af grundvandsforurening skyldes sprøjtning i private haver og på udendørsarealer generelt. Derudover kan planlægningen af boligområder også være med til at spare på vandet. I lokalplaner kan der stilles krav om, at regnvand skal opsamles til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine.

Herudover kan DN’s afdelinger fx opfordre kommunen til oplysningskampagner om stop for brug af sprøjtegifte i private haver og på andre udearealer, eller opfordre til investering i vandbesparende tiltag.

Offentlige formål
Offentlige formål er alt fra sygehuse og plejehjem til skoler og parker. Kommunen som virksomhed – rådhuset, institutioner og andre offentlige formål, bør gå foran som det gode eksempel. De kan som grundejer fastlægge en politik om ikke at anvende sprøjtegifte på kommunale arealer. Ifølge en aftale med staten søger kommunerne at minimere deres forbrug af sprøjtegift.

Landbrug
En opgørelse fra 2002 viser, at ca. 36 % af det indvundne drikkevand indeholder pesticider (kilde: Miljøministeriet, Natur & Miljø 2003). Pesticiderne stammer i høj grad fra landbruget (kilde: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger, GEUS, 2004) Og sprøjtning i landbruget er en af de store årsager til forurening af grundvandet. Den gældende lovgivning åbner desværre ikke for, at DN kan påvirke landbrugets pesticidforbrug gennem planlægningen. I stedet kan man opfordre til fremme af økologisk jordbrug.
Læs mere om DN’s landbrugspolitik her

OBS – forkortede lister! De tre lister findes i fuld længde i bilag 1 til statens vejledning


Liste 1 (tilladelseslisten) - Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder:

Hotel/restaurant/konference
Kontorer og serviceerhverv
Kulturelle formål og fritidsformål
Undervisning og institutioner
Rekreative anlæg (grønne områder, naturcenter mm.)
Tekniske anlæg (antenneanlæg, vindmøller, pumpestationer mv.)
Store husdyrbrug

Liste 2 (opmærksomhedslisten) - Potentielt grundvandstruende virksomheder:

Shredder anlæg og anlæg for nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald.

Biogasanlæg og komposteringsanlæg

Autoophugningspladser, autolakererier, benzinstationer o. lign.

Overfladebehandling med kemikalier eller organiske opløsningsmidler

Renserier
Større oplag af organiske eller uorganiske produkter, kemikalier o. lign., herunder sprøjtegift

Større nedgravede tanke og rørledninger med olie og kemikalier og mindre oplag af olie og benzin

Produktionsanlæg som asfaltfabrikker, glasværker, kalkværker mv.

Træimprægnering og garverier

Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser

Svømmehaller, svømmebade, badelande, skøjtehaller

Liste 3 (forbudslisten) - Særligt grundvandstruende virksomheder:

Deponeringsanlæg
Jordrenseanlæg
Stålvalseværker, jern- og metalstøberier
Tjæredestillationsanlæg
Store transportvirksomheder
Store oplag af mineralolieprodukter

Hvis du vil vide mere

Læs mere om grundvand på Aktivsiden

Oversigt over statslige interesser: 2013 Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne(Miljøstyrelsen) er en opslagsbog, der giver en grundig indføring i forholdet mellem planlægning og miljø. Bagerst findes en virksomhedsbeskrivelse, der nærmere beskriver forureningen fra og reguleringen af en lang række virksomheder.

► På Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside kan man læse mere om myndighedernes arbejde med grundvand og drikkevand.