Lys og lyd
Det tidligere Lys- og lydnetværket i DN har skrevet nogle gode råd og samlet viden om lys- og lydforurening, der kan være til glæde for alle andre DN-aktive.Lys og mørke
Lysforurening er nok den forureningsform, det er lettest at gøre noget ved. Lysforurening er i stor udstrækning en konsekvens af dårlig belysning: Kunstigt lys spredes og skinner op i himlen, hvor det er uønsket, i stedet for at være rettet ned, hvor der er brug for det.
Mange livsformer kan ikke tåle, at der ved kunstigt lys bliver vendt op og ned på deres lysrytmer - herunder deres trækmønstre, forplantning, fødeoptagelse etc. Dette er i dag genstand for videnskabelig forskning, men vi behøver ikke vente på forskningsresultater for at ændre vores lysadfærd til bæredygtig adfærd.
Lys- og lydnetværkets arbejde satte fokus på morgenrøde, skumring, belysning, lysforurening, stjernehimmel, solopgange, måneskin, fine oplevelser i nattemørket osv. Netværket var dog ikke for sortseere og accepterede selvfølgelig kunstig belysning, hvor det er relevant, men krævede, at det skal være smukt og gennemtænkt funktionelt.
Netværket er i dag lukket, men kan genåbnes og videreføres af nye aktive, der ønsker at arbejde for at sikre mørke områder i Danmark og beskytte udbredning af støj og uhensigtsmæssig brug af lys.
Et sidetema er dét energispild (med klimagas-udledning), som overflødig belysning giver. En pære, hvis lys spredes til alle irrelevante sider, kunne udskiftes med en svagere, hvis man fokuserede alt lyset med en reflekterende skærm - fx på de drivhusplanter, der skal belyses frem for de skyer, som driver henover.
Uovervejet lyssætning giver oftest dårlige løsninger. Første spørgsmål må altid være: Hvorfor skal der belyse hende? Hvad er formålet? Næste spørgsmål: Hvor og hvordan skal lyset så udformes? (Og er det overhovedet lys, der er løsningen?) Hvilken armaturer, hvilken placering, hvilken lysstyrke osv. osv.
Læs mere:
Støj og stilhed
Der er tre forskellige typer lyd: BIOFONI, der er lyden fra levende organismer, GEOFONI, der er lyden fra sand, vand, vind, jord og sten, og ANTROFONI, som er den menneskeskabte støj fra fx trafik og motordrevne redskaber.
Infralyd er en lyd med en frekvens på under 20Hz. Det menneskelige øre er ret ufølsomt overfor infralyd, men den er hørbar ved høje lydtryk og opfattes i kroppen som en brummen, rumlen eller en buldren. Ikke alle dybe toner, rumlen, buldren er infralyd, men kan være såkaldt lavfrekvent lyd over 20 Hz, der opfattes bedre af det menneskelige øre. Infralyd opstår ofte sammen med lavfrekvent lyd i langsomtgående motorer, ventilationsanlæg mv. Infralyd overføres godt i vand og kan opfattes på store afstande.
Støj giver stress
Støj stresser, støj er årsag til langsommere helbredelse, den mindsker effektivitet og forstyrrer vor nattesøvn.
I en undersøgelse fra Strasbourg publiceret i Science News volume 121 june 5 1982 pp 380 beskrives et forsøg, hvor forsøgspersonerne en uge skulle sove i rum med støjpåvirkninger om natten. Forsøget viste, at hjernen kunne vænne sig til påvirkningerne, men kroppen kunne ikke. Efter en uges søvn sov personerne godt og var udhvilede, MEN målingerne fra deres kroppe viste, at deres stressniveau stadig var unormalt højt.
Et andet eksempel: Padder og insekter skaber med deres lydbillede en slags beskyttelseskappe, som kan slås i stykker af kraftig mekanisk støj som for eks. et jetfly. Det kan tage op til 45 min førend beskyttelsen er genoprettet. I den periode er dyrene lette bytter for predatorer – rovfugle og rovdyr. Nogle steder har de amerikanske luftfartsmyndigheder i samarbejde med de nationale naturforvaltninger omlagt flyruter i et forsøg på, i det mindste i visse områder, at genskabe naturens egne lydlandskaber (Kilde: Krause, Bernie: Discovering the Voice of the Natural World).
Læs mere: