Landzoneadministration

Landzoneadministration

Planloven, som indeholder landzonebestemmelserne, bestemmer at der i det åbne land skal sikres sammenhængende planlægning, som forener samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet.

Loven inddeler Danmark i 3 zoner; byzoner, sommerhusområder og landzonen. Reguleringen i det åbne land sker gennem planlovens landzonebestemmelserne.

Planloven undergik i 2017 en markant ændring, som blandt andet medførte en udvanding af landzonebestemmelserne i forhold til at varetage landskabs og naturinteresser. Loven er nu formuleret så natur og miljø skal skabe rammer for vækst og udvikling samt øget økonomisk velstand. Det betyder fx at det som noget nyt nu er muligt at bygge meget store boliger på op til 500 m2 og etablere store erhverv i det åbne land, uden tilladelse.

Hvad er landzonen?

Planlovens § 34-38 omhandler landzonebestemmelserne. Hovedreglen er: I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Der er dog en lang række undtagelser fra loven som betyder, at der alligevel er vide rammer for hvad man kan gøre i landzonen.

Intentionen med planlovens landzonebestemmelser er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land. Det skal sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Landzonen forbeholdes jordbrugserhvervene og i landzonen skal landskabs- og naturværdier tilgodeses. Zoneinddelingen skal sikre en klar grænse mellem by og land, for at fremme bevarelsen af bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier.

De vigtigste forhold som er undtaget fra kravet om landzonetilladelse

• Udstykning til samdrift med en bestående landbrugsejendom.
• Udstykning af en skovejendom.
• Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet.
• Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er påbudt eller bestemt i en fredning eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, den såkaldte bonusvirkning. Se mere om lokalplaner her
• Indvinding af råstoffer i jorden.
• Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m2, når disse opføres i tilknytning til eksisterende huse og ikke medfører oprettelse af en ny bolig.
• Til og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 500 m2. Overdækkede terrasser, altaner og udhuse indgår i arealberegningen.
• Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.
• Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper.
• Tilbygning med indtil 500 m2 på en ejendom til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning.

Der kræves dog landzonetilladelse til beliggenheden og udformningen af bygninger der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Nye beboelsesbygninger kan opføres op til 50 meter fra eksisterende bebyggelse efter en myndighedsvurdering af afstand og proportionalitet.

Når det drejer sig om gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften. Man kan således klage hvis disse betingelser ikke indgår i tilladelsen. Det vil ofte også være relevant for naboer der bliver påvirket, at klage over disse afgørelser.

Der kan kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse til frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom.

I takt med at stadig flere landbrugsbygninger er blevet overflødige er følgende lempelser kommet ind i planloven:

Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden landzonetilladelse tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af:

• at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og
• at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år
• at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse som erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift.

Det er nu muligt at give landzonetilladelse til flere boligenheder. Det sker for at kunne understøtte bosætning (vækst) i landzonen i form af nye boformer som bofællesskaber og kollektiver. Der kan fx opnår tilladelse til indretning af flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone.

Det kan ske i eksisterende egnede bygninger under forudsætning af at den eksisterende bygning er egnet til boligformål og at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning.

Kystnærhedszonen og udviklingsområder

En del af landzoneområderne ligger inden for kystnærhedszonen, der er en op til 3 km bred zone langs de danske kyster. Her må der ”kun planlægges for anlæg i landzonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.” Den seneste lovændring har dog medført en kattelem så en kommunalbestyrelse kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvis der ikke er særlige natur, miljø eller landskabsinteresser på spil. I udviklingsområderne er der ikke begrænsninger i landzoneadministration selvom det er et landzoneareal i kystnærhedszonen.

Hvor finder man landzonesagerne?

Alle landzonetilladelser skal offentliggøres, medmindre tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan. Landzonetilladelserne annonceres typisk kun på kommunens hjemmeside så man bliver nødt til at oprette abonnement på kommunens nyheder. Hvis kommunalbestyrelsen undlader at offentliggøre en afgørelse suspenderes klagefristen og vil kunne medføre erstatningsansvar for kommunalbestyrelsen. Sekretariatet lægge tilsendte landzonesager på hver afdelings Podioside.

Hvad mener DN?

DN siger ja til:

• Naturoplevelser i tilgængelige bynære landskaber som derfor bør holdes uforstyrrede af tekniske anlæg, veje og byggeri.
• Landzonetilladelser der stiller vilkår om anlæg og bebyggelsers tilpasning til omgivelserne.
• Byggetilladelser der udnytter byggelovens muligheder for at kræve "en god helhedsvirkning" for byggeri i det åbne land.
• Styrkelse af byerne på landet med byfornyelse og kollektiv trafik, så det åbne land friholdes for yderlige bebyggelse.

DN er især bekymret for natur- og landskab i følgende tilfælde:

• Tilladelser til ny fritliggende bebyggelse i det åbne land, herunder i princippet enhver ny selvstændig bolig. – Se dog Boliger i landzonen
• Tilladelse til ridehaller til private over 800m2 og alle ridehaller i værdifulde landskaber. Det er dog ikke altid muligt at klage over det.
• Tilladelser til gylletanke i det åbne land, der påvirker landskab, natur og miljø negativt. Dvs. at de ligger i kommuneplanens "Særligt værdifulde landskaber" eller markant i landskabet, ligger i eller nær habitatområder, ligger indenfor naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer, ligger i eller nær beskyttede naturtyper eller sårbare naturområder (mindre end 300 meter fra højmoser, overdrev, heder, lobeliesøer).
• Tilladelser til fritliggende tekniske anlæg.
• Tilladelser til kraftig udvidelser (over 500 m2) og flytning af stuehuse mere end 50 m til højtliggende dele af ejendommen, så boliger kommer til at dominere landskabet.
• Tilladelser til udstykning af nye selvstændige landbrugsejendomme, da dette medfører en umiddelbar ret til en bolig.
• Tilladelser der medvirker til en urbanisering af den bynære landzone.
• Tilladelser som kan have en negativ præcedensvirkning.
• Herudover skal vi have en skærpet opmærksomhed på alle landzonesager, som:
• Medfører helt ny fritliggende bebyggelse.
• Berører områder der er omfattet af fredninger.
• Berører naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven (enge, overdrev, vandarealer, samt områder nær kyst, sø, skov, å og fortidsminder).
• Berører områder omfattet af internationale naturbeskyttelsesaftaler.
• Berører områder der i kommuneplanen er udpeget til særlige beskyttelsesområder på grund af landskabs-, kultur- og naturværdier.
• Ligger indenfor kystnærhedszonen (undtagen i udviklingsområder).
• Landbrugsbyggeri der opføres mere end 50 m. fra eksisterende bebyggelse.

Hvad kan afdelingen gøre?

DNs afdelinger kan påklage landzoneafgørelser til Planklagenævnet. Klager over landzonetilladelser er til fuld prøvelse og har opsættende virkning. Det betyder, at man kan klage over såvel retlige spørgsmål som de vurderinger, der er grundlaget for tilladelsen, om det er en god idé det der gives tilladelse til m.m.

I nogle tilfælde vil der, før vedtagelsen af en landzonetilladelse, være en høringsperiode på 14 dage. Hvis lokalafdelingen finder en uhensigtsmæssig landzonetilladelse i denne fase, er det muligt at komme med bemærkninger med henvisning til uhensigtsmæssigheder, som kommunen vil tage stilling til inden den endelige vedtagelse. På den måde kan man opbygge et samarbejde med kommunen, hvor lokalafdelingen får mulighed for at få indflydelse uden først at skulle udarbejde en klage og kommunen undgår langsommelig sagsbehandling i tilfælde hvor landzonetilladelsen bliver påklaget.

Vil DN klage, skal det ske inden 4 uger fra tilladelsen er annonceret. Klagen sendes til Planklagenævnet via deres hjemmeside. Det er en god ide at være konstruktiv i en klage, og skrive hvad man er uenig i, hvorfor og hvad man ønsker i stedet.

► generel skabelon til klagesag