Boliger i landzone

Befolkningen i Danmark er primært bosat i byerne, men samtidig er der et stigende ønske om ”et liv tæt på naturen” - allerhelst helt ude i den uberørte natur. Der hvor der er langt til nærmeste nabo. Siden midten af 1990’erne er der sket en netto-tilvandring til landdistrikterne. Ikke til småøerne og de afsides beliggende egne, men til de egne, der ligger i pendlingsafstand til de større byer. Det er på mange måder en positiv udvikling, hvis der skal være grundlag for liv på landet. Samtidig giver det mulighed for at udnytte overflødige landbrugsbygninger og sikre et økonomisk fundament i landkommunerne.

Bagsiden af medaljen er imidlertid, at det samtidig skaber et pres for nyt og gerne meget stort byggeri i landzonen og mange forhåbningsfulde borgmestre har øjnet muligheden for at skabe en udvikling på baggrund af den forøgede efterspørgsel. I de egentlige udkantsområder står ferieboliger højt på ønskelisten, mens det er nye boligudlæg der presses for i landzonen nær de større byer.

Hvad siger loven?

Intentionen med planlovens landzonebestemmelser er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land. Det skal sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Landzonen forbeholdes jordbrugserhvervene og i landzonen skal landskabs- og naturværdier tilgodeses. Zoneinddelingen skal sikre en klar grænse mellem by og land, for at fremme bevarelsen af bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier. Det er dog ikke altid det lykkes at friholde landzonen for ny beboelse.

Ønsket om at skabe og fastholde vækst og øget velstand i landsbyer er mundet ud i at kommunerne kan udpege op til to omdannelseslandsbyer i hver kommuneplan. I omdannelseslandsbyerne kan der arbejdes med en videre og mere rummelig afgrænsning af byen, og landzonebestemmelserne administreres lempeligere. Det vil også være muligt, at placere mere end en bolig på samme grund og til udstykning til enkelte nye boliger.

Hvad mener DN?

DN arbejder for, at det åbne land fortsat skal være ubebygget og åbent men lovændringen fra 2017 og dermed den ændrede forvaltning af landzonebestemmelserne, åbner for mere byggeri i det åbne land, muliggør en tilfældig og spredt byudvikling og giver et forøget pres på landbrugsjorden som ressource.

DN ser gerne:

• At kommunerne administrerer landzonebestemmelserne restriktivt, så der som udgangspunkt ikke meddeles landzonetilladelse til nye fritliggende boliger i landzonen. Nye selvstændige boliger skal høre til undtagelsen, men kan accepteres, hvis det er erstatning for uønskede eller overflødige boliger som nedrives.
• At huludfyldning kun sker inde i egentlige landsbyer der enten er lokalplanlagte eller afgrænset i kommuneplanen. De fleste landsbyer har desuden tomme huse som eventuelt kan nedrives og erstattes af nyt byggeri i stedet for at der bygges nyt i udkanten af byen – medmindre der er tale om omdannelseslandsbyer

Hvad kan afdelingen gøre?

Afdelingerne bør klage over landzonetilladelser til:

• nye selvstændige boliger i landzonen (på en ejendom der har været ubebygget i over 3 år behandles genopførelse af en bolig på stedet som nyopførelse)
• egentlige sommerhuse der konverteres til helårsboliger,
• ruiner (kan være et vidt begreb, men som oftest huse der er uegnede til beboelse) der tillades nedrevet og erstattet af nyt byggeri.
• medhjælperboliger der næppe er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af en ejendom eller, hvis den opføres uden tilknytning til eksisterende landbrugsbyggeri.
• aftægtsboliger når det ikke er som led i et generationsskifte på en landbrugsejendom eller, hvis boligen opføres uden tilknytning til eksisterende landbrugsbyggeri.
• boliger i områder med beskyttelsesinteresser eller i områder hvor der nær ved findes en landsby eller et byzoneområde, hvor man med rimelighed kan erhverve en passende bolig.
• genopførelse af boliger hvor den nye bolig afviger væsentligt i udformning og beliggenhed.
• det vurderes at kunne skabe en uheldig præcedens (hvis den ene må, så må de andre også…).

Forhold DN afdelingen kan undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af en landzonesag:

• Har sagen en forhistorie, dvs. er der tidligere blevet meddelt afslag på en tilsvarende ansøgning på samme ejendom?
• Ligger ejendommen inden for kommuneplanens beskyttelsesområder?
• Har der oprindelig været andre planer for området, så som naturgenopretningsplaner?
• Har ejeren en berettiget forventning om en tilladelse, og i givet fald hvilken myndighed bærer da ansvaret for denne forventning og et eventuelt erstatningsansvar overfor ansøgeren?