Skove

Men i dag er kun 14 % af landet skov, hvoraf hovedparten er indførte, plantede nåletræer. Siden 1990 har Danmarks skove langsomt været på vej til at blive mere naturnære. Der bliver mere skov, mere løvskov og flere naturskove, især på de statslige arealer. Men der er fortsat en akut mangel på gamle træer og dødt ved i skovene, og det kniber alvorligt med at opretholde skovenes enge og vådområder.

På denne side kan du læse om:

• Hvad kan afdelingen gøre?
• DN's indflydelse
• Nutidens skove
• Skovloven
• Andre reguleringer
• Hvad mener DN?

Hvad kan afdelingen gøre?

Hold øje med skovdriften
Afdelingen kan gøre meget ved at være opmærksom på skovdriften og diskutere skovnaturen med ejere og forvaltere. Relevante emner er f.eks. om skovejeren lader en del træer stå som evighedstræer og sørger for, at der efterhånden bliver flere døde grene og stammer til gavn for insekter, svampe og fugle. Desuden er det væsentligt, at afdelingen videregiver oplysninger om forekomster af planter, dyr, småpletter med spændende naturtyper, usædvanlige gamle eller sjældne træer osv. til ejeren, så der kan tages de nødvendige hensyn under skovdriften.

Se på adgangsforholdene
Afdelingen bør være opmærksom på, om der sker indskrænkninger i offentlighedens muligheder for adgang til skovene. Desuden kan afdelingen foreslå etablering af nye eller alternative adgangsveje, udsigtspunkter osv.

Vær med til at udforme statsskovenes driftsplaner
DN kan få stor indflydelse på statsskovenes driftsplaner ved at deltage i udformningen helt fra starten. DN kan gøre det ved dels at formidle viden om skovnaturen til de lokale enheder af Naturstyrelsen (tidligere statsskovdistrikter) og dels at komme med gode ideer. Da enhederne normalt omfatter mange kommuner, skal afdelingernes arbejde koordineres, f.eks. gennem DNs repræsentant i det regionale skovbrugerråd. Oplysninger om hvornår statsskovene reviderer deres driftsplaner kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hold god kontakt til private skovejere
Mange private skovejere lægger vægt på, at offentligheden har en god oplevelse af deres skove. Derfor er ejeren normalt imødekommende overfor at drøfte rimelige spørgsmål om adgang og forvaltning af deres ejendom med DN. Afdelingen kan f.eks. være med til at etablere frivillige leslåningslav, der kan holde skovenge åbne og blomsterrige, mose- eller hedeplejegrupper, der kan være med til at rydde moser og heder for træopvækst osv., ligesom afdelingen kan være med til at rydde områder for kæmpebjørneklo eller andre invasive plantearter. Afdelingen bør også være opmærksom på store, gamle eller sjældne træer og på særligt spændende og værdifulde skove, som med fordel kan fredes eller beskyttes gennem en skovlovsaftale.

Vær med til udformningen af nye skove
Ved etablering af ny skov kan afdelingen medvirke konstruktivt til udformningen ved at foreslå brug af danske arter, etablering af lysninger, vådområder, søer samt gode adgangsforhold. Afdelingen kan desuden arbejde for, at ny skov etableres ved naturlig tilgroning eller ved såning og plantning med nænsomme metoder, der skåner jordbunden – dvs. uden brug af dybdepløjning. Skovejere kan få støtte til at etablere ny skov.

► Læs mere om privat skovrejsning på Styrelsen for Vand og Naturforvaltnings hjemmeside

Deltag i debatten ved at gå med i DN's skovnetværk
► DN's Skovnetværk

DN's indflydelse

Afgørelser efter skovloven administreres af Naturstyrelsens lokale enheder. Sagerne handler typisk om fredskovspligt, dispensation til byggeri i skov osv. I habitatområder i skov skal ejeren anmelde en række aktiviteter, f.eks. etablering af intensiv pyntegrøntproduktion, til Naturstyrelsen, der inden for en frist på fire uger kan afgøre, at aktiviteten ikke må udføres, fordi den skønnes at skade habitatområdet. En del af Naturstyrelsens afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
► Læs mere om Skovloven og dens tolkning på Miljøstyrelsens hjemmeside

DN har to repræsentanter i Skovrådet, som er rådgivende for miljøministeren og Naturstyrelsen.
► Se mere på Skovrådets hjemmeside

Borgerinddragelse tillægges normalt stor betydning for driften af Danmarks skove. Skov er af vital social værdi for offentligheden, og skovene skal efter skovlovens formål drives med henblik på bl.a. at tilgodese friluftslivet. Dertil kommer, at statens skove reelt er borgernes (skatteydernes) skove, som, i det omfang det er muligt, bør indrettes efter borgernes ønsker.

De lokale enheder af Naturstyrelsen har etableret brugerråd, hvor brugerne har mulighed for at drøfte og kommentere distrikternes driftsplaner og handlinger, samt mulighed for at virkeliggøre ideer til skovområdernes forvaltning. Brugerrådene består af repræsentanter fra kommuner, DN, Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund og forskellige andre interesseorganisationer. Repræsentanterne skal have lokal tilknytning til distriktet. Brugerrådene er ikke lovpligtige.

Nutidens skove

Siden omkring 1990 er vægten på skovenes naturindhold blevet større – navnlig i statens skove, der udgør knap 3 % af Danmarks areal eller ca. ¼ af landets skovareal. I 1992 blev der vedtaget en strategi for naturskove, og i 2002 blev det vedtaget, at alle statens skove gradvist skal omstilles til naturnær drift, dvs. drives efter et system hvor skovene indrettes med en blanding af overvejende danske træarter, hvor træerne normalt sår sig selv, og hvor brug af sprøjtemidler er bandlyst.

Nutidens danske skove befinder sig i et vadested. Interessen for skovene som rekreative områder og som fristeder for natur er øget. Der blev sidst vedtaget en ny skovlov i 2004. Loven giver skovejere større frihedsgrader end tidligere til bl.a. at udlægge urørt skov, etablere skovlysninger eller græsningsskov.

Statens skove bliver efterhånden drevet med naturbeskyttelse og rekreation som hovedformål, og staten er forpligtet til at gradvist at omstille skovene til naturnær drift. Med mindre fredninger eller særlige driftsaftaler med skovmyndighederne siger noget andet, kan private skove fortsat drives intensivt, og man må have pyntegrønt og juletræer på op til 10 % af ejendommes skovareal. Nye skovområder etableres dels af staten og dels af private, der kan opnå tilskud. Målet med de nye skove er som regel især rekreation, natur- og miljøbeskyttelse.
►Læs om skovenes historie her

Skovloven

Danmarks skove er beskyttet efter skovloven, der blev gennemgribende revideret i 2004.

Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Loven skal desuden fremme bæredygtig drift af skovene. Driften skal altså ske under hensyn til både økonomiske, økologiske og sociale forhold.

Loven indebærer, at man for al fredskov skal tilstræbe at:

• skoven er robust overfor storme
• skoven er produktiv
• skoven bevarer eller forøger rigdommen af planter og dyr
• skovdriften tilgodeser landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske, miljømæssige og friluftsmæssige værdier

Om offentligt ejede skove siger loven, at man skal lægge særlig vægt på at bevare eller forøge rigdommen af planter og dyr, samt at tilgodese landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske, miljømæssige og friluftsmæssige værdier.

Da skovloven blev revideret i 2004, skete der nogle meget positive ændringer for naturen i skovene. Efter skovning af et område kan ejeren nu vente op til 10 år med at plante arealet til, eller blot lade området vokse til af sig selv. Ejeren har også lov til at etablere skovlysninger på op til 10 % af sit skovareal ud over de lysninger, som fandtes i 2004. Endelig har skovejeren lov til helt at undlade drift (dvs. lade skoven ligge urørt hen), og på op til 10 % af skovarealet må ejeren uden særlig tilladelse have græssende dyr i skoven. Hermed gør loven op med fredskovsbestemmelsens forældede regel fra 1805 om, at der ikke må være græssende dyr i skovene.
► Læs mere om Skovloven og dens tolkning på Miljøstyrelsens hjemmeside

Andre reguleringer

I 1989 vedtog folketinget en handlingsplan, der går ud på at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en ”trægeneration”. Det betyder, at vi skal nå op på 25 % skov omkring år 2070 eller lidt senere. For at nå det skulle der plantes 8500 ha skov per år fordi vi ligger bagud med målsætningen (2010). Der etableres dog kun godt 2000 ha ny skov årligt.

I 1992 vedtog folketinget naturskovsstrategien. Strategien forpligtede Danmark til inden år 2000 at udlægge mindst 50 km2 skov som urørt og mindst 40 km2 skov med såkaldt gamle driftsformer, dvs. som græsningsskov eller stævningsskov. Målet er nået, og der bør derfor opstilles nye mål.

Retningslinjer for bæredygtig skovdrift blev vedtaget i 2001. Det er meningen, at alle statens skove efterhånden skal drives efter sådanne naturnære principper. Omstillingen til naturnær skovdrift er i gang, men det ventes, at der vil gå op mod 100 år, før alle statens skove er omstillet. Det forventes, at også private skovejere med forskellige tilskudsordninger i ryggen med tiden omstiller til naturnær skovdrift. Der er for øjeblikket ingen tilskudsordninger til dette.

I 2002 vedtog folketinget Danmarks nationale skovprogram. Programmet sammenfatter tidligere planer og strategier og udstikker de overordnede rammer for drift og etablering af skov i landet.

Hvad mener DN?

► Se DN's generelle hjemmeside om skov