Det er en positiv nyhed, som DN har udsendt en pressenyhed om.

Danmarks Naturfredningsforening vil nu kigge de konkrete udpegninger igennem i høringsfasen - men roser allerede nu den bagvedliggende proces som eksemplarisk.

Forbilledligt

Naturværdierne er blevet grundigt kortlagt, målene blev efterhånden knivskarpe, dygtige fagfolk lavede bruttolisten, og der har været fornuftig inddragelse af flere interessenter. Meget mere naturpolitik og naturforvaltning burde foregå sådan.

Der er også taget hensyn til for eksempel fredninger og fladedækkende fortidsminder. Friluftslivet vurderes langt hen ad vejen at kunne fortsætte på samme måde som hidtil. Der vil komme helt andre naturoplevelser, og nogle af skovene vil blive tættere, mens andre vil blive mere åbne.

Lang indfasning

Det er dog stadig et åbent og meget vigtigt spørgsmål, hvordan indfasningen af den urørte skov skal foregå.

Regeringen har givet systemet 10 år til at få løvskoven helt på plads og hele 50 år for nåleskoven. I den periode skal skoven dels forberedes til at kunne opnå den bedst mulige biodiversitet, for eksempel ved at skabe en mere varieret bevoksningsstruktur, men Naturstyrelsen skal også delvis finansiere tab af indkomst fra skovene ved hugst af træ.

Den proces håber Danmarks Naturfredningsforening kommer til at foregå ligeså eksemplarisk, for det er svære afvejninger, der skal foretages, og alle vinder på åbenhed.

Proces for høringssvar

- til de nyudpegede, urørte skove og anden biodiversitetsskov

Denne information sendes også ud til alle berørte lokalafdelinger direkte, når områderne formelt kommer i høring den 2. februar.

Sekretariatet samler input sammen til et samlet høringssvar fra DN. Høringen er otte uger, og der bliver en intern deadline den 18. marts.

Først og fremmest bedes relevante lokalafdelinger komme med input omkring de udpegede områder. Evt. også om skove, der kunne have været udpeget.

Skovpolitisk medarbejder Nora Skjernaa Hansen vil udover eventuelle synspunkter på de konkrete områder også kigge kritisk på definitionen og retningslinjerne for ”Anden biodiversitetsskov” og på, hvordan overgangen til urørt skov vil foregå.

Der vil blive lavet tillæg til driftsplanerne i alle de berørte skovområder (enheder), sandsynligvis er de klar til høring om godt et år. Disse tillæg kommer i offentlig høring både lokalt og nationalt.

Hvad med de private skovejere?

Privat skov udgør 70 procent af skoven og indeholder også mange af de tilbageværende levesteder for truede arter. De private skove er med på lille hjørne af Naturpakken i form af en god støtteordning, som skal findes i 10 år og delte penge ud første gang i 2017.

Det er målet at udlægge 900 ha urørt og 2400 ha som anden biodiversitetsskov efter denne støtteordning over 10 år.

Det forslår ikke så meget rent arealmæssigt, men er trods alt en start, som kan skabe gode eksempler til efterfølgelse for andre private skovejere. Lokalt er der et stort potentiale for at tage en snak med lokale skovejere om mulighederne for at få betaling for urørt skov eller måske lade sig certificere til bæredygtig skovdrift.

DN’s skovpolitik spænder vidt med otte konkrete mål

Udover urørt skov har Danmarks Naturfredningsforening i den nye skovpolitik ”Vildere Skove” syv andre mål, som danner en ramme og retning for vores skovarbejde lokalt og nationalt.

Alle målene er forklaret og uddybet i skovpolitikken. Der står også lidt om, hvad foreningen gør og kan gøre samt nogle råd til forskellige typer af skovejere.

Det handler for eksempel også om friluftsliv, klima, træer i byerne og bæredygtig træproduktion.

Læs Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik, eller bestil den i trykt form fra Sekretariatet.

Object reference not set to an instance of an object.

Vil du vide mere...

Ministeriets hjemmeside om udpegningen – se de fine små faktaark over hver enkelt skov og de forklarende rapporter

Ministeriets nyhed om udpegningen - læs nyheden på ministeriets hjemmeside.

En meget fin lille tegnefilm forklarer det hele på en letforståelig måde. Klik og se filmen på YouTube

Kronik i Jyllandsposten - af forskerne bag forslaget på de 45 statskovområder.