Natur- og nationalparknetværket, NNPN på træf i Mols Bjerge

D. 29.-30. oktober var NNPNetværket med 20 deltagere på et spændende træf i Nationalpark Mols Bjerge. De allerfleste deltagere er engagerede i bestyrelser eller råd i Nationalparker (NP) eller Naturparker (Np)


Vi boede på Molslabortoriet, hvorfra vi søndag formiddag var på gode gåture rundt på det store og smukke areal, hvor de fredelige heste gik og græssede.


Vi mødtes lørdag til en let frokost hvorefter der var oplæg om (NP) Mols Bjerge.
Biolog Jens Reddersen, ansat i NP Mols Bjerge fortalte med slides fra NP.


Specielt den spændende geologi blev godt beskrevet. Istidens gletsjere stoppede netop her og skabte randmoræner, der består af det materiale, som isen har skubbet foran isranden.
Blokke af is, der lå og smeltede har skabt de mange, karakteristiske dødishuller.


Den varme, tørre og næringsfattige sandjord dominerer i Mols Bjerge, der i stort omfang er karakteriseret ved overdrev og hede, delvist bevokset med lyng og andre tørkekrævende planter, fx Nikkende Kobjælde. Der er et fint insektliv i NP.


Mennesker har gennem tiderne trukket spor i landskabet. Der har været beboelse og opdyrkning fra bondestenalderens begyndelse for 6000 år siden, der er bronzealderhøje og en over 700 år gammel slotsruin fra Erik Menveds tid.


Efter Jens Reddersens fortælling, der var underbygget med slides, var der oplæg til 4 workshops. Det opsummerede NP-historikken, der går tilbage fra 2007, hvor NP Thy blev besluttet. Senere fulgte NP Mols Bjerge i 2009, NP Vadehavet i 2010, Skoldungernes Land i 2015 og til sidst NP Kongernes Nordsjælland i 2018.


Målet med NP er både at beskytte naturen og kulturen, men også at skabe rammer for friluftslivet.


Naturparker blev også omtalt. I august 2021 var der NNPN-træf i Naturpark Lillebælt.
I de 4 workshops blev der bl.a. debatteret, hvad NPs styrke og svagheder er, hvilke gode resultater kan vi fortælle? Skal DN arbejde for flere NP? Hvad er Natur-nationalparkernes styrke/svagheder? Hvad er skillelinjen mellem Np og NP. Og er der brug for begge? Og: hvordan understøtter vi offentlighedens adgang til hegninger med store planteædere? Er de store planteædere et værktøj i naturplejen eller en naturlig del af økosystemet?
Efter workshops blev debatten samlet og holdt i plenum.


Middag med god snak blev efterfulgt af fortælling af repræsentanter fra 5 parker, NP Kongernes Nordsjælland, NP Skjoldungernes Land, Np Mølleåen, Np Nissum Fjord og Np Tolne.


Spændende og forskelligartede fortællinger. De måtte hver vare 8 min., men begejstringen for det frivillige arbejde i parkerne fyldte.


Efter morgenmaden søndag var der tid til en walk and talk i Molslaboratoriet. Vi gik i et par mindre grupper, heriblandt en dyrlæge, som vurderede, at afgræsningen viste, at der var rigeligt med foder og næring til dyrene. Og desuden – efter at have set flere af hestene, der flokkes i området – at de alle var ved godt huld. De så sunde og fine ud.
Det var dejligt at at få den uvildige og faglige vurdering efter den megen mistænkeliggørelse af laboratoriets arbejde med de store græssere.


Herefter var vi på busekskursion med biolog og naturvejleder John Simoni. Han fortalte og viste os store dele af de fredede Mols Bjerge, og der var rig mulighed for at få svar alle de spørgsmål, som deltagerne i netværket stillede. Desværre havde efterårstågen lagt sig tungt over bjergene, men det var slående, at besøgende ikke manglede af den grund!
Fredningerne startede allerede i 1930-erne under stats- og fredningsminister Th. Stauning.

Noter fra busekskursionen:
-I dag er der græssende husdyr, ”skovkvæg” krydsningsdyr mellem danske (malke)racer insemineret med sæd fra div. kødkvægstyre. De tilskudsfodres i vinterhalvåret. Galloway-kvæg og Exmore-ponyer, der ikke tilskudsfodres. Får og geder benyttes også.
-Gyveltilgroning kan holdes nede af Galloway
og med kraftige maskiner. Græsningstryk må findes ved afvejning mellem bekæmpelse af uønsket opvækst og dyrenes velfærd, ”får de nok at æde?” Vi så tilgroede steder med behov for højere græsningstryk; evt. også indsættelse af geder?
-Fældning af træer og fjernelse af fx hindbær i opvækst.
-Sandmarker med græsning og opdrætning giver rum for pionerplanter og gravende insekter.
-Dyrene gnaver af vedplanterne, hvilket fremmer Enebær, som er ret gnavebestandig, men meget lyskrævende.
-Får er nu taget væk fra Mols Bjerge pga. krævende hegning og problemer med ulveangreb. Det efterlader nogle partier ugræssede.
-Ranker af optagne nåletræsrødder får lov at blive liggende som ”mega-insekthoteller”

Vi vurderer, at træffet i NP Molsbjerge var vellykket. Det gav rum til iagttagelse, debat, fortælling og gode faglige diskussioner.

Om Natur- og nationalparknetværket

Natur- og nationalparknetværket ønsker at arbejde for at øge naturindhold og biodiversitet i parkerne. Det er vigtigt at arbejde for, da der i forvejen er meget stort fokus på at parkerne skal kunne løfte og understøtte lokale erhvervsinteresser, turisme og friluftsliv.
Målet for netværket er at

  • fremme DNs mål i natur- og nationalparkarbejdet
  • styrke kontakten mellem DN´ere involveret i arbejdet med natur- og nationalparker
  • deltage i debatten om, hvorvidt danske parker lever op til internationale mål og standarder for henholdsvis natur- og nationalparker

Netværket vil desuden arbejde for at fremme kendskabet til bedste praksis for at nå DNs mål, som er:

  • fremme af biodiversitet og generelt natur- og kulturmiljøkvalitet
  • synliggørelse og dermed fremme af geologisk landskabskvalitet
  • sikring af beskyttelsesinteresser over for turisme- o.a. erhvervsinteresser
  • sikring af adgangsret for alle med respekt af beskyttelsesinteresser
  • arbejde for positiv dialog mellem private interessegrupper (som DN f.eks.), lodsejere og offentlige myndigheder

Netværket søger kontakt med og involvering af DNs repræsentanter i bestyrelser og styregrupper for natur- og nationalparker landet over og engagerer sig aktivt i NNP-arbejdet, hvor lejlighed byder sig. Der vil hvis muligt være opfølgning på de planmæssige, økonomiske og praktiske initiativer i de forskellige natur- og nationalparker og netværket vil søge at gøre sammenligninger områderne imellem med henblik på, om man opnår danske og internationale mål.




Ledelsesgruppen for NNP-netværket 2022:

Claus Helweg Ovesen, DN Roskilde, rådsmedl. NP Skjoldungernes Land

Birgitte Benzon Bang, Næstformand DN Halsnæs

Niels Hald, Næstformand DN Fredensborg

Inger Jensen, Næstformand DN Esbjerg og best.medl. NP Vadehavet

Margit Røgind, (best.medl. NP Mols Bjerge)

Birgit Bjerring, Formand DN Faaborg-Midtfyn

Tilmeld dig netværket

Når du melder dig ind i et netværk, bliver du inviteret ind i netværkets arbejdsrum i Podio.
Meld dig ind i et netværk
Læs om netværk på Podio
Mere om DN's netværk

Tilbageblik på dansk arbejde for natur- og nationalparker

Sammenhængende beskyttelse og aktiv forvaltning af større områder el. hele landskaber har været inde i dansk fredningsarbejde siden fredningen af Hald Sø med omgivelser i 1930´erne, hvor man netop i aviserne skrev om ”Nationalparken omkring Hald Sø”.

Naturparker blev et vigtigt emne i Naturfredningskommissionens betænkning i 1960´erne og var lige ved at komme med i den ændrede lov i 1969, men det blev dog ”kun” til, at loven iflg. sin nye formålsparagraf skulle bruges til ”at frede større landskaber o.a. områder”.

Sidst i 1990´erne kom tanken om fredningsforvaltning af større landskaber med henblik på øgning af biologisk mangfoldighed atter op og fik megen bevågenhed som del af Wilhjelm-udvalgets beretning. Det resulterede i ”Lov om nationalparker” fra 2007, og herefter er der så i Folketinget vedtaget udlægning af indtil nu 5 nationalparker: Thy, Vadehavet, Mols, Kongernes Nordsjælland og Skjoldungernes Land.

Sideløbende med dette har en række kommuner – ikke mindst tilskyndet af Friluftsrådet – i deres planlægning og efterfølgende forvaltning oprettet naturparker. Natur- og landskabs-mæssigt kan de have lignende kvalitet som nationalparkerne, men de har ikke et særligt lovgrundlag, og økonomisk er der ikke umiddelbart tilskud til forvaltningen fra staten.

Danmarks Naturfredningsforening har hele tiden været aktivt med i arbejdet med både national- og naturparker og er løbende kommet med konstruktiv kritik og forslag til forbedringer. Foreningen er repræsenteret i alle nationalparkbestyrelser, og DN er tit også med i styregrupperne vedr. arbejdet med de enkelte naturparker.