Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer
Miljøvurdering af planer og programmer handler om den miljøvurdering der foregår, når myndighederne ændrer eller udarbejder nye planer eller programmer.

Begreberne ”planer eller programmer” kan omfatte mange typer planer eller programmer. Som DN’er møder vi oftest miljøvurdering af planer eller programmer i forbindelse med forslag til kommune- og lokalplaner. Men også mange andre planer, politiske udspil, strategier og nye love kan være omfattet af reglerne – se boks 1.

Formål
Miljøvurdering af planer og programmer har overordnet til formål at beskrive de væsentlige miljøkonsekvenser af forslagene til planer og programmer, vurdere om det skal føre til justering af planerne og desuden inddrage offentligheden i processen. Det sker typisk ved, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport som sendes i høring sammen med forslaget til plan/program, og ved at planen eller programmet herefter justeres for at mindske de negative miljøkonsekvenser som er beskrevet i miljørapporten eller i høringssvarerne. Man kan sige, at miljøkonsekvensrapporten indgår i politikernes beslutningsgrundlag for, hvordan den endelig plan skal udformes.

Lovgrundlag
Reglerne om miljøvurdering af planer og programmer fremgår af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter også kaldet Miljøvurderingsloven. Loven rummer både regler om miljøvurdering af planer og programmer, og regler om miljøvurdering af konkrete projekter – også kaldet VVM. Du finder loven her.

Proces
Miljøvurdering af en plan eller et program består af op til 5 trin:

1. Screening (med klagemulighed)
2. Scoping (afgrænsning)
3. Miljørapport
4. Høring af planen eller programmet med miljørapport
5. Endelig vedtagelse (med klagemulighed)

1. Screening
Visse planer eller programmer skal altid miljøvurderes. Men for langt de fleste planer eller programmer skal der en screening af planen eller programmet til, før myndigheden afgør, om en miljøvurdering er påkrævet. Screeningen foregår typisk ved, at det i et skema afkrydses, om planen vil påvirke en række oplistede miljøkriterier væsentligt. Kriterierne fremgår af miljøvurderingslovens bilag 3. Kan der svares ja til blot ét kriterium, skal planen eller programmet miljøvurderes i forhold til dette.

Inden for en række områder, er planer eller programmer altid omfattet af kravet om miljøvurdering, og en screening er derfor overflødig. Områderne er beskrevet i miljøvurderingslovens §8 og omfatter for eksempel planer eller programmer der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.

Boks 1:

Eksempler på kommunale og regionale planer omfattet af miljøvurderingsloven:

• planer omfattet af planloven herunder kommuneplaner og lokalplaner
• affaldsplaner
• spildevandsplaner
• vandforsyningsplaner
• vandindvindingsplaner
• råstofplaner
• indsatsplaner for sikring af grundvandsbeskyttelse
• kommunale vandløbsregulativer
• trafikplaner, som ikke er omfattet af kommuneplanen
• kommunale handleplaner til statslige naturplaner (hvis planerne rummer nyt ift. at fastlægge rammerne for anlægstilladelser)

Eksempler på statslige planer omfattet af miljøvurderingsloven:

• love, jf. dog de specifikke undtagelser, der særligt er omtalt under afsnit 3.1.
• bekendtgørelser - herunder landsplandirektiver
• cirkulærer og andre administrative retsakter
• statslige vandplaner
• statslige naturplaner
• landsplandirektiver
• nitrathandlingsprogrammet
• regeringens klimaplan

Når myndigheden har screenet en plan og vurderet, at planen eller programmet ikke skal miljøvurderes, skal screeningsafgørelsen offentligøres sammen med en begrundelse for afgørelsen, og med angivelse af klageadgang og 4 ugers klagefrist. Afgørelsen kan påklages i forhold til de retlige forhold. – se boks 2.

Boks 2:

Vær opmærksom på, at en screeningsafgørelse, typisk annonceres samtidig med at planen sendes i høring. Af denne grund kan der være helt eller delvist overlap mellem klagefristen og høringsfristen. En klage skal rettes til et klagenævn, mens et høringssvar skal rettes til den myndighed der har sendt planen i høring.

2. Scoping (afgrænsning af miljørapportens indhold)

Skal planen eller programmet miljøvurderes, er næste skridt at fastlægge hvad miljøvurderingen skal omfatte. Den myndigheder der laver miljøvurderingen skal høre andre relevante myndigheder om, hvad de mener miljørapporten skal omhandle. Nogle gang hører myndighederne også offentligheden. Er planen eller programmet screenet, skal miljørapporten altid som minimum omhandle de væsentlige miljøpåvirkninger som screeningen viste planen eller programmet kan medføre.

3. Miljørapporten
Kravene til indholdet i Miljørapporten er beskrevet i miljøvurderingslovens bilag 4. Udgangspunktet er, at miljørapporten skal kortlægge de formodede væsentlige miljøeffekter.

Der er krav om at beskrive såvel miljøstatus, 0-alternativ (eksisterende plan) og den nye plans miljøpåvirkning. Miljøstatus, er den aktuelle status på undersøgelsens tidspunkt – uafhængig af hvilke planer som måtte gælde for området. 0-alternativet er en vurdering af udviklingen i miljøtilstanden, hvis den nye plan ikke gennemføres, men de hidtidige planlægningsmæssige rammer fortsætte (fx at en ældre lokalplan ikke erstattes af en ny plan men fortsat gælder).

Myndigheden skal i denne fase benytte aktuel viden. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt for myndigheden at opsøge ny viden. Se boks 3.

Boks 3:

Der er følgende krav til indholdet i miljøvurderingen:

1. a) en skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer og programmer
2. b) de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres
3. c) miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt
4. d) ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet
5. e) de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der tages hensyn hertil
6. f) den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer
7. g) planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje væsentlig negativ indvirkninger på miljøet af planens eller programmets gennemførelse
8. h) en kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger
9. i) en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning
10. j) et ikketeknisk resumé af ovennævnte punkter.

4. Høring af planen eller programmet
Hvis der er tale om en plan eller et program som skal i offentlig høring, sendes miljøvurderingen ud sammen med forslaget til plan eller program. Miljøvurderingen er som udgangspunkt endelig, men det vil være naturligt i DN’s høringssvar til planen eller programmet, også at bidrage med eventuelle bemærkninger til miljøvurderingen. Er der tale om en plan eller et program som ikke skal i høring, udsendes miljøvurderingen samtidig med vedtagelsen af den endelige plan. For visse planer der ikke kan påklages, er der dog mulighed for at klage over miljøvurderingen. Det gælder for eksempel bekendtgørelser og Landsplandirektiver. Myndigheden skal oplyse om klageadgang og klagefrist ifm. offentliggørelsen af den endelige plan.

5. Godkendelse af planen eller programmet
I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen eller programmet, skal der redegørelse for, hvordan miljøhensyn og resultater fra miljørapporten er inddraget, mulige alternativer og behandling af disse, samt hvordan indkomne kommentarer fra offentligheden er taget i betragtning.

Desuden skal der redegøres for, om der er etableret et efterfølgende overvågningsprogram af indvirkning på miljøet. Der skal ikke etableres et overvågningsprogram, hvis overvågningen af miljøet allerede indgår i forbindelse med øvrige myndighedsopgaver. Reelt betyder det, at det er sjældent der etableres et selvstændigt overvågningsprogram i forbindelse med en miljøvurdering af en plan eller et program.

Hvad kan DN afdelingen gøre?

Høring

I visse situationer efterspørger myndighederne offentlighedens input til afgrænsning af miljørapportens indhold. Og her er det oplagt, at DN bidrager med eventuelle input til hvad der er relevant at behandle i miljørapporten. Men også i situationer hvor myndigheden ikke inddrager offentligheden, er det altid en mulighed at sende væsentlige forslag og input til myndigheden.

Klage

• DN kan klages over en screeningsafgørelse om ikke miljøvurderingspligt. Der kan allene klages over retlige spørgsmål, dvs. hvorvidt det retlige grundlag for afgørelsen er i orden. Dette kan eksempelvis være formelle mangler, men kan også være hvorvidt relevante oplysninger og kriterier som nævnt i miljøvurderingslovens bilag 3 er beskrevet.

Der kan klages over miljørapporten i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen/programmet. Her er det også retlige forhold der kan påklages. Det kan dreje sig om hvorvidt rapporten lever op til de oplysningskrav der fremgår af miljøvurderingslovens bilag 4 – se boks 3.

I planer eller programmer hvor der på baggrund af miljøvurderingen fastlægges behov for et overvågningsprogram, er det relevant for DN at følge op på, om overvågningsprogrammet bliver fulgt og om den viden der fremkommer, bliver benyttet ift. eventuelle behov for at justere planen/programmet, hvis der sker væsentlige negative miljøpåvirkninger af miljøet.