Kommuneplan og kommuneplanstrategi

Planloven fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning. Kommunerne omsætter rammerne til kommuneplaner der fastlægger den fysiske udvikling af kommunerne.

Alle planer – både gamle, nye og forslag til planer findes digitalt i tekst og på kort i Plansystemet på www.plansystem.dk

Hvad er en kommuneplan og en kommuneplanstrategi?

Kommuneplanen er den overordnede plan for, hvor og hvordan kommunen planlægges udviklet i både byen og på landet. Planen sætter visioner og politiske mål og opstilles rammer for, hvordan hensyn til natur og miljø vægtes i udbygningen og forvaltningen af kommunen.

Kommuneplanen udarbejdes på baggrund af en kommuneplanstrategi. Strategien udarbejdes af den ny kommunalbestyrelse inden for de første 2 år af valgperioden. Heri fastlægges omfanget og temaerne for revision af den samlede kommuneplan.

Kommuneplanen revideres helt eller delvist hvert 4 år, og omfatter en planperiode på 12 år. Ind imellem de 4-årige revisioner af den samlede plan, udarbejder kommunerne kommuneplantillæg for mindre ændringer af planen, typisk når konkrete byggeønsker gør det nødvendigt.

Kommunerne skal formelt set vedtage den næste kommuneplan inden udgangen af 2017.

DN mener om kommuneplaner

Den fysiske planlægning er rammen om natur- og miljøbeskyttelsen. Derfor mener DN, at:

• En fremsynet kommunal planlægning skal tænke naturen ind i planlægningen fra starten og udpege et ambitiøst Grønt Danmarkskort i kommunen med sammenhæng i naturen - også på tværs af kommunegrænser.
• Inddragelse af åbent land til ny by skal begrænses til det nødvendige, og bør primært ske i tilknytning til eksisterende by - uden for områder med natur og landskabsinteresser, så yderligere opsplitning af naturen undgås.
• Der bør ikke planlægges ny byudvikling og tekniske anlæg i områder uforstyrrede af tekniske anlæg, veje og byggeri.
• Kommuneplanerne skal have et detaljeringsniveau som gør dem egnede til at være grundlag for den kommunale landzoneadministration.
• Der er brug for mere og bedre natur i hverdagen – herunder genskabelse og nyskabelse af naturkvaliteter i såvel det åbne land som i nye og eksisterende boligområder.
• Der bør skabes bedre adgang til naturoplevelser - også i tilgængelige bynære landskaber.
• Vi skal have lokalplaner og dialog som udgangspunkt for udviklingen i landsbyer og andre afgrænsede områder i det åbne land.
• Vores kystnære områder udenfor eksisterende byzone skal så vidt muligt friholdes for yderligere bebyggelse og opførelse af anlæg.
• Planerne skal indtænke klimahensyn, klimatilpasning og miljøbeskyttelse i øvrigt.
• Ny byudvikling bør udformes så behovet for nye veje minimeres og transportbehovet begrænses, med gode muligheder for brug af kollektiv trafik.
• Kommunerne bør have en naturpolitik og en handleplan, så natur og miljø prioriteres politisk og administrativt på linje med by- og erhvervsudvikling.

En omfattende plan

Kommuneplanen består af 4 dele: Redegørelse, Hovedstruktur, Retningslinjer og Rammer for lokalplanlægningen.

Redegørelsen beskriver kommuneplanens baggrund - forudsætningerne for planen. Hovedstrukturen beskriver målene for kommunens udvikling og arealanvendelse i kommunen. Retningslinjerne fastlægger, hvordan kommunens areal skal udvikles og forvaltes, både i byen og i det åbne land. Endelig indeholder kommuneplanen rammer for lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen. Retningslinjer og rammer kan typisk ses på www.plansystem.dk og digitale kort på kommunens hjemmeside sammen med andre geografiske oplysninger om kommunen.

Erhvervs- og vækstministeren skal varetage nationale interesser. Interesserne beskrives i en oversigt, der offentliggøres hvert fjerde år, forud for kommunernes arbejde med de nye kommuneplaner. Både regioner og kommuner skal tage hensyn til interesserne, og Erhvervsministeren kan gøre indsigelse hvis interesserne ikke respekteres i de kommunale planer. Se oversigt over statslige interesser.

Kommuneplanen må desuden ikke stride mod øvrige love, landsplandirektiver, vandplaner, Natura2000 planer eller råstofplaner.

Sådan bliver kommuneplanen til

Det tager flere år at udarbejde en kommuneplan. Det involverer offentlig debat, høringer og borgermøder samt en række politiske behandlinger i kommunen. Forud for planlægningen kan borgere, organisationer og erhvervsliv komme med idéer og forslag til planens indhold, enten som en del af arbejdet med kommuneplanstrategien, eller når arbejdet med den ny kommuneplan igangsættes.

Forslag til ændring af kommuneplanen, der er truffet beslutning om i en strategi (typisk den samlede kommuneplanrevision og visse større kommuneplantillæg), skal i offentlig høring i 8 uger. Øvrige kommuneplanændringer (typisk mindre kommuneplantillæg) kan nøjes med en høringsperiode på 4 uger. Det er dog et krav i planloven at høringsperioden skal være passende og tillade rimelig tid til at informere offentligheden og give mulighed for reel deltagelse i planprocessen.

Samtidigt med offentliggørelse af en ny/revideret kommuneplan, offentliggøres en miljøvurdering af planen. Mindre ændringer af kommuneplanen – typisk mindre kommuneplantillæg screenes ift. om ændringen skal miljøvurderes. Besluttes det at ændringen ikke miljøvurderes, offentliggøres screeningen og beslutningen om ikke at miljøvurdere samtidigt med planforslaget.

Klage

Kommuneplanen kan påklages til Planklagenævnet, i 4 uger efter den endelige vedtagelse af planforslaget. Et forslag til kommuneplan eller kommuneplantillæg kan ikke påklages, før det er endelig vedtaget. Der kan alene klages over retlige forhold, og ikke over vurderinger eller om planen er hensigtsmæssig.

Det er et retligt forhold om planen overholder planlovens krav, herunder blandt andet regler for planers tilblivelse, regler om hensyn til Natura2000 områder og bilag 4 arter, regler for udlæg af ny byzone, regler om hensyn til kystnærhedszonen m.m. Kontakt sekretariatet for at få råd og vejledning – hvis en klage over kommuneplan eller kommuneplantillæg overvejes.

Læs mere om muligheden for at klage over miljøvurderinger og screening her.

Sådan får DN indflydelse på kommuneplanen

Planlægningen er udtryk for den til enhver tid værende politiske vilje, og DNs afdelinger arbejder derfor for at "rykke" denne vilje i overensstemmelse med DNs holdninger og afdelingens interesser. Andre trækker den anden vej. Derfor består summen af DNs indflydelse langt overvejende af "overbevisningens kunst" – og god lokal kommunikation på de rigtige tidspunkter.

Der er gode muligheder for at få indflydelse på planlægningen, når man sidder i en lokal afdeling af DN. Sådan får I indflydelse:

1. Løbende konstruktiv dialog med kommunen, f.eks. gennem Grønt råd, kontaktmøder o.l.
2. Kontakt til dem med størst indflydelse på sagens udfald (en politiker, en embedsmand, pressen).
3. Vær målrettet, og vid helt konkret, hvad I gerne vil opnå.
4. De bedste resultater opnås ved ikke kun at problematisere, men ved også at foreslå bedre løsninger og alternativer.
5. Undersøg muligheden for alliancer med andre organisationer, politikere m.m.
6. Kom med idéer, som I får opbakning til fra andre, f.eks. borgere, foreninger og politikere.
7. Dokumenter idéer og holdninger, f.eks. gennem små spørgeskemaundersøgelser blandt involverede borgere, underskriftindsamling, reference til erfaringer fra andre kommuner, rapporter eller udtalelser fra centrale personer og eksperter.
8. Være aktiv tidligt i processen, inden politiske forhandlinger og beslutninger træffes. Når først planen er i høring, er det svært at opnå ændringer.
9. Brug pressen konstruktivt, og på de rette tidspunkter.
10. Kontakt Sekretariatet, hvis der er brug for hjælp.