Klimaklar planlægning

Derfor er det vigtigt, at kommunerne tager de nødvendige hensyn når de planlægger for fremtiden i kommune- og lokalplanlægningen. Det sker også gennem kommunens klimatilpasningsplan, der forholder sig til lokale risikobilleder og fremlægge handleplaner for, hvordan en tilpasning til fremtidens problemer kan finde sted.

Klimaforandringer betyder store udfordringer for naturen og dens dyreliv. Klimaforandringer sker i et tempo, så det er svært for naturen at omstille sig. Det er selvfølgelig afgørende, at der i klimaarbejdet er fokus på at reducere de udledninger, der forårsager klimaforandringer. Men også klimatilpasning er et interessant felt at arbejde med som DN’er. Klimatilpasning handler primært om at ruste os mennesker til de forandringer, vi står overfor, men laves der gode og gennemtænkte tilpasningsplaner, kan de være en gevinst for den lokale natur.

Klimatilpasningsplanerne er interessante for DN, da de indeholder muligheder for både at håndterer klimaforandringerne og samtidigt kan udgøre et løft for naturen. Det sker for eksempel når naturgenopretning i det åbne land eller grønne baggårde i byen forsinker vandets vej mod byen eller mod kloakken, og samtidigt giver mere eller bedre natur.

I 2013 udgav Naturstyrelsen en vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Den giver et overblik over hvordan arbejdet med en klimatilpasningsplan kan tilrettelægges og gennemføres. Den giver også et bud på, hvordan natur, planlægning og klimatilpasning kan tænkes sammen og et effektivt indblik i prioriteringer mellem hvor man får mest natur for pengene, eller i stedet lettest kan lave en klimatilpasning med stor effekt. Vejledningen findes her.

DNs kystpolitik beskriver særligt problematikker ved kysten. Læs DN's Kystpolitik.

Nedenstående tekst giver inspiration til klimaklar planlægning. Det handler både om den klimaforebyggende indsats, hvor planlægningen medvirker til en reduktion af klimaændringen, og den klimatilpassede planlægning, hvor planlægningen imødegår forventede klimaændringer:

• Forslag til miljørigtig energiforsyning
• Forslag til lavenergibyggeri ved nybyggeri og renovering
• Forslag til fremme af energirigtige transportformer
• Undgå planlægning på arealer der påvirkes af stigende havniveau og grundvandsspejl
• Planlægning tilpasset stigende nedbørsmængede og intensitet
• Genbrug af regnvand

Forslag til miljørigtig energiforsyning

Problem: Danskerne har et stort og voksende energiforbrug. 80 % af forbruget baseres på fossile brændsler (kul, olie og gas) og kun 20 % på biomasse, affald og vind.

Kommuneplanen
Stil forslag om en konkret kommunal politik for vedvarende energi, for eksempel som det er gjort i Frederikshavn Kommune. Der kan opstilles konkrete kommunale målsætninger for energiforbruget, og mål for hvor stor en del af varme- og elforsyningen der skal dækkes af vedvarende energi.

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller (i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret). På den baggrund kan der i kommuneplanens hovedstruktur og i retningslinjerne udpeges konkrete velplacerede vindmølleområder. Kommuneplanen bør derfor indeholde generelle rammer for vindmøllernes placering, højde, udseende og opstillingsmønstre m.m. DN's vindmølleplaceringspolitik angiver nærmere i hvilke områder DN ønsker/ ikke ønsker vindmøller opstillet.

Kommuneplanen kan desuden i de generelle rammer for lokalplanlægning opfordre til brug af vedvarende energi i varmeforsyningen. Det kan være ved brug af jordvarmeanlæg, solfangeranlæg og lignende. Kommunen bør gå forrest i processen og stille krav til varmeforsyningen i egne institutioner.

Forslag til lavenergibyggeri ved nybyggeri og renovering

Problem: Forskellen i energiforbrug mellem milde og kolde vintre er 20 %. Vi vil altid have behov for opvarmning om vinteren. Den forventede stigning i den årlige gennemsnitstemperatur vil gøre behovet for opvarmning mindre om vinteren, men øge behovet for afkøling om sommeren. Samtidigt stiller forventningen om øget nedbør og flere storme nye krav til byggeriets standard.

Kommuneplanen
Stil forslag om, at det fremgår af kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Det drejer sig bl.a. om krav til energirigtige ruder, til isolering, regulering af indeklima m.m. Samme krav kan stilles til bygningsrenovering, f.eks. ved større byfornyelsesprojekter o.l.

Lokalplan
Stil forslag om, at det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at nybyggeri og større bygningsrenoveringer skal opføres som lavenergibebyggelse. Ved det forstås helt konkret bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.

Forslag til fremme af energirigtige transportformer

Problem: Danskernes bilforbrug er stort og voksende. Det samme gælder for transportsektoren. For at mindske privatbilismens CO2-udslip er det vigtigt, at flere danskere stiller bilen til fordel for cyklen og den kollektive trafik. På transportområdet kan en stor del af lastbiltrafikken med fordel overgå til togtransport.

Kommuneplanen
Af hensyn til energi– og arealforbrug er det vigtigt at planlægge for en tæt by og undgå byspredning. Det betyder, at større arbejdspladser, intensivt byggeri som højhuse, og centrale byfunktioner samles (f.eks. stationen, sygehuset, busholdepladsen, detailhandelscentret, svømmehallen, biblioteket og rådhuset). I de største byer skal intensivt byggeri som højhuse og arbejdspladser med mange ansatte placeres stationsnært eller alternativt i områder med hyppig busbetjening. Når tog er bedre end bus i denne sammenhæng skyldes det blandt andet, at toget transporterer langt flere pendlere, hurtigere over længere strækninger og at banernes placering ligger fast. Specielt i de større byer kan der stilles forslag om etablering af parkér- og rejsanlæg ved stationer og større busholdepladser på hovedpendlingsårerne. Det vil give bilister bedre mulighed for at kombinere biltransport med kollektiv trafik.

Udlæg af nye arealer til bebyggelse skal planlægges med fokus på kollektiv trafik og cykeltransport frem for privatbilisme. Det er afgørende at planlægning for kollektiv trafik og cykelstier er koordineret på tværs af kommunegrænser.

Stil krav om en samlet kommunal trafikplan. Planen kan indeholde målsætninger om massive investeringer i den kollektive trafik frem for investeringer i privatbilisme, nye vejføringer og hensyntagen til lastbiltrafikken herunder nye modulvogntog. Desuden kan planen indeholde målsætninger om forbedrede forhold for cyklister og etablering af sammenhængende trafikstier til pendling – også på tværs af kommunegrænsen.

Stil derfor konkrete forslag om flere og sammenhængende cykelstier til pendlere. Vær gerne så specifik som muligt omkring stiernes placering. Stierne skal fremgå af kommunens retningslinjekort for at være bindende for lokalplanlægningen. Stil forslag om forbedrede forhold for cykelparkering ved stationer og andre trafikknudepunkter.

Lokalplaner
Stisystemer, som de fremgår af kommuneplanens retningslinjekort, skal indføjes i lokalplaner for områder hvor stierne løber igennem. Det skal fremgå af lokalplanens bestemmelser, at området ikke må tages i brug, før de planlagte stiforbindelser er etableret. Det bør desuden fremgå, at stierne skal etableres med niveaufri skæringer, således at trafiksikkerheden og hastigheden for cyklisterne optimeres. Allerbedst er desuden cykelstier i eget trace og etablering af cykelbroer og/eller cykeltunneller.

Let adgang til kollektiv trafik med bus og tog bør indtænkes i den konkrete udformning af byggeri og vejføring.

Undgå planlægning på areal der påvirkes af stigende havniveau og grundvandsspejl

Problem: Kommunerne planlægger fortsat i kystnære områder og lavbundsområder, der fremover vil trues af permanent eller jævnlig oversvømmelse pga. stigende havniveau og/eller stigende grundvandsspejl. Det betyder voksende problemer for områdernes beboere og arbejdspladser, og kan på sigt betyde enorme samfundsmæssige omkostninger. Derfor er det centralt, at kommuneplanlægningen fremover tager hensyn til forventningerne om øgede oversvømmelser når der kommuneplanlægges.

Oversvømmede strandenge, eng og moseområder betyder desuden, at naturen skal have mulighed for at flytte sig til omkringliggende arealer. Derfor er det vigtigt i planlægningen, at eksisterende og potentielle infrastrukturanlæg, landbrugsarealer og byområder ikke forhindrer, og i visse tilfælde må vige for, både det stigende vandspejl men også for de naturtyper der ligger omkring dem.

Kommuneplanen
Planlægning er en langsigtet proces, og det er vigtigt at indtænke klimaændringer i planlægningen i god tid inden de rent faktisk indtræder. Først og fremmest skal det sikres, at kommunerne ikke udlægger nye byområder, sommerhuse og øvrige områder til bebyggelse i de flade og lavtliggende kystnære områder, hvor oversvømmelser må forventes. Det samme gælder for de indlands placerede lavbundsområder i ådale, moser o.l. Kommunerne bør først og fremmest kortlægge hvilke områder der er i risikozonen for øget oversvømmelse. Dernæst bør de udarbejde en regulær klimatilpasningsstrategi, hvor det nærmere fastlægges, hvordan kommunen påtænker at håndtere oversvømmelserne. En god planlægning giver mulighed for konstruktivt at arbejde med, hvilke områder der skal sikres mod oversvømmelser og hvilke områder der med fordel kan omdannes til natur og/eller rekreative områder til glæde for såvel natur som lokale beboere og turister.

Det vil være oplagt at udlægge oversvømmelsestruede områder og lavtliggende områder og deres næromgivelser til potentielle naturområder og rekreative områder i kommuneplanens retningslinjer. I kommuneplanen skal der samtidig med planlægning af ny infrastruktur, sommerhuse og egentlig byudvikling gives plads til at naturen kan flytte sig i takt med oversvømmelserne. Fremtidige infrastrukturanlæg bør placeres relativt højt i terrænet og i god afstand til potentielle oversvømmede arealer.

Klimatilpasning bør desuden ske i et tæt samarbejde mellem de kommuner der ligger inden for samme vandopland eller langs samme kyststrækning.

Planlægning tilpasset stigende nedbørsmængede og intensitet

I planlægningen er det muligt, at tage en række forholdsregler og imødekomme problemer med oversvømmelser pga. kraftigere nedbør i byen såvel som på landet. F.eks. er mange kommuner allerede i gang med at dimensionere deres kloaksystemer til de fremtidige nedbørsintensiteter. På klimatilpasningsportalen er samlet en lang række eksempler på eksisterende og planlagte klimatilpasningsløsninger i kommunerne. Se portalen her www.klimatilpasning.dk.

Kommuneplanen
I kommuneplanen kan der planlægges for flere ”grønne overflader/områder” der forøger nedsivning fra befæstede arealer og som samtidigt sænker temperaturen lokalt, eller løsninger som giver mulighed for midlertidigt forsinkelse af vandet under terræn.

I byområderne handler det traditionelt om planlægning for parker, fritids- og idrætsanlæg. Et plantedække vil, uanset størrelse og placering i byen, i højere grad end et fast underlag medvirke til et langsommere afløb af regnvand. I byerne kan man derfor med fordel planlægge for f.eks. ”grønne parkeringspladser”, hvor en belægning af særlige fliser tillader græsser at vokse op mellem fliserne. Der kan også planlægges for grønne tage, der tillader større infiltrering og fordampning af nedbøren og samtidigt forsinker vandets vej til kloakken. Egentlig digebygning omkring f.eks. parkeringsanlæg, dyrskuepladser o.l. vil skabe flere overløbsbassiner og give områderne en multifunktionel funktion i byen.

I det åbne land handler det i højere grad om etablering af vådområder hvor jævnlige oversvømmelser finder sted, og om at naturgenoprette åer til fortidens slyngede forløb. Det vil sænke vandhastigheden ved store nedbørsintensiteter og derved mindske vandets ødelæggende kræfter. Det vil desuden gavne dyre- og plantelivet – ikke mindst i de tørre sommermåneder.

Udlægning af skovrejsningsområder i kommuneplanen er et andet konkret klimaforbedrende forslag til kommuneplanlægningen. Skov tillader langsom nedsivning af store nedbørsmængder, større vandmængder fordamper fra skovene og nye skove binder CO2 i opvækstfasen.

Det kan overvejes i kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning at fastlægge krav til hvor stor en del af lokalplanarealet der skal udlægges til ”grøn overflade/grønne områder”. Der kan desuden stilles krav om etablering af grønne tage for visse former for nybyggeri, f.eks. alle tagflader med en hældning under 30°.

Lokalplaner
I lokalplaner skal det sikres, at der udlægges tilstrækkelig ”grøn overflade”, så overløbssituationer undgås under kraftig nedbør. Man kan med fordel foreslå, at der i lokalplanerne tænkes i multifunktionel anvendelse af ”grønne flader/områder”.

Genbrug af regnvand

Problem: En stigning i nedbøren og varmere somre kan påvirke grundvandsdannelsen og dermed vandindvindingen. Der kan med andre ord komme stigende grundvandsspejl om vinteren og reduceret vandløbsafstrømning og vandmangel om sommeren. Det kan man i planlægningen imødekomme ved dels at flytte indvindingsområderne til områder med mere vand og mindre påvirkning af vandløbene. Men det kan også ske ved at sikre, at en større del af vandet nedsives til grundvandet ved genslyngning af åløb og reducering af byernes befæstede områder (se afsnit 4 & 5). Men derudover er der mulighed for en mere effektiv udnyttelse af regnvandet.

Kommuneplan
Foreslå at det indføjes i kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning, at der stilles krav i kommunens lokalplaner om, at regnvand skal opsamles til brug for WC-skyld og tøjvask i maskine (jf. Planlovens §15, stk.2 nr.25).