Skovhistorie

Efter sidste istid bredte Europas skovtræer sig langsomt mod nord. Det resulterede i, at Danmark omkring 5.000 år f.Kr. var dækket af en urskov, som bestod af blandede løvtræer. Bævere, vildsvin, elge, krondyr og urokser var talrige og satte præg på skovens udseende, og der var et betydeligt islæt af moser, sumpe, kildevæld og søer.

Imidlertid har skovrydning siden agerbrugets indførsel 4-5.000 år f.Kr. og omfattende dræning siden det 18. århundrede ført til, at de oprindelige skove næsten er borte. Samtidig er næsten alle de store vilde pattedyr, som påvirkede skovene, blevet udryddet.

Omkring år 1800 var der kun ca. 4 % skov i Danmark, og skoven var i usselt forfatning på grund af overdreven græsning og anden udnyttelse. I 1805 blev de tilbageværende skove beskyttet af kongemagtens fredskovsforordning. Der blev bygget gærder omkring skovene, græsning blev forbudt, så nye træer kunne vokse op, og skovejerne blev forpligtet til at genplante skovene straks efter hugst.

Fredskovsforordningen blev et vendepunkt i Danmarks skovhistorie. Siden er skovarealet vokset, især fordi vældige områder i Midt- og Vestjylland er blevet tilplantet med nåletræer. Næsten alle de nye skove er omfattet af fredskovspligten, der betyder, at arealerne skal være skov i al fremtid. De er fredskove.

På trods af fredskovsforordningens succes er de sidste 200 års udvikling gået alvorligt ud over skovnaturen. Skovarealet er nok blevet større, men naturen er blevet fattigere. De vilde planter og dyr klarer sig dårligt eller slet ikke i de nye skove, som mest består af indførte nåletræer. Samtidigt har omfattende etablering af drængrøfter betydet, at hovedparten af skovenes moser og andre vådområder er forsvundet.

Skovgræsningen, som ophørte i egentlig fredskov i 1805, fortsatte en del steder i de såkaldte kohaver og hestehaver, ligesom skovlysninger med eng eller overdrev blev afgræsset. Det betød, at den rige natur, som kan opstå, når skov og græsning spiller sammen, overlevede længe efter 1805. Rationaliseringer gennem den sidste halvdel af det 20. århundrede har imidlertid bevirket, at mange værdifulde skovlysninger er groet til, fordi græsningen er ophørt.

Samtidig begyndte man at bruge sprøjtemidler og gødning i skovene, navnlig efter ca. 1970, hvor dyrkning af juletræer og pyntegrønt udviklede sig voldsomt. Selv beskeden gødskning er fatal for anemoner og den vilde skovnatur i årtier.