Naturpleje og -genopretning

På denne side kan du læse om:

• Begreberne
• Udfordringerne
• Hvad siger loven?
• Hvad skal myndighederne – hvad kan borgerne?
• Hvad mener DN?
• Hvad kan afdelingen gøre?

Begreberne naturpleje og naturgenopretning

Når husmanden slog grøftekanterne med le og bjergede høet, eller bonden slog hø med sin fingerklipper i mosen, inden dyrene kom på græs, så kaldte de det ikke naturpleje. Men nok snarere ”sådan har vi altid gjort”. I dag gør man bare ikke sådan mere, eller i hvert fald ganske få steder, og derfor er plejebehovet i en stadig tættere og mørkere og frem for alt mere fattig natur en bydende nødvendighed for at fastholde blot en bid af den kage, naturen har tildelt os.

Naturgenopretning blev først en aktiv del af dansk landskabsforvaltning med naturforvaltningsloven fra 1989 og siden naturbeskyttelsesloven fra 1992. Man taler om naturgenopretning, når forvaltningen af et areal bliver ændret i en retning, så en tidligere tilstand bliver genskabt og naturens frie processer får bedre muligheder for at udfolde sig.

Naturgenopretning og naturpleje hænger ofte snævert sammen, og der er en glidende overgang mellem de to begreber. I praksis er naturgenopretning en tidsbegrænset indsats, der forandrer et område, mens naturpleje er en tidsubegrænset indsats, der vedligeholder og evt. udvikler et områdes naturværdier. Naturen er til gengæld hurtig til at reagere på forbedrede kår, og vedholdende pleje kan give stadigt flere fugle, planter, insekter og svampe til stor fælles glæde og inspiration.

Før i tiden blev adskillige heder, enge eller overdrev fredet uden forståelse for, at disse områders naturkvalitet helt overvejende var et resultat af landbrugsmæssig drift. Det samme var tilfældet med en del skove, hvor naturværdierne var resultat af mange års skånsom hugst. Når kulturpåvirkningen – typisk græsning, høslæt, hugst af træer og buske osv. – udeblev, fik landskabet ikke de ønskede kvaliteter. Men voksede uhjælpeligt til i krat og planløs skov.

I nutiden er naturpleje derfor en meget væsentlig aktivitet i dansk naturbeskyttelse. Egentlig burde naturpleje ikke være nødvendig. Naturens store vilde dyr, som vildsvin, krondyr, elg, bæver, heste og okser, ville have været i stand til at frembringe nogle af de ønskede dynamiske forhold, som vi mangler i naturen. Men de store, vildtlevende dyr mangler i den danske natur, og derfor er man nødt til at substituere dem med tamdyr, der i så vid udstrækning som muligt lever frit på naturens præmisser. De steder man prøver med mere vilde tamdyr (heste eller køer) løber man ofte ind i bureaukratiske regler om øremærkning og sundhedsattester, der kan spænde ben for velmenende forsøg med hårdføre dyr, der trives ude hele året.

Et stort problem for fortsat naturpleje er, at bestanden af kvæg er dalende og over halvdelen af den danske kvægbestand går indendørs hele året. Kun økologisk kvæg har krav på et aktivt udeliv i sommerhalvåret til gavn for mangfoldigheden.

Enkelte naturtyper, f.eks. højmoser, er af naturlige årsager åbne og behøver ingen former for pleje, hvis de fysiske betingelser for naturtypen i øvrigt er i orden. Det er først og fremmest en sikring af naturlig hydrologi, der er løftestangen her.

I fremtiden vil der blive udviklet nye former for naturpleje. Der er bl.a. mange kræfter i gang for at ophjælpe bestanden af krondyr i Danmark, bæveren er genindført, og der er overvejelsen om at indføre andre væsentlige, store arter af pattedyr. Man må dog regne med, at naturpleje i nutidens forstand vil være påkrævet i mange, mange årtier fremover. Og ekstensiv landskabsudnyttelse, f.eks. ekstensiv skovdrift med skovgræsning samt afgræsning eller slåning af enge, overdrev og heder uden brug af gødning, sprøjtemidler, tilskudsfoder osv., vil uden tvivl også blive den langsigtede løsning på mange arealer.

En art som vildsvin, der jævnligt kaster overskrifter af sig, når de vandrer op fra Tyskland til påstået stor fare for dansk svineproduktion, vil kunne skabe betydeligt mere lys og luft i dagens rationelle skove. Der findes endnu gamle træer i skovene, der har haft bøndernes øffende svin omkring sig for at æde olden. En praksis der truede med helt at nedbryde skovenes selvforyngelse, men som i dag kunne skaffe skovbunden meget mere lys og større forårsflor.

Udfordringer

Naturpleje og naturgenopretning byder på mange problemer og dilemmaer. Pleje af enge og overdrev skal ofte tilrettelægges nøje, så det, man vil beskytte, ikke lider overlast. Som grundprincip må man ikke gøde, bruge sprøjtemidler eller (netto) tilskudsfodre dyrene, men derudover skal man tænke meget på græsningsintensitet og udsætningstidspunkt i forhold til f.eks., sjældne planter, ynglefugle, sommerfugle osv.

Danmarks natur er desværre blevet fattigere på arter netop på grund af manglende omtanke i forbindelse med pleje og god vilje. Hvor der altid har gået kvier at græsse, er der simpelthen ikke råd til at prøve med hestegræsning eller får i stedet i en årrække. Får er super effektive til at finde urter mellem hedelyngen, men på artsrige overdrev kan de på få år plukke det sjældne ud og ændre vegetationen til jævn græsmark. Ligesådan kan store kødfulde kvægracer og heste meget hurtigt rasere en stejl kystskrænt med veludviklede ”terrasser” formet ved lettere kvægs færdsel i flere årtier.

En del værdifulde naturområder er opstået på kulturbetingede arealer, f.eks. på enge, som er opstået ved opstemning og naturarealer på inddæmmede og pumpede arealer, der ligger lavere end havets overflade. Naturgenopretning sådanne steder kan derfor føre til tab af forholdsvis nye naturværdier, og man må derfor altid vurdere, om tab og gevinst står i fornuftigt forhold til hinanden ved ethvert naturgenopretningsprojekt. Et år eller to med indskudt høst af hø kan effektivt gavne det kommende vandmiljø ved at trække noget af den overflødige næring ud af den kommende sø- eller fjordbund. Genslyngning af udrettede vandløb vil ofte give store naturgevinster, fordi vandløbet blive mere varierer, får større selvrensende evne og blive omgivet at enge, som naturligt spiller tæt sammen med vandløbet.

Imidlertid har årtiers eller århundreders dræning ofte medført, at tørvelagene i de tidligere enge er brændt sammen, så åens omgivelser ligger 1-2 meter lavere end før. Det kan føre til, at genslyngning og stop for grødeskæring i vandløbet resulterer i, at der opstår permanente søer i tilknytning til vandløbet. Og det kan ødelægge forholdene for vandløbets vandrende yngel af laksefisk, som bliver ædt op af gedder, når de passerer søerne.

Mulighederne for at forbedre og genskabe værdifuld natur ved naturpleje og naturgenopretning er utilstrækkelige, når der ses bort fra store, dyre projekter på finansloven. I de enkelte kommuner er der ofte alt for knappe ressourcer til at dække et enormt behov for pleje (se under beskyttet natur).Både naturbeskyttelsesloven og loven om drift af landbrugsjorder er væsentlige udgangspunkter, og via myndighederne er der forskellige finansieringsmuligheder (se nedenfor). Naturgenopretning af søer og andre vådområder kan hurtigt give meget positive resultater for bl.a. fugle, vandplanter og vandinsekter, der invaderer områderne på kort tid. .

Genopretning af artsrige enge og overdrev ud fra intensivt dreven agerjord kan som regel også lade sig gøre, men det tager normalt mange årtier, og nogen steder er det så godt som umuligt, fordi jorden er for rig på fosfor. Så her er pengene givet bedre ud på at pleje den allerede eksisterende natur.

Hvad siger loven?

De vigtigste love og bekendtgørelser omkring naturpleje og naturgenopretning er:

• Naturbeskyttelsesloven
• Lov om drift af landbrugsjorder
• Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur
• Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo
• Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

De vigtigste bestemmelser findes i naturbeskyttelseslovens kapitel 8 om naturforvaltning. Loven fastsætter bl.a. at:

• der årligt på finansloven skal afsættes penge til opkøb, naturpleje og naturgenopretning
• miljøministeren kan yde lån og tilskud til kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt til private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af naturområde og til forbedring af friluftslivet
• miljøministeren kan sælge fast ejendom
• miljøministeren kan erstatte eventuelle skader, der opstår som følge af aftaler om offentlig adgang på privat ejendom
• miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder pålægges forkøbsret for staten, hvis områderne har særlig naturmæssig interesse
• miljøministeren kan i særlige tilfælde ekspropriere ejendomme i landzone og sommerhusområder til fremme af natur, herunder genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Ekspropriation til fremme af statens skovtilplantning kan dog ikke finde sted.
• miljøministeren nedsætter et naturforvaltningsudvalg, der rådgiver ministeren i større naturforvaltningssager, herunder om anvendelse af midler til opkøb, naturpleje og naturgenopretning. DN har en plads i udvalget ligesom Finansministeriet, Fødevareministeriet, Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund hver har een plads.

Loven om drift af landbrugsjorder og de to tilhørende bekendtgørelser om henh. jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur samt bekæmpelse af bjørneklo, er nyskabelser, der indtil videre ikke har haft særligstor indflydelse på dansk naturforvaltning. Loven og bekendtgørelserne betyder, at alle lodsejere med mindst fem års mellemrum har pligt til at bekæmpe ny opvækst af buske og træer på sin ejendoms lysåbne, udyrkede arealer. DN mangler dog at se egentlige afgørelser med baggrund i denne lov.

Desuden kan kommuner nu pålægge en lodsejer at bekæmpe bjørneklo, efter at kommunen har offentliggjort en indsatsplan til bekæmpelse af planten. Hvis ejeren ikke foretager bekæmpelse kan kommunen påbyde ejeren at foretage bekæmpelse. Hvis påbuddet ikke efterkommes kan myndigheden foretage bekæmpelse for ejers regning, når ejeren er blevet orienteret om tidspunktet for myndighedernes udførelse af bekæmpelsen.

Hvad skal myndighederne – hvad kan borgerne?

De overordnede rammer for naturpleje og -genopretning fremgår af handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009, som regeringen vedtog i 2004. Planen lægger op til, at myndigheder i fremtiden skal intensivere arbejdet med naturplanlægning - især i forhold til opfyldelse af EUs direktiver. For de internationale naturbeskyttelsesområder (også kaldet Natura 2000 områder) skal myndighederne udarbejde såkaldte Natura 2000 planer inden år 2009. Planerne udarbejdes af staten, mens kommunerne står for gennemførelse at iværksætte de indsatsprogrammer, der skal realisere planerne. Planerne er blevet udskudt flere gange, ligesom handlingsplanen for mangfoldighed ikke i nævneværdig grad er blevet fulgt op af handling.

Myndighederne har stadig pligt til at pleje deres egne naturarealer, mens der ikke er plejepligt for privat ejede naturarealer. For internationale naturbeskyttelsesområder skal der dog gennemføres pleje efter behov (siden i henhold til Natura 2000 planerne), uanset om områderne er i offentlig eller privat eje. Myndighederne er også forpligtet til at pleje fredede arealer – offentlige som private – i det omfang fredningerne indeholder bestemmelser om naturpleje (det gør de fleste nye fredninger).

Ude i de nye kommuner er virkeligheden oftest den, at pengene så langt fra forslår. En kommune som Tønder har i størrelsesordnen 500.000 kr. til naturpleje, selv om næsten 20 % af arealet er beskyttet natur. Herning Kommune har ved en ekstrabevilling i tre år fået svinget sig op i størrelsesordnen af 1 million kr., hvilket giver basis for at naturoprette 5 til 10 ha eng og mose pr. år skønt kommunen samlet har godt 6000ha af disse naturtyper. Det er blot to eksempler - prøv at undersøge det i din egen kommune.

Kommunerne er sammen med statsskovdistrikterne ansvarlige for naturpleje og naturgenopretning, idet de åbne naturtyper, vandløb og søer hører under kommunerne, mens skove høre under statsskovdistrikterne.

Til naturgenopretningsprojekter har der siden 1989 ligeledes årligt været afsat midler på finansloven. Dertil kommer midler fra EU til navngivne naturpleje- og naturgenopretningsprojekter. De samlede midler til naturpleje og naturgenopretning svinger fra år til år. I 2007-2009 har staten i alt til perioden afsat 558 millioner kr. til naturgenopretning i 11. indsatsområder. Der er næsten udelukkende tale om vådområdeprojekter, der skal skabe renere vandmiljø og mere varieret natur ved at bl.a. at genslynge åer og skabe våde enge. Blandt andet så Danmark kan leve op til allerede lovede forbedringer afledt af gældende EU-lovgivning.

De gamle regionplaner, der er udarbejdet af amterne er gældende som administrationsgrundlag indtil der er udarbejdet kommuneplaner for alle de nye kommuner. Kommuneplanerne (se afsnit 6.1) bliver af afgørende betydning som rammer for de enkelte kommuners indsats med naturpleje og -genopretning. Planerne kommer i offentlig høring i otte uger, hvor man som borger dels kan indsende skriftlige kommentarer og forslag og dels kan deltage i offentlige møder og debatter.

Hvad mener DN?

DN mener, at en stor del af Danmarks natur rummer værdier, der er helt eller delvis afhængige af kulturpåvirkninger. Derfor er naturpleje – som regel i form af ekstensiv landbrugsdrift - nødvendig på mange arealer. Og derfor bør alle naturområder i princippet være målsat og omfattet af en formel plejepligt, så man skal gribe ind med naturpleje, hvis udvikling går i en uønsket retning.

DN mener, at naturplejeindsatsen på de eksisterende naturarealer har brug for at blive forbedret væsentligt fremover i forhold til det niveau, der har været hidtil. Desuden er der brug for at genoprette betydelige arealer med åbne naturområder og skove.

DN ønsker, at både skovarealet og arealet med lysåben natur bliver fordoblet ved naturgenopretning i løbet af det 21. århundrede. Det skal bl.a. ske ved skovrejsning, genskabelse af moser (ved vandstandshævning), genskabelse af enge i ådalene samt genskabelse af overdrev og enge i kuperede landskaber og omkring kilder og øvre vandløb. DN har offentliggjort visionerne i bogen ”Fremtidens natur”, og afdelingerne og administrationen har siden været meget aktive med at udarbejde DN's visioner for naturen i de nye kommuner.

DN ønsker, at EU's landbrugsstøtte (penge, der er indbetalt af skatteyderne) bliver lagt om fra produktionsstøtte til miljø- og naturstøtte, der bl.a. direkte kan anvendes til naturpleje og naturgenopretning.

Hvad kan afdelingen gøre?

Afdelingen bør holde en tæt og konstruktiv kontakt til både myndigheder og private lodsejere om naturpleje og naturgenopretning. Bliver naturområderne plejet efter behov? Er den igangværende pleje god nok? Bliver der græsset for meget, for lidt eller slet ikke? Bliver den generelle rydningspligt overholdt? Bliver pligten (hvis kommunen har en indsatsplan) til at bekæmpe bjørneklo overholdt?

Afdelingen kan i høj grad være med til at præge udviklingen af Danmarks natur ved at holde et vågent øje med, hvad der rører sig i naturen og tale med både kommuner, statsskovdistrikter og private ejere om arealernes forvaltning. Der er ofte behov for plejeindgreb for at holde naturområder åbne, og meget ofte er der brug for at hæve vandstanden, fælde træopvækst, bekæmpe bjørneklo osv.

På meget næringsrige arealer kan der være brug for gentagne gange at afslå og fjerne opvækst af brændenælder, tidsler og andre næringskrævende planter. Forurenede og tilgroede vandhuller og småsøer kan have behov for oprensning, og vandløb kan sammen med tilhørende lavbundsarealer have behov for at blive skånet for dræning ved hårdhændet oprensning.

Hvis der er problemer med kæmpebjørneklo i kommunen, og kommunen ikke har en indsatsplan, er det oplagt omgående at tage kontakt til kommune for at få vedtaget en indsatsplan, så lodsejere får pligt bekæmpe planten.

Andre gange er der brug for naturgenopretning, der skaber bedre forhold for plante- og dyrelivet samt bedre sammenhæng mellem naturområder. De fleste landmænd er åbne overfor gode forslag, der kan gøre deres ejendom mere spændende, men som regel forudsætter realisering af forslagene finansiering fra statens naturforvaltningsmidler eller lignende.

Afdelingen bør tage udgangspunkt i DN’s fremtidsvisioner og ikke mindst bogen ”Fremtidens natur”., som i tekst og kort giver et samlet overblik over de vigtigste fokusområder for naturpleje og naturgenopretning i Danmark.

Hvis afdelingen har forslag til et naturgenopretningsprojekt, og evt. har drøftet ideerne med jordejerne, bør man kontakte en af fagmedarbejderne i DN's administration med henblik på at få vurderet projektet og mulighederne for at realisere det. DN har mulighed for at påvirke beslutninger om naturgenopretning gennem bl.a. naturforvaltningsudvalget. DN kan også rejse fredning med indbyggede bestemmelser om naturgenopretning under forudsætning af, at myndigheden, der skal finansiere genopretningen, ikke modsætter sig naturgenopretningsdelen.

Hvis afdelingen bliver opmærksom på værdifulde eller potentielt værdifulde naturarealer, som udbydes til salg, kan man evt. også kontakte DN's administration. DN kan nemlig på forskellige måder i visse tilfælde foranledige opkøb og dermed varig sikring af sådanne arealer.