Lysåbne naturtyper

Når den ekstensive drift på de lysåbne arealer ophører, vil områderne hurtigt vokse til. Dermed sker der en tilbagegang af de arter, der har brug for plejen fra den ekstensive drift. I stedet vil området vokse til i græsser og med tiden træer.

I det følgende kan du læse mere om de seks forskellige lysåbne naturtyper:

• Fersk-eng
• Strand-eng
• Overdrev
• Hede
• Kalkfattig- og kalkrig mose

Fersk-eng

En fersk eng er karakteriseret ved lavtvoksende, lyskrævende arter. Arealet er ferskvandspåvirket, overvejende ligger på lavbund og oftest i forbindelse med et vandløb eller søer. Arealet er desuden påvirket af vedvarende påvirkning fra høslæt, græsning eller oversvømmelse.

Et typisk sted at finde enge er i ådale eller andre terrænlavninger, men man kan også finde enge på bakkeskråninger, der er vældpåvirkede. En eng, der drænes med ikke gødskes, og som fortsat er i drift, kan udvikle overdrevs karakter.

Forskellen på natur- og kultureng
En natureng omlægges ikke og drænes kun sjældent og i begrænset omfang. Der bruges ikke pesticider og gødning, der udsås ikke kulturgræsser og kløver, og engen græsses eller slås ekstensivt. Den ekstensive drift af engen har en stor indvirken på hvilken artssammensætning af planter, der naturligt indfinder sig på engen. Orkidé-arter er vigtige indikatorer for naturenge.
Kulturengen omlægges, drænes i vid udstrækning, gødes og/eller sprøjtes, og der udsås oftest kløver og kulturgræsser som Rød Svingel, Almindelig Rajgræs og Eng-Rottehale. Bliver enge græsset meget hårdt betragtes den også som en kultureng.

Omlægges kulturengen sjældnere end hvert 7.-10. år betegnes den som ”vedvarende græsarealer” sammen med naturenge, strandoverdrev og overdrev – disse er, hvis de er over 2500 m2, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

I Danmark findes der kun en enghabitattype (1), med en meget begrænset udbredelse:

• 6410: Tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund ofte med blåtop.
  

Strand-eng

Strand-eng ligger som en zone mellem havet og det bagved liggende land. Vækstbetingelserne i dette område er meget krævende for de planter, der lever hér. Planterne på strand-engen skal kunne tåle den konstante saltpåvirkning, både fra havgus og til tider oversvømmelse, og den til tider kraftige vindpåvirkning.

Strand-engen har tidligere været brugt til afgræsning af bl.a. kvæg, en kulturpåvirkning, der med tiden er ophørt. Ophøret af afgræsning samt en for høj næringsstofbelastning gør, at strand-engene i dag er ved at vokse til i græsser, høje urter og træer.

Strand-engen er karakteriseret ved lavtliggende, saltvandspåvirkede, vegetationsdækkede arealer, der oftest ligger langs beskyttede kyster. Vegetationen består af saltvands- og fugtighedstolerante arter - græsser og urter, der danner et mere eller mindre sammenhængende vegetationsdække.

På § 3 beskyttede strand-enge må den hidtidige udnyttelse fortsætte, men gødskning og dræning må ikke intensiveres, og ny må ikke iværksættes. Der må ikke ske ny opdyrkning og omlægning sted, og arealet må ikke tilplantes.

Der er to strand-engshabitattyper repræsenteret i Danmark:

• 1330: Strand-eng.
• 1340: * Indlands-salteng (2).
  

Overdrev

Overdrevet er karakteriseret ved en blanding af græsser og lav urtevegetation på tørre, oftest bakkede, åbne områder. Der kan være indslag af græsningstolerante buske som Enebær, Tjørn og Slåen. De mest værdifulde overdrev har en lang græsningshistorie, og er aldrig blevet dyrket. Overdrevet er en af de mest artsrige naturtyper, og er næst efter skovene det sted, hvor der findes flest rødlistede arter (15 %).

Mange overdrev er små og ligger tit på skrænter og bakker, der har været for besværlige at opdyrke. Der er fire forskellige overdrevstyper, der er opdelt efter jorden pH-værdi, jordbundssammensætning og næringsstofniveau.

Der er fire overdrevshabitattyper i Danmark:

• 6120: * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand
  - findes kun på meget få arealer i Danmark og oftest på syd- og østeksponerede kystklinter med hyppig jorderosion.
• 6210: Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund
  - findes spredt over hele landet, dog sjælden vest for israndslinjen.
• 6230: * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
  - er den mest udbredte overdrevstype i Danmark.
• 5130: Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter
  - findes oftest hvor der igennem en årrække har været afgræsning.
  

Hede

Heden kan opdeles i to typer, den dværgbusk domineret (med bl.a. Hedelyng og Klokkelyng) og en mere græsdomineret hede med Blåtop og Bølget Bunke. Hederne er generelt meget artsfattige og planterne er tilpasset den sure, næringsfattige og mager jord. Områderne er derfor også meget sårbare overfor øget næringsstofbelastning.

De fleste heder er opstået som opgivet agerjord, der er blevet ryddet og opdyrket samt som afgræsset skovområder. På grund af den tidligere kulturpåvirkning, har hederne brug for pleje/drift eller forstyrrelse for at dværgbusksamfundet hele tiden forynges, da dværgbuskene ellers vil dø, og området vokse til. Hederne er sammen med overdrevene de to naturtyper, der er gået mest tilbage i Danmark, både i udbredelse og naturindhold.

I Danmark er der repræsenteret seks forskellige hedehabitattyper:

• 2140: * Kystklitter med dværgbuskvegetation
• 2310: Indlandsklitter med lyng og visse
• 2320: Indlandsklitter med lyng og revling
• 2330: Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene
• 4010: Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
• 4030: Tørre dværgbusksamfund
  

Kalkfattig- og kalkrig mose

Moser er naturligt forekommende på våde arealer og plantesamfundet er tilpasset de meget fugtige forhold, samt tilpasset om mosen er sur eller kalkrig.

Mosen kan opdeles i seks hovedtyper: rørsump, skovsump, højmoser og kær, rigkær, samt vældmoser – for dem alle, undtagen vældmoser, gælder at de er tørvedannende med sphagnum-mosser.

Mange moseområder er i dag truet af tilvoksning af græsser og træer grundet dræning, og en overskridelse af det tålelige næringsstofniveau.

Kalkfattig mose

Vandet i kalkfattige moser er surt (= lav pH), og der er generelt færre plantearter, der er tilpasset til dette specielle sure miljø. På grund af den lave pH i vandet, foregår nedbrydningen af organiske materiale meget langsomt. Kalkfattige moser er domineret af forskellige tørvemosser (sphagnum-mosser).

Kalkfattige mosetyper:

Højmoser - mosen får udelukkende tilført vand fra nedbør, der er altså ingen ”kontakt” med grundvand eller vand fra vandløb. Generelle trusler for højmoser er den øgede næringsstof-belastning fra atmosfæren, samt dræning.
Ekstremfattigkær – findes meget få steder i Danmark, og er stort set ikke påvirkede af nærings-stoffer, hverken fra atmosfæren eller tilført via vand. Ordet ”fattig” hentyder til at mosen er fattig på næringsstoffer, samt at der ikke vokser så mange forskellige plantearter.
Fattigkær - domineret af tørvemosser og andre mosarter.
Overgangsfattigkær – mere næringspåvirkede, mere domineret af græsser og pH er tæt på neutral.

Kalkrig mose

Vandet i kalkrige moser er basisk (= høj pH), og plantearterne er tilpasset til at kunne leve i dette specielle basiske miljø. Det kalkrige vand giver generelt en større plante artsrigdom end i kalkfattige moser.

Kalkrige mosetyper:

Ekstremrigkær – på meget kalkrig bund, voksested for meget sjældne orkidé arter i Danmark.
Rigkær - generelt mere blomsterartsrige end fattigkær/kalkfattige moser. Ordet ”rig” henfører både til næringsforhold samt den større artsrigdom.
Overgangsrigkær – kalkpåvirket via grundvandet. Mest almindelig mosetype i Danmark. I denne mosetyper er der generelt flere blomsterplanter ift. tørvemoser.

Der er syv mosehabitattyper repræsenteret i Danmark:

• 7110: * Aktive højmoser (kalkfattig)
• 7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for gendannelse (kalkfattig)
• 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (kalkfattig)
• 7150: Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv (kalkfattig)
• 7210: * Kalkrig moser og sumpe med Hvad Avneknippe (kalkrig)
• 7220: * Kilder og/eller væld med kalkholdigt (hårdt) vand (kalkrig)
• 7230: Rigkær (kalkrig)

(1) Hvad er en habitatnaturtype? Habitatnaturtyper dækker over de i EU's habitatdirektiv fastsatte naturtyper (60 stk.), der er i fare for at forsvinde.

(2) Hvad betyder *? Den lille stjerne * angiver særligt truede habitatnaturtyper og arter på europæisk plan (såkaldte prioriterede naturtyper).

Yderligere litteratur

• Signe Nepper Larsen & Thomas Vikstrøm (1995) Ferske enge – en beskyttet naturtyper Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
• Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s. ill.
• Peter Vestergaard (2000) Strandenge – en beskyttet naturtype Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen