Beskyttet natur

Beskyttet natur
(§ 3 i naturbeskyttelsesloven)

Begrebet omfatter alle søer og vandløb samt udyrkede, åbne landområder med vilde, danske plante- og dyrearter. Moser omfatter alt fra bundløse sumpe til højmoser, har ofte tørvelag og har derfor tit spor af tørvegravning.

I dag er mange moser blevet krat og ellesump – men er stadig beskyttet. Enge er tidligere holdt lave ved høst af hø og siden afgræsning. Engfugle, sjældne planter og insekter er tæt knyttet til denne natur. Heder og overdrev er rester af gamle græsningsområder, hederne typisk med nøjsomme får og mange overdrev med kreaturer. I dag er de flade overdrev stort set forsvundet og findes mest, hvor terrænets hældning har gjort opdyrkning umulig. Uden græssende dyr kæmper heder og overdrev tit en ulig kamp mod træer og buske.

Selv om skov oprindelig er langt den mest almindelige naturtype i Danmark, er skove mærkeligt nok stadig ikke beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Dér gælder skovloven - se afsnittet om skove.

Historien

Danmarks natur rummer dels en historie om istider, der fuldstændigt ændrede landets udseende, og dels en historie om mennesket afgørende indflydelse på naturen. Menneskets indflydelse blev for alvor tydelig, da skovene begyndte af vige for agerbruget for ca. 3.000 år siden. Gradvist blev Danmark omdannet til et åbent landskab med faste bystrukturer omgivet af fællesagre og græsningsfælleder.

Omkring år 1800 var der kun 3-4 % skov tilbage. Resten var hede, klitter, overdrev, enge, moser - og så naturligvis dyrkede marker, der dog kun udgjorde omkring 25 % af landet. Over 75 % af landet lå med andre ord hen som det, vi normalt forstår ved natur - skønt det er en natur, som er stærkt påvirket af græssende dyr og mennesker.

I løbet af de sidste 200 år har dræning og opdyrkning af heder og moser forandret Danmarks natur dramatisk, og siden midten af det 20. århundrede har brug af stadig større landbrugsmaskiner og stadig flere kemikalier mangedoblet landbrugsproduktionen og forøget mængden af næringsstoffer i jorden og vandmiljøet.

Nutidens natur er derfor hårdt trængt på bekostning af intensivt landbrug, bebyggelse, veje og anlæg, så naturarealer i vore dage kun dækker omkring 8 % af Danmarks samlede areal. Skove udgør derudover ca. 12 %.

Aktiv naturpleje

Den vigtigste opgave er imidlertid at sikre og udvikle kvaliteten af den natur, vi har tilbage. Nogle områder har bedst af at passe sig selv, men de fleste naturområder i Danmarks kan kun bevare eller forbedre deres kvaliteter, hvis der foregår en aktiv naturpleje. Pleje er nødvendig, fordi naturen overalt i landet bliver påvirket af næringsstofudledninger, og fordi mennesket langt tilbage i historien har udryddet de oprindelige, vilde græsædere, der spillede en stor rolle for naturens dynamik og mangfoldighed. Den rolle må nu varetages af tamdyr og krondyr.

Naturbeskyttelsesloven sikrer kun et grundlag for naturpleje på naturarealer i offentligt eje samt på fredede arealer i det omfang, pleje indgår i fredningsbestemmelserne. Private arealer, der ikke bliver plejet, vokser i stort omfang til og i nogle tilfælde ud af naturbeskyttelsen. Mens tilgroningen står på, siver artsindhold og biodiversiteten hurtigt ud af områderne.

Der er altså brug for, at naturplejeindsatsen blive forøget betragteligt i fremtiden, hvis eksisterende naturværdier skal bevares. Derfor er DN fortaler for, at alle naturområder bliver målsat, og at der bliver indført en generel pligt til at iværksætte pleje efter behov i forhold til naturområders målsætning.

Bedre naturbeskyttelsesmuligheder

Mulighederne for en bedre naturbeskyttelse i Danmark fremover er til stede og bør gribes nu, hvis de sidste års manglende indsats på naturområdet ikke skal sætte sig mærkbare, dybe spor . Det er uhyre vigtigt, at alle, der arbejder for en rig natur, bruger energi på at udbrede kendskabet til naturen og sikre god adgang til naturen for derigennem at skabe en bred almen bevidsthed om og respekt for Danmarks naturværdier. Man opnår bedst ejerskabs- og ansvarsfølelse overfor Danmarks natur gennem glæde over og indsigt i landets natur.

Omstilling af EU’s landbrugsstøtte fra produktionsstøtte til miljø- og naturstøtte er en af de mest oplagte muligheder for at få forbedret naturbeskyttelsesindsatsen i Danmark. EU har banet vejen denne omlægning samtidig med, at den direkte erhvervsstøtte er under afvikling. DN arbejder for, at den danske regering benytter sig af de nye muligheder for at kanalisere landbrugsstøttemidler over til målrettede naturforvaltningsformål.

Med flere midler til rådighed vil der være gode muligheder for at forbedre naturplejen i den eksisterende natur samt at genoprette betydelige naturområder for dels at skabe mere sammenhæng i naturen og dels skabe bedre forhold for en lang række truede naturtyper og arter.

I august 2008 fik Danmark sin første nationalpark i Thy. Med nationalparkerne har Danmark fået en helt ny dimension og et nyt redskab i beskyttelsen og formidlingen af naturen og landskabet. Rigtigt anvendt kan nationalparkerne være med til at give naturbeskyttelsen og den almene bevidsthed om Danmarks natur et vældigt og tiltrængt løft.

Endelig er fredninger og statslige opkøb af naturområde et par af de vigtigste muligheder for at sikre varig beskyttelse af naturværdier i Danmark.

Lovgivning og planer

Danmarks naturarealer er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Regeringen vedtog en revideret naturbeskyttelseslov i 2004 – lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004.

Lovens formål er ikke blevet ændret. Loven skal fortsat ”medvirke til at bevare og værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.”

Ifølge formålsparagraffen tilsigter loven særligt at:

• beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier
• forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser
• give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet

Endelig fremgår det af lovens formålsparagraf, at der ved lovens administration skal ”lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden.”

Loven fra 2004 bestemmer, at man ikke må ændre tilstanden af:

• naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2
• offentlige vandløb samt vandløb eller dele af vandløb, der officielt er udpeget som beskyttede
• heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, som enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal
• alle moser og lignende på under 2500 m2, hvis arealerne ligger i tilknytning til beskyttede søer eller vandløb

Ændringer kan dog dispenseres, hvor de skønnes at have naturforbedrende virkning.

Ifølge loven kan miljøministeren fastsætte regler om gødskning af beskyttede naturområder, herunder bl.a. regler om forbud mod gødskning.

Disse bestemmelser er næsten uændret i forhold til før, men beskyttelsen af overdrev er blevet svækket. Godt nok præciserer loven nu, at ”overdrev” skal forstås i begrebets biologiske betydning – dvs. som et lysåbent, tørt naturområde med vilde danske plantearter. Men overdrev er efter 2004 først beskyttet, hvis de har ligget udyrket hen i 30-50 år, dog med mulighed for at sandet og udvasket jord kan udvikle sig til overdrev på kortere tid visse steder. Tidligere var de beskyttet, hvis de blot havde en veludviklet overdrevsvegetation.

Loven indeholder som tidligere stadig ingen bestemmelser om gødskning, pesticidanvendelse, dræning eller målsætning af arealerne. Dvs., at beskyttede naturområder kan gødes eller sprøjtes i det omfang, gødskning og sprøjtning hidtil har fundet sted, selv om det forrykker konkurrenceforholdene til fordel for de samme få arter som nælde, tidsel, kørvel, mens den oprindelige, lavtvoksende flora fortrænges.. Eventuelle dræn kan vedligeholdes, hvor det har været et led i benyttelsen af arealet. I praksis regnes tilstandsændring forårsaget af tilgroning (pga. manglende afgræsning eller høslæt) ikke for en ”ændring af tilstanden”. Det betyder, at beskyttede åbne naturområder kan blive til krat og skov, og derved ”vokse ud af beskyttelsen”.

I 2004 vedtog regeringen en handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009. Planen var et katalog over, hvad der burde gøres i femårsperioden for at sikre naturen, så EU’s erklærede mål om at standse tilbagegangen for den biologiske mangfoldighed inden år 2010 (det såkaldte 2010-mål) bliver nået. Planen blev ikke fulgt tilstrækkeligt op med handling, så her på tærsklen til 2010 er det sikkert, at vi står for at miste rigtigt mange organismer i vores sidste rester af vild natur. Det er der mange årsager til, hvor tilgroning har været nævnt flere gange som en af hovedårsagerne. Selv om skov er oprindelig natur i Danmark, så er det ikke et mål i sig selv at få beskyttet natur til at vokse sig ind i skovterminologien. Naturen mangler nemlig de store dyr inklusiv vildsvin og bæver, der ville kunne sikre en sådan skov noget vildskab. I stedet har vi fået massive fyrreskove, hvor der burde være heder, sammenhængende strandkrat, hvor vi burde have farverige overdrevsskrænter, ligesom enge og moser gror til i allergifremkaldende birkeskov og pilekrat. Det er ikke den vej Danmarks Naturfredningsforening ønsker det skal gå, for så har de kommende generationer ikke skyggen af chancen for at tale med om kobjælder, hjertegræs og lærkesang og hvad der ellers rumsterer i folkeskatten.

Regeringen igangsatte i 2003/2004 en udredning om etablering af nationalparker i Danmark. Der blev valgt 7 pilotområder: Grib Skov og omgivelser, Møns Klint, Mols Bjerge, Lille Vildmose, Klitlandskaber i Thy, Læsø og Vadehavet. Arbejdet har resulteret i en positiv indstilling til regeringen, og en lov om nationalparker.

Økonomi

Arbejdet med at sikre Danmarks naturværdier koster penge. Til den samlede direkte naturforvaltning af naturbeskyttede areal i Danmarks kommuner var der i 2007 afsat i alt 90 millioner kroner til MVJ (Miljø Venlige Jordbrugsforanstaltninger). Pengene går typisk til aftaler med landmænd om at udføre naturpleje. Midlerne udgør i 2007 kun en brøkdel af, hvad der er behov for. I 2004 blev der givet ca. 400 millioner kr. i MVJ-støtte, hvoraf en del dog gik til arealer, som ikke var omfattet af naturbeskyttelsesloven. Fra om med 2007 gives MVL midler kun til arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Da beløbet pr. hektar desuden er mere end halveret, har der fulgt en række sager om ændringer fra MVJ til konventionel dyrkning i kølvandet på regeringens beslutninger på området. Hvor MVJ ligger indenfor habitatområdernes grænser har vi nemlig Naturklagenævnets ord for, at selv beskedne merbelastninger af ferskvandsmiljøer i søer nedstrøms arealerne, ikke kan accepteres, når disse i forvejen er i ugunstig bevaringsstatus.

Ud over fødevareministeriets MVJ-midler, som kommunerne forvalter, afsætter staten årligt penge på finansloven til opkøb, naturgenopretningsprojekter mv. I 2007-2009 har staten i alt til perioden afsat 558 millioner kr. til naturgenopretning i 11. geografiske indsatsområder. Der er næsten udelukkende tale om vådområdeprojekter, der skal skabe renere vandmiljø og mere varieret natur ved at bl.a. at genslynge åer og skabe våde enge. Både kommuner, befolkningen, berørte lodsejere, grønne organisationer, staten og statens Naturforvaltningsudvalget (hvor DN har sæde – se afsnit om naturpleje og naturgenopretning), bliver involveret i projekterne.

Råd og nævn

Siden 1917 har regeringen haft et råd af naturkyndige i naturbeskyttelsesspørgsmål. Rådet, der gennem tiden har båret navne som Naturfredningsrådet, Naturbeskyttelsesrådet og Naturrådet, har virket selvstændigt som rådgivende overfor skiftende regeringer. I 2001 blev rådet imidlertid officielt nedlagt, samtidig med, at regeringen etablerede Institut for Miljøvurdering (IMV), der skulle se kritisk på miljøindsatsen i Danmark. Efter 2001 har Danmark – i modsætning til de lande, vi normalt sammenligner os med – således ikke haft et officielt råd i naturbeskyttelsesspørgsmål.

Et vigtigt lovbestemt råd er Naturforvaltningsudvalget. Rådet kommer med indstillinger til statslige opkøb og naturgenopretning på baggrund af statens finanslovsbevilling til disse formål. DN har én plads i udvalget.

Naturens vigtigste nævn er fredningsnævnene, der behandler fredningssager, og Naturklagenævnet, der som ”naturens højesteret” afgør uenigheder og udstikker praksis om naturbeskyttelse.

Overvågning og tilsyn

Efter naturbeskyttelseslovens § 62 har miljøministeren i samarbejde med kommunerne og andre berørte offentlige myndigheder og institutioner pligt til at overvåge naturens tilstand.

Siden 2004 er naturens tilstand blevet overvåget gennem overvågningsprogrammet NOVANA (Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen), som er koordineret af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). På naturområdet har NOVANA særlig fokus på de internationale naturbeskyttelsesområder, som Danmark overfor EU har pligt til at overvåge regelmæssigt. Ressourcerne til overvågning er blevet beskåret betydeligt fra og med 2007, hvor hele statens naturovervågningsindsats bliver revurderet af miljøministeriet. Det er fra og med 2007 alene staten, der varetager naturovervågningen i Danmark. Om det fortsat vil blive sådan, eller om kommunerne skal til at spille en rolle, er uklart.
► Data fremgår af http://naturdata.miljoeportal.dk

Sideløbende med overvågningen udarbejder DCE, (www.dce.au.dk) den danske rødliste over truede planter og dyr i Danmark. Rødlisten er en fortegnelse over udvalgte plante- og dyregruppers status. Den seneste komplette, officielle rødliste i Danmark er fra 1997, men en ny, revideret rødliste kom i 2014, og bliver offentliggjort bid for bid på Internettet. Pr. 2014 er 1526 ”rødlistede” (dvs., at de er truede eller sårbare) ud af 8169 arter. Rødlisten er et vigtigt arbejdsredskab naturforvaltningen. Rødlisten fra 1997 gælder indtil de enkelte organismegrupper er blevet revurderet og offentliggjort på Internettet.

Myndigheder skal registrere de naturområder, der er omfattet af loven - den såkaldte § 3-registrering. De registrerede arealer, der er vejledende, er tilgængelige på kort, som kan fås i kommunerne eller hentes på kommunernes hjemmesider. Kommunerne skal løbende opdatere kortene, hvis de bliver opmærksomme på naturarealer, der falder inden for lovens bestemmelser om beskyttet natur. Kommunen kan i tvivlstilfælde vurdere, om et areals tilstand lever op til kriterierne for beskyttelse. Det kan ske både hvis en lodsejer ønsker det, eller f.eks. DN ønsker at få vurderet et naturareal, der ikke er registreret af amtet.

Kommunerne varetager sammen med statsskovdistrikterne tilsynet med forvaltningen af Danmarks natur. Åbne naturarealer i skov er beskyttet efter skovloven, hvis de enkeltvis eller tilsammen er under 2500 m2 uanset størrelse - se afsnittet om skove. Der er statsskovdistrikterne, der fører tilsyn med, at de små åbne, naturarealer i skov drives i overensstemmelse med skovloven.

Kommunerne skal holde øje med, at tilstanden af beskyttede naturarealer ikke bliver ændret. Desuden behandler kommunerne dispensationsansøgninger fra lodsejere, hvorefter kommunernes afgørelser kan påklages af bl.a. DN. Kommunerne har pligt til at pleje egne naturarealer. Derimod er der ikke en plejepligt på private, naturbeskyttede arealer. Det betyder, at private, naturbeskyttede arealer, f.eks. en eng eller et overdrev, i forhold til naturbeskyttelsesloven kan gro til og blive til krat eller skov – de kan ”vokse sig ud af beskyttelsen”.

Sådanne ændringer kan kommunerne ikke gøre noget ved, med mindre kommunen har indgået en forvaltningsaftale med den private ejer. Imidlertid skal Plantedirektoratet efter Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse stil dyrkning og natur føre tilsyn med, at alle naturbeskyttede heder, enge og overdrev, som var lysåbne pr. 1. oktober 2004 (da loven trådte i kraft), ikke springer i skov. Hvis sådanne områder springer i skov, kan Plantedirektoratet udstede påbud til ejeren om at rydde arealet. Naturområder kan dog stadig blive påvirket af næringsstoffer i en sådan grad, at de ikke længere kan henregnes som beskyttede naturtyper. På den måde kan de stadig vokse ud af beskyttelsen.

Staten skal frem til 2009 udarbejde de såkaldte Natura 2000 planer for de internationale naturbeskyttelsesområder - se afsnit om internationale naturbeskyttelsesområder.

Borgerinddragelse

Myndigheder inviterer i stort omfang borgerne til at deltage i debatten om naturforvaltning.

Overordnet fastlægges visionerne for Danmark natur i statens udmeldinger som f.eks. den naturpolitiske redegørelsen fra 2006. Sådanne udmeldinger er ofte meget overordnede og uden præcise oplysninger om ressourcer og tidsfrister. De gamle regionplaner, der er udarbejdet af amterne er gældende som administrationsgrundlag indtil der er udarbejdet kommuneplaner for alle de nye kommuner.

Kommuneplanerne, som revideres hvert 4. år, bliver af særdeles afgørende betydning som rammer for de enkelte kommuners indsats med naturbeskyttelse og naturgenopretning. Planerne kommer i offentlig høring i otte uger, hvor man som borger dels kan indsende skriftlige kommentarer og forslag og dels kan deltage i offentlige møder og debatter. Se i øvrigt kapitel 6 om planlægning.

På lokalt plan er der på tilsvarende vis offentlige møder om lokalplaner, fredninger, større naturforvaltningsprojekter osv.

Hvad mener DN?

DN mener, at alle naturområder i princippet bør være målsat og omfattet af en formel plejepligt, så man skal gribe ind med naturpleje, hvis udvikling går i en uønsket retning.

DN mener, at åbne naturområder og skov i fremtiden bør betragtes som et hele og forvaltes under en fælles lovgivning, så den kunstige adskillelse mellem skov og natur bliver udvisket. Skov er også natur.

DN mener, at naturområder (inkl. skov) må ikke gødes og sprøjtes.

DN mener, at der ikke må ske yderligere dræning i naturen (inkl. skov), og hvor det er hensigtsmæssigt og væsentligt for at sikre og genskabe naturværdier, skal de naturlige vandstands- og afstrømningsforhold genskabes.

DN ønsker, at arealet med lysåben natur bliver fordoblet ved naturgenopretning i løbet af de næste 100 år. Det skal bl.a. ske ved genskabelse af moser (ved vandstandshævning) og genskabelse af enge i ådalene samt overdrev og enge i kuperede landskaber og omkring kilder og øvre vandløb.

DN ønsker, at EU's landbrugsstøtte (penge, der er indbetalt af skatteyderne) bliver lagt om fra produktionsstøtte til miljø- og naturstøtte, der bl.a. direkte kan anvendes til naturpleje og naturgenopretning.

Hvad kan afdelingen gøre?

Komplette, opdaterede kort over beskyttede naturområder er i dag tilgængelige på Internettet, hvor de bl.a. kan hentes på kommunernes hjemmesider. Afdelingen bør altid have et komplet sæt kort over naturarealerne i afdelingens område og naboområder. Med kortene i hånden kan man se, hvor de registrerede naturområder ligger og vurdere, om deres tilstand er i orden. Man kan også lokalisere naturområder, der ikke er registreret, og i så fald rette henvendelse til kommunen med anmodning om, at områderne bliver medtaget på kortet.

Det er altid en god ide at holde en tæt og konstruktiv kontakt til de private lodsejere. De fleste ejere af beskyttet natur er interesseret i at forvalte området godt og at kende til områdernes indhold af spændende plante- og dyreliv.

Afdelingen kan gøre meget og i høj grad være med til at præge udviklingen af Danmarks beskyttede natur ved at holde et vågent øje med, hvad der rører sig i naturen og tale med både kommuner, statsskovdistrikter og private ejere om arealernes forvaltning.

Der er ofte behov for plejeindgreb for at holde naturområder åbne, og meget ofte er der brug for at hæve vandstanden, fælde træopvækst, bekæmpe bjørneklo osv. På meget næringsrige arealer kan der være brug for gentagne gange at afslå og fjerne opvækst af brændenælder, tidsler og andre næringskrævende planter. Forurenede og tilgroede vandhuller og småsøer kan have behov for oprensning, og vandløb kan sammen med tilhørende lavbundsarealer have behov for at blive skånet for dræning ved hårdhændet oprensning.

Afdelingen skal være opmærksom på, at lodsejere gennem rydningspligten skal holde udyrkede, lysåbne arealer, som 1. oktober 2004 var uden vedplanter, fri for opvækst af træer og buske (dog ikke dværgbuske). Sager om rydningspligten varetages af Plantedirektoratet, som afdelingen altid kan henvende sig til i tvivlsspørgsmål.

Andre gange er der brug for naturgenopretning, der skaber bedre forhold for plante- og dyrelivet samt bedre sammenhæng mellem naturområder. De fleste landmænd er åbne overfor gode forslag, der kan gøre deres ejendom mere spændende, men som regel forudsætter realisering af forslagene finansiering fra statens naturforvaltningsmidler, MVJ-støtte eller lignende - se afsnittet om pleje og naturgenopretning.

Hvor der er særlige trusler mod et værdifuldt landskab, særlige problemer med adgang til naturområder eller et særligt stort behov for pleje og naturgenopretning, kan afdelingen i samarbejde med DN’s administration forsøge at starte en fredningssag - se afsnit om fredninger. Fredninger iværksættes normalt, hvor man ønsker en stærk og varig beskyttelse og hvor der ikke er andre handlemuligheder, som kan føre til de ønskede resultater.

Afdelingen bør være opmærksom på, om der sker indskrænkninger i offentlighedens muligheder for adgang til naturen. Desuden kan afdelingen foreslå etablering af nye eller alternative adgangsveje, udsigtspunkter osv. - afsnittet om offentlighedens adgang til naturen.

DN kan få stor indflydelse på kommuneplaner, lokalplaner og naturgenopretningsplaner ved at deltage i udformningen af og debatten om planerne så tidligt, som muligt. DN kan gøre det ved dels at formidle viden om naturen til myndighederne og dels at bidrage med gode ideer.

Endelig bør afdelingen vurdere alle dispensationer fra naturbeskyttelsesloven kritisk og klage til naturklagenævnet over afgørelser, der strider mod lovens formål. Afdelingen får tilsendt alle dispensationer. En del af disse er bagatelsager uden problemer, men der kan være sager af stor reel og principiel betydning, hvor er væsentligt, at DN klager - se afsnittet om klagesager og indsigelser.