Belysning på kommunale veje

DN's afdelinger kan arbejde for, at Kommuneplanerne og lokalplanerne indeholder krav til belysning, så problemer ikke opstår. Herudover kan DN's afdelinger få kommunen til at vedtage en belysningspolitik - læs mere om det her

Endelig er der helt konkrete muligheder i forbindelse med problemer med enkelte lyskilder og ikke mindst planlægning af lys i et helt kvarter - enten ved planlagt udskiftning i forbindelse med kabellægning af elforsyningen eller ved etablering af et nyt kvarter eller en helt ny bydel:

Vejbelysning i byer og langs veje
Håndbog for kommunernes vej-byrumsbelysning med litteraturliste side 65 og lysfaglige bilag (udgivet af KTC-SAMKOM og Vejdirektoratet, marts 2009) giver dig en grundig forklaring på planlæggernes tommelfingerregler - uomgængelige krav, og de lovkrav, de skal opfylde når de forskellige afsnit af byrum og parker skal belyses.

Der er tre belysningshierakier:

1. med flotte og dyre lygter til særligt historiske områder,

2. til klassiske kvarter og

3. almindelig vejbelysning - her er underafdelinger med trafikvej (L-klasserne), lokalvej (E-klasserne), sti i park,industri etc.

Men der er også økonomiske beregninger omkring udskiftning af vejbelysningen.

Når dit problem angår en enkelt lyskilde – eller en strækning, der ikke skal have udskiftning her og nu: Ret henvendelse til kommunen eller direkte til forsyningsselskabet og fremfør din bekymring eller dit forslag. Ofte vil det kunne løses ved en afskærmning af lyset eller en slukning af den relevante belysningskilde eller udskiftning af ”pæren”.

Når dit projekt er fremadrettet og gælder et helt kvarter:

Danmark får nye lamper i byer og kvarterer, hvor elforsyningen kabellægges. Vær selv aktiv sammen med din grundejerforening.

Om dette står der på side 29 i Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning: Kabellægning af elforsyningen langs veje i mindre byer. Placeringen af de gamle master og armaturer var dikteret af hensynet til elforsyningens fremføring. Ved kabellægning af elforsyningener er det muligt for kommunen at sørge for, at få en smukkere fremtræden af belysningsanlægget, og at forbedre belysningen bl.a.ved en mere hensigtsmæssig masteplacering, der kan spare energi.

Hvordan griber du dette an?
At gå gennem din grundejerforening (lav først en hvis der ikke er nogen) er den letteste og mest effektive måde og giver ofte resultat. Vær ihærdig: Borgerne og en grundejerforening er ikke automatisk partnere i et projekt om vejbelysning! (side 50 i Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning).

1. Først finder I via nettet ud af, hvordan jeres kommunes og jeres forsyningsselskabs planer er mht. kabellægning af elforsyningen i dit område. Handl hurtigt. Det er nemmest at få sine ønsker igennem når planlæggerne ikke har tegnet stregerne og sat krydsene endnu.
2. Dernæst skal I selv planlægge og skitsere, hvordan I vil have vejbelysningen i jeres by eller bydel - se i håndbogen omkring de lovkrav, der ikke kan tilsidesættes og undersøg omkring standere og armaturer: udseende, farver, farver på lys, typer af lys fx led, som hele tiden udvikles - til mere behageligt lys- afstand mellem masterne (se side 35 i Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning). Undersøg samtidigt om der er behov for og interesse for en intelligent vejbelysning (se side 40 i Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning), hvor der kan spares mange penge ved at installere dette fra starten og derefter spares i den daglige drift. Her skal argumenteres, da dette ikke endnu er standardydelse. Besøg områder, der lige har fået ny vejbelysning og tag billeder, som I bruger ved jeres møder i lokalsamfundet, før I henvender jer til kommune og forsyningsselskab. Kommunerne vil gerne spare penge, så fx en pulverlakeret stander er dyrere end en galvaniseret tilsvarende stander - argumenter hvis I ønsker den dyrere løsning.
3. Så skriver I til kommunen og forsyningsselskabet, hvor I fortæller om jeres ønsker og anbefalinger og vedlægger jeres kort og skitser SAMT beder om et møde.
4. Få aftale om at I hele tiden holdes underrettet om, hvad der sker og vær med, når placeringen af pælene skal ske i marken – vær her vedholdende, hvis jeres ønsker ikke lige opfyldes.
5. Lad den gode historie komme til dagspressen med et tak til kommunen og forsyningsselskabet – fortæl din historie kort til denne hjemmeside.

Når der skal etableres et nyt kvarter eller en ny bydel er det arbejdet med kommuneplantillæg og med lokalplanerne, der er væsentligt at blive en del af på et tidligt stadie. Gå gennem din afdeling i DN og lav en fokusgruppe, der målrettet arbejder på at skåne området og dets naboer for reflekterende oplevelser. Det kan ske ved at stille krav om ingen reflekterende tagsten mv, og vær opmærksom på, at der hele tiden udvikles fornuftige solfangere etc, der ikke skal undgås pga regel om, at der ikke må bruges glaserede tegl. Ingen udebelysning, der lyser op eller udad og som ikke slukkes, når der ikke er færdsel og ingen rytterlys. Intelligent gadebelysning og begrænsning af lys langs stier og sportsanlæg i området.

Parker og stier i det åbne land
Disse er også belyst mange steder, og her er rådgiverne opmærksomme på, at ”rumlys” fx metropollygten ikke bør stå frit – her peges på terminallygten med mindre fjernvirkning.