Problemer for miljøet?

Grundvand kan ikke dannes
Kunstgræsbaner gør det umuligt for grundvand at blive dannet på arealet. Er et område udpeget til at skulle beskytte drikkevandet, kan det være problematisk. Det skyldes, at grundvandet skal komme fra et andet sted. Det kan være et problem i områder med:

• særlige drikkevandsinteresser (OSD)
• indvindingsoplande
• nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)
• indsatsområder (IO).

En kunstgræsbane dækker et ret lille areal. Men typisk vil arealet svare til, at man fjerner et par tusind kubikmeter nedsivende regnvand om året. Det kan man som regel gøre uden de store problemer. Men man skal selvfølgelig ikke gøre det for mange steder.

Stoffer kan skade miljøet
Kunstgræsbaner indeholder forskellige stoffer, der kan skade miljøet:

• Miljøfremmede stoffer. Kunstgræsbaner indeholder forskellige miljøfremmede stoffer, som kan udvaskes fra banen. Det drejer sig om zink, bly, blødgørere og phenoler. Udvaskningen er størst de første 1-2 år. Forskellige typer af baner afgiver tilsyneladende lidt forskellige mængder af de forskellige stoffer. Men Danmarks Naturfredningsforening har ikke belæg for at kunne frikende nogen af banerne.
  
• Stoffer, der forhindrer frost. En kunstgræsbane behøver som regel salt eller andre stoffer, som forhindrer, at banen bliver glat. (formiat, acetat eller urea). Ellers kan banen ikke bruges i frost- og snevejr. Stofferne giver problemer, hvis de bliver ledt med drænvandet fra banen ud i vandmiljøet for eksempel gennem et regnvandssystem. Når drænvandet siver ned i jorden, vil tøsalt være et problem for grundvandet.
  
  Andre stoffer kan give problemer i områder med sårbart grundvand (NFI). Man kan diskutere, om man bør bruge tø-midler på kunstgræsbaner. Når sne skiftevis tør og fryser skaber det hård is på banen, som gør det svært at bruge banen.
  
  Fjerner man sneen med sneskrabere i stedet for med kemi, skaber det ikke problemer for miljøet. Man kan fjerne sne med sneskrabere som del af opvarmningen, før man træner fodbold.
  
• Stoffer, der er med til at vedligeholde kunstgræsbaner. For at vedligeholde en kunstgræsbane kører man af og til store mængder plastik ud på banen. Plastikken bliver spredt ud i omgivelserne og vandmiljøet, blandt andet med brugernes tøj. Det skaber forurening, som ikke er kortlagt eller vurderet nogen steder. Din lokalafdeling kan spørge til problemet og eventuelle alternativer til de de skadelige stoffer. Problemet kan formentlig ikke undgås helt.
  

Hvorhen efterbrug?
Levetiden for en kunstgræsbane er relativt kort: 8-10 år. Derfor bør man tage stilling til, hvordan man skaffer sig af med banen, allerede inden man etablerer den. Ifølge en privat genbrugsvirksomhed, Re-match, er det muligt i dag at genbruge materialerne fra kunstgræsbaner.

Man skal ikke have tilladelse til at anlægge en kunstgræsbane. Bestemmelser om, hvordan man skaffer sig af med en kunstgræsbane, kan derfor ikke skrives ind som vilkår i tilladelsen. Man kan kun fjerne en kunstgræsbane på frivillig basis.