Aflæs landskabet

Herunder er en række spørgsmål der kan være med til at forstå, beskrive og belyse et landskab, med henblik på, at vindmøller og andre store tekniske anlæg ikke placeres hvor landskabet er mest værdifuldt. De landskaber som almindeligvis er ’fredede’ fordi de er udpegede til fx. særligt værdifuldt landskab i kommuneplanerne, bliver ikke dermed automatisk friholdt, og det skal vi i DN være opmærksomme på.

Spørgsmålene skal gøre det muligt at beskrive og forstå landskabets værdier, herunder landskabsform, beplantning, anvendelse, kulturhistorie, afgrænsning, produktionslandskab og natur.

Nedenfor er vindmøller brugt som eksempel i vurderingen. Helt de samme metoder og vurderinger finder anvendelse ved placering af andre store tekniske anlæg eller byggerier i det åbne land. Du kan desuden læse mere om DNs holdning til placering af vindmøller i DNs vindmøllepolitik.

Baggrunden for at udarbejde spørgsmålene til aflæsning af landskabet

Planer for opstilling af vindmøller og andre store tekniske anlæg vil primært kunne findes i kommuneplanen. Her har kommunen udarbejdet kort der nærmere udpeger områder til specifikke arealanvendelser, såsom vindmøller og biogasanlæg. Det kan være svært at omsætte kortets todimensionelle markeringer til, hvad det reelt kommer til at betyde når vindmøller o.a. står derude i landskabet.

Tekniske anlæg kan ændre landskabsoplevelsen, og derfor skal de placeres rigtigt. En vindmølles levetid er et sted mellem 20 og 30 år, og derfor skal den placeres ikke bare efter hvor der er optimale vindforhold, men også under hensyn til landskab og natur, og naturligvis de mennesker der bor i nærheden.

9 spørgsmål til aflæsning af landskabet:

• Er landskabet bakket, bølget eller fladt? Og i hvilken retning går landskabsformerne (øst, vest, nord eller syd )?
• Er det et stort eller et lille landskabsrum? Afgrænsningen kan fx. være by, skov, hav.
• Fra hvilke sider (øst, vest, nord eller syd) er der indblik til den ønskede placering?
• I hvilken højdekurve er anlægget placeret og er det højere eller lavere end det omkringliggende landskab?
• Er landskabet præget af høj, tæt eller spredt beplantning?
• Hvilke synlige bygninger, anlæg eller vindmøller kan ses fra landskabet/området?
• Er landskabet/området præget mest af natur, kyst, landbrug eller anden industri som fx. grusgravning eller by(bebyggelse)?
• Er landskabet et rekreativt område? Hvor mange bruger området?
• Hvor tæt er landskabet/området på en trafikeret vej, og kan det ses fra vejen?
• Særligt om vindmøllen/vindmøllerne:
• Farve, dimensioner og positionslys (flysikkerhed)
• Betyder opstillingen en sanering af gamle møller i nærområdet?

Eksempel: aflæsning af landskab og de placerede vindmøller

• Er landskabet bakket, bølget eller fladt? Og i hvilken retning går landskabsformerne (øst, vest, nord eller syd)?
  Vindmøllerne er opstillet i et forholdsvist fladt landskab uden markante landskabstræk. Det er afgørende at en række vindmøller følger landskabets former og retninger for ikke at forstyrre unødigt. Generelt kan det være problematisk at opstille vindmøller i meget småbakket landskab.
• Er det et stort eller et lille landskabsrum?
  Vindmøllerne herover er opstillet i et stort landskabsrum, hvilket også er at foretrække.
• Fra hvilke sider (øst, vest, nord eller syd) er indblik til den ønskede placering?
  Møllerne herover ses bedst fra fotografens placering på en højderyg. Men ses generelt fra alle fire verdenshjørner. De store møller som vi vil se flere af i fremtiden vil ligeledes være synlige fra de fleste steder. Når vindmøller betragtes fra afstand er det afgørende at de fremstår i harmoni med horisonten, dvs. at bagvedliggende møller, som det også ses herover kan skabe yderligere forstyrrelse i landskabet.
• I hvilken højdekurve er anlægget placeret og er det højere eller lavere end det omkringliggende landskab?
  Vindmøllerne herover er placeret i omkring højdekurve 30 hvilket er lidt højere end den omkringliggende bebyggelse og byer. Generelt bør vindmøller ikke placeres på bakketoppe.
• Er landskabet præget af høj, tæt eller spredt beplantning?
  Beplantning herover slører ikke møllerne, men den er medvirkende til at landskabet fremstår som sammensat og det kan sløre møller, særlig på store afstande. Derfor kan tætte og høje beplantningsbælter hindre indsigten, samt danne en harmonisk horisont.
• Hvilke synlige bygninger, anlæg eller vindmøller kan ses fra landskabet/området?
  Herover ses en gård og et hus umiddelbart i nærheden af møllerne. Generelt er det positivt at placere møller hvor landskabet alligevel er forstyrret af andre tekniske anlæg. Det er ikke tilfældet på billedet herover.
• Er landskabet/området præget mest af natur, landbrug, industri eller fx grusgravning eller by (bebyggelse)?
  Ovenstående landskab er præget af landbrug. Det skal undgås at møller placeres så de forstyrre vores natur. Det er generelt fornuftigt at inddrage landbrugsareal til vindmøller.
• Er landskabet her et rekreativt område? Hvor mange bruger området?
  Ovenstående landskab har ikke nogen særlig rekreativ værdi. Møller bør ikke placeres så de forringer naturoplevelser eller griber ind i rekreative arealer for mange mennesker.
• Hvor tæt er anlægget på trafikeret vej, og kan det ses fra vejen?
  Ovenstående møller kan ses fra en overordnet vej, foruden et par underordnede veje. Det er generelt positivt at placere møller langs større veje som fx. motorveje.

Om vindmøllen/vindmøllerne:

• Farve, dimensioner og positionslys (flysikkerhed)
  Ovenstående møller er ca. 40 m høje, hvide og ikke udstyret med lys. De hvide møller passer godt ind i landskabet og skifter let farve afhængig af vejret. Unødigt lys på møllerne skal undgås.
• Betyder opstillingen en sanering af gamle møller i nærområdet?
  Hvis opstillingen af nye møller betyder en sanering af ældre møller i området er det positivt. Færre men mere effektive møller er generelt godt. Dog skal sanering af gamle møller ikke godtgøre dårligt placerede møller.

Konklusion
Vindmøllerne er opstillet fornuftigt i det store landskabsrum under hensyntagen til landskabets terrænformer og retninger. Området kan givetvis bære større møller, men af hensyn til landskabet kan det være formålstjenligt at de enkeltstående mindre møller fjernes.