Agenda 21 i praksis

Tab af biologisk mangfoldighed, klimaforandringer, voksende global social ulighed... Lokal Agenda 21 er sat i verden for at tage fat i de enorme udfordringer, menneskeheden står overfor - igennem lokal handling. En af de helt store udfordringer i arbejdet med Lokal Agenda 21 er at gøre det lokale arbejde konkret og operativt - og at holde kommunerne til ilden.

• Baggrund for Lokal Agenda 21
• Lokal Agenda 21 og myndighederne
• Hvad kan DN's aktive gøre?
  

Bagggrund for Lokal Agenda 21

Grundlaget for Agenda 21 blev lagt på verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor godt 180 verdensledere mødtes for at diskutere løsningen af verdens mest presserende miljøproblemer og sociale problemer. En del af beslutningen fra topmødet handlede om at alverdens lande lokalt skulle udvikle deres egne planer for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Planer som vil sikre at de nuværende behov blev opfyldt uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Tanken bag var, at det er folk i lokalområderne, der har det lokale kendskab, som kræves for at kunne foretages fornuftige beslutninger om deres fremtid.

Mange af miljøproblemerne i Danmark handler om, at vi igennem de sidste 60 år for alvor har ændret vores livsstil, f.eks. luftforureningen med CO2 som skabes af stigende privatbilisme, energiforbrug eller de stigende affaldsmængder. Den biologiske mangfoldighed er i voldsom tilbagegang. Skal vi løse disse problemer kræver det, at vi tænker miljøet ind i dagligdagen og tager ansvar for de miljøproblemer vores livsstil medfører.

Konkret lokalt arbejde med Agenda 21 i danske kommuner sker derfor ofte i form af initiativer på miljøområdet, som rækker ud over det lovpligtige arbejde – typisk grønne regnskaber, grøn indkøbspolitik, økologisk køkkendrift i offentlige institutioner udarbejdelse af affaldsplaner mm.

Agenda 21 handler også om at bevare naturen for de fremtidige generationer og er derfor også en oplagt måde at arbejde med naturbeskyttelse på for DN. Agenda 21 kan også være udvikling af spor i landskabet, plejeplaner for kommunens arealer og for landbrugsarealer, fokuseret indsats for sjældne eller truede dyrearter eller genopretning af søer og vådområder.

Lokal Agenda 21 og myndighederne

Ofte fungerer kommunerne som sparringspartner, rådgiver og medspiller for borgere, organisationer eller virksomheder, som går i gang med lokal Agenda 21. Nogle kommuner har nedsat et ”grønt kontor” eller Agenda 21 hus, hvor frivillige aktive kan mødes og udvikle idéer til Agenda 21 arbejdet. Andre kommuner har kunnet høste frugterne fra Agenda 21 arbejdet i pilotprojekterne om etablering af nationalparker.

Med kommunalreformen har igangsættelse af lokal Agenda 21 arbejdet skiftet hænder, tidligere var det amter og kommuner, men nu er det i stedet regioner og kommuner. Ansvaret for at igangsætte kommunerne og regionernes lokal Agenda 21 arbejde er delt mellem Miljøministeriet, Danske regioner og Kommunernes Landsforening. De tre myndighedsniveauer har siden 1994 udgivet idékataloger, arrangeret seminarer og støttet netværk af Lokale Agenda 21 medarbejdere i de kommunale forvaltninger. I 2000 blev planloven ændret efter pres fra bl.a. DN og der blev indført en §6a om Agenda 21.

Loven betød at kommunerne og regioner har en pligt til at redegøre for deres arbejde med Lokal Agenda 21. Ifølge paragraffen om Agenda 21 i planloven er regionsråd og kommunalbestyrelser forpligtet til senest ved udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode at offentliggøre en redegørelse for deres strategi.

DN foretog i forsommeren 2004 et kvalitetstjek af 156 kommunernes Agenda 21 strategier i forhold til naturbeskyttelse. Tre ud af fire kommuner havde i sommeren 2004 lavet en strategi, men de var alle meget lidt ambitiøse på naturområdet. Mange kommuner bidrager slet ikke til at fremme den biologiske mangfoldighed.

Danmark har ellers forpligtet sig internationalt til at standse tilbagegangen i netop den biologiske mangfoldighed inden år 2010. Undersøgelsen viser at kun ganske få kommuner har opsat konkrete mål for naturbeskyttelse på kommunens arealer endsige gjort sig overvejelser om, hvor meget pres fra f.eks. landbrug, trafik, eller byudvikling et naturområde eller arter kan bære før de forsvinder. Naturen er tydeligvis en gren af Agenda 21 processen, hvor DN kan gøre en forskel fremover.

Hvad kan du som aktiv gøre?

DN har stor indflydelse på Agenda 21 arbejdet i de kommuner, som er Lokal Agenda 21 aktive. For at koordinere og styrke DN’s lokale arbejde er en lang række afdelinger er gået sammen og har oprettet DN’s Agenda 21 Netværk.

En af de største udfordringer med afdelingens arbejde med Agenda 21 er at sikre at lokalsamfundet og kommunen bevæger sig fra mål til handling. De vigtigste redskaber i dette arbejde er kommunernes Agenda 21 strategier, enighed om indikatorer for en bæredygtig udvikling lokalt, og Strategisk Miljøvurdering (SMV) som er et redskab i den danske planlægning.
► Læs mere om strategisk miljøvurdering
► Læs mere om planlægning

Størstedelen af de danske kommuner har i dag udviklet en Agenda 21 strategi, enten som selvstændig strategi eller som en del af kommunestrategien. Fremover vil det være lovpligtigt at udvikle Agenda 21 strategier hvert 4. år. Som aktiv i DN kan du evaluere gennemførelsen af kommunernes Agenda 21 strategier ved at holde din kommune fast på dens mål og få kommunen til at omsætte strategien til egentlige handlinger, f.eks. ved at komme med konkrete forslag. I de kommuner som ikke har udarbejdet en lokal agenda 21 strategi kan afdelingen støtte kommunen til at udarbejde en sådan.

Et afgørende problem med Agenda 21 har været at kommunerne ikke var forpligtede til at måle på den bæredygtige udvikling. Med lov om Strategisk Miljøvurdering (SMV), som stammer fra et EU direktiv, har Danmark fået et instrument i planlægningen, som skal sikre en miljøvurdering af planer og programmer. Med SMV vil det være lovpligtigt at opstille indikatorer for f.eks. kommuneplaners, regionplaners og trafikstrategiers miljøpåvirkning samt at overvåge udviklingen løbende. SMV indeholder desuden lovkrav om inddragelse af aktører igennem hele processen.
► Læs mere om Strategisk Miljøvurdering