Egå Engsø – fuglemekka & vandrensningsanlæg
Egå Engsø er en 115 ha stor og lavvandet sø, lige udenfor Aarhus.

Anlagt i 2006, er det den klassiske historie om terrænsætninger, næringsstofreduktion og et særdeles rigt fugleliv, krydret med kultur- og forhistorie, samt et stænk af malurt i bægeret. For hvordan påvirker søen fiskenes vandringsvej ned gennem vandløbssystemet?

Se og hør om en kæmpe rekreativ succes med nogle indbyggede naturmæssige dilemmaer, og hør om fremtidens vision for en mulig udvidelse af søen.

Praktisk:
Gåtur ad sti i let terræn. Ca. 5 km. Åben og udsat lokalitet, så husk vindtæt påklædning - samt selvfølgelig kikkert. Turen varer ca. 2½ time, inkl. transport og kaffepause.