Besøg i Forstbotanisk Have
Forstbotanisk Have rummer en blanding af de almindelige danske træer og nogle for os eksotiske. For de almindelige arter ser vi på træernes kendetegn i vintertilstand men taler også om deres historie i Danmark.

Af de eksotiske har mange i tidligere perioder vokset i Danmark. Det gælder i mellemistider (f.eks. Nældetræ, Vingvalnød) eller i Tertiærtidens flodsumpe, der gav ophav til brunkullene (f.eks. Tempeltræ og Sumpcypres).

Måske det til slut bliver opklaret, hvilke(t) træ(er), der ganske overraskende dannede Østersøens store ravforekomster?

Praktisk:
Kort spadseretur i mageligt tempo med fokus på forstbotanik. Turen varer ca. 2½ time, inkl. transport og kaffepause.