Til og fra mødet

Om lørdagen
DSB har indsat togbusser fra Skanderborg til Aarhus om lørdagen, hvilket gør tilrejsen til mødestedet lang og besværlig for deltagere syd for Aarhus. Sekretariatet har derfor besluttet at indsætte en direkte shuttle-bus fra Skanderborg St. til mødestedet. Shuttle-bussen afgår kl. 10.15 og turen tager ca. 80 min. Mødestart er kl. 12:00.

Nedenstående oversigt over togankomster til Skørping St. gælder stadig for deltagere nordfra og fra Aarhus. Vi finder en løsning på afhentning, når vi ved, hvor mange det drejer sig om.

  • togankomst fra nord: 20
  • togankomst fra Aarhus: 31

Kommer du i bil, er der gratis parkering ved hotellet.

> Tilmelding til mødet

Både Rebild og Skørping er forholdsvis små byer. Taxa-dækningen er derfor meget begrænset.

Om søndagen
På grund af indsatte togbusser i mellem Skanderborg og Aarhus stopper turbusserne ikke ved stationen i Skørping, som det tidligere har været oplyst. Alle ture slutter i stedet ved mødestedet senest kl. 16.00. Her vil der være opsamling i én shuttle-bus, som afgår kl. 16.15 til Skanderborg St. På vejen stopper bussen ved Skørping St. Turen til Skanderborg tager ca. 1 time og 20 minutter. Der afgår et tog mod syd: 17:50.

For dem, der ikke deltager i søndagens ture, vil der være en shuttle-bus fra mødestedet direkte til Skørping St. kl. 13.00.

Overnatning

Mødestedet har 115 dobbeltværelser, som er forhåndsreserveret DN. Som udgangspunkt kan man få eneværelse. Har man mulighed for at dele værelse, vil det øge chancen for, at alle mødedeltagere kan overnatte på mødestedet.

Har man mulighed for at dele værelse, noteres det i feltet ’Bemærkninger’ under mødetilmeldingen. Samme sted tilføjes evt. navn på den, man ønsker at dele med.

Der er lejet ekstra værelser på Danhostel Rebild, som ligger ca. 130 meter fra mødestedet.

Lokale deltagere i det fysiske møde er meget velkomne til at overnatte hjemme.

Søndagens ture

Alle turbusser afgår fra mødestedet om søndagen kl. 12:30 og ankommer til mødestedet igen kl. ca. 16.00.

Man tilmelder sig en tur efter eget valg, når man tilmelder sig mødet.

> Tilmelding til mødet

Bemærk deltagerbegrænsning på alle ture. Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet. Skulle man blive forhindret i at benytte sig af en tildelt plads, bedes man hurtigst muligt underrette nedst. kontaktperson i sekretariatet.

Henvendelser om afbud, pladsbytte, ledsagerønsker, handicap el. lign: Kontakt Mads Peter Aagaard Madsen, 20 86 24 94, mads@dn.dk

Disse udgifter dækkes

Du får dine transportudgifter dækket svarende til en togbillet på DSB Standard, uanset hvilken transportform du vælger.

Hvis du kører i bil og tager en anden mødedeltager med, kan du få refunderet kørepenge, hvis du med samkørsel kan gøre den samlede transport billigere end med det offentlige. Vær opmærksom på, at DN - som udgangspunkt - ikke refunderer p-afgift og broafgift.

Rejserefusionsskemaet finder du her (xls).

Bestil selv din rejse

Bestil og betal selv din rejse på rejseplanen.dk og send Sekretariatets bogholderi en mail med kvitteringen på okon@dn.dk. Skriv konteringsnummeret 20225-35712, dit navn og kontonummer på kvitteringen - så overfører vi beløbet til din konto.

Som pensionist kan du rejse på en DSB 65-billet til ½ pris fra mandag til torsdag samt lørdag. På fredage og søndage er der 25% rabat, så der er mange penge at spare.

Mødematerialet - hvornår?

Har du ikke angivet andet i din mødetilmelding, modtager du d. 12. marts et link til mødematerialet i digital form. Ønsker du materialet tilsendt fysisk, skal du markere det i din tilmelding. Vær opmærksom på, at leveringen af fysisk post kan blive forsinket. Efter d. 12. marts kan du til enhver tid gå ind på dn.dk/rep og læse mødematerialet der.

Spørgsmål?

  • Sonja Marita Poulsen, 31 19 32 66, smp@dn.dk (overnatning, transport, tilmelding)
  • Mads Peter Aagaard Madsen, 31 19 32 33, mads@dn.dk (dagsorden, valg, inspiration, ture, dialogboder)