Skovnetværkets formål

Skovnetværkets interesseområde omfatter skov, skovrejsning og træer generelt. Netværkets formål er at medvirke til:

  • videndeling om skov mellem afdelingerne, sekretariatet, forretningsudvalget, DNs netværk, repræsentantskabet og de rådgivende udvalg.
  • at skovnaturens muligheder og udfordringer i forhold til biodiversitet, friluftsliv, kulturhistorie, klimatilpasning m.m. får opmærksomhed i DN.
  • at DN lokalt og centralt arbejder aktivt for at naturkvaliteten i skovene stiger.
  • at DN altid har en opdateret og relevant politik for skov.

Skovnetværkets aktiviteter

Netværket bidrager til at opfylde sit formål gennem:

  • at inspirere og sprede viden til andre i netværket om skov i Danmark, f.eks. om skovbrugerrådene, konkrete skovprojekter, aktiviteter, regler, oplevelser mv.
  • at debattere skovrelaterede emner åbent på netværkets mailingliste og i netværksdebatten på Frivillighjemmesiden.
  • at tage initiativ til DN-skovaktiviteter, f.eks. knyttet til Naturens Dag (2. søndag i september) eller Internationale skovdag (21. marts) eller den internationale biodiversitetsdag (22. maj). Eventuelt sammen med andre af DNs netværk eller i konkret samarbejde med en eller flere lokale afdelinger.
  • at afholde et DN-skovtræf/skovkursus ca. en gang om året.
  • at afholde og deltage i arbejdsmøder, hvis relevant.
  • at komme med konstruktivt input til høringer.
  • at følge debatter til dørs i form af konkret output, f.eks. idékatalog på hjemmesiden.
  • at fortælle andre om DN’s arbejde for skovnaturen.

Netværkets leveregler

I skovnetværket er der plads til bredde i diskussionerne. Vi kan opleve glæde ved at være uenige og få afprøvet vores meninger i en konstruktiv debat. Vi er sammen ansvarlige for fællesskabet på frivillighedens vilkår. DNs udpegede repræsentanter i Skov- og Naturstyrelsens brugerråd har et særligt ansvar for at holde netværket informeret. Alle kan bidrage til et aktivt og positivt netværk.

alt
Jonas Colling Larsen
Naturpolitisk rådgiver

Skovnetværkets næste træf afholdes den 3.-4. Oktober 2026

Læs Skovnetværkets Årsberetning for 2024 her

Tilmeld dig netværket

Når du melder dig ind i et netværk, bliver du inviteret ind i netværkets arbejdsrum i Podio.

Tilmeld dig
Læs om netværk på Podio
Mere om DN's netværk