Vejledning om solceller
Vejledningen tilbyder råd og anbefalinger til, hvordan vi lokalt kan arbejde med kommuner og solcelleudviklere for at sikre, at nye vedvarende energianlæg bidrager positivt til natur og biodiversitetVejledning omkring solceller
Opdateret 12. marts 2024
På de følgende sider diskuteres placering, udformning, drift og pleje samt vigtigheden af samarbejde og dialog. Nedenstående har ikke karakter af krav fra DN, men er nærmere er et ufuldstændigt og dynamisk katalog af idéer og viden man kan bruge lokalt, I arbejdet med udviklere og kommuner om at placere og udforme anlæggene.
Spørgsmål, deling af erfaringer og gode idéer til at gøre dokumentet endnu bedre er meget velkomment. Kontakt i så fald sekretariatet, og så vil vi forsøge at tage det med i en fremtidig opdatering af vejledningen.
Ud over ovenstående er det relevant at nævne at DN i 2022 fik I udarbejdet en analyse af, hvor man skulle udlægge 30 procent beskyttede naturområder, hvis man ønskede en national dansk indfrielse af EU’s mål om 30 procent beskyttet natur for hele Europa.
Dette kort har fokus på, hvor de største potentialer for natur og naturgenoprettelse findes, og kan tjene som en rettesnor i forhold til, hvor der findes de største potentialer for naturgenopretning. Kortet kan findes her.
GIS-laget kan rekvireres ved at tage kontakt til sekretariatet, eller vil også kunne tilgås på arealinfo i løbet af 2024.
Landbrugsjord dækker i dag >60 % af Danmarks areal, og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har beregnet at det vil kræve bare 0,9 pct af dette areal at opfylde regeringens mål om at tidoble produktion af solcelle-kapaciteten i Danmark (link).
DN er således helt tryg ved, at der kan findes de fornødne arealer unden at det behøver hverken at gå ud over værdifuld natur, værdifuld landbrugsjord, eller landbrugsjord med stort naturgenopretningspotentiale.
GRØNNE ØER OG MADPAKKENATUR KAN IKKE ERSTATTE
Integration af natur og biodiversitet i udformningen af solcelleanlæg kan bidrage positivt ved at skabe små refugier – grønne øer – for insekter, fugle og andre arter i et landskab præget af intensiv landbrugsdrift.
Sådanne tiltag løser ikke biodiversitetskrisen og kan ikke erstatte andre væsentlige biodiversitetsindsatser. Naturen har brug for store, sammenhængende landskaber, hvor natur og biodiversitet er det eneste formål, og det kan man ikke imødekomme igennem sameksistens.
Det er afgørende at naturtiltag ikke oversælges ift. hvor biodiversitetsfremmende de er.
DNS POLITIK
Vejledningen er et supplement til ’DN mener om placering af solceller’, der kan findes her. Overordnet set er DNs politik den, at der ikke skal placeres solceller på følgende steder:
- §3-beskyttet natur: Naturområder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Det vil blandt andet sige heder, enge, strandenge, moser, vådområder, søer, vandløb, overdrev, klitter mv.
- Natura 2000-områder: Et netværk af beskyttelsesområder udpeget til at sikre overlevelsen af Europas mest værdifulde og truede arter og habitater. Formålet er at bevare eller genoprette disse naturområder til en gunstig bevaringsstatus, og derigennem bidrage til EU's biodiversitetsstrategi.
- Byggebeskyttelseslinjer: Områder, hvor byggeri er begrænset for at beskytte kulturarv, landskab og naturværdier. Det vil blandt andet sige indenfor strandbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebeskyttelseslinjen.
- Områder udpeget til værdifulde landskaber: Dette refererer til specifikt udpegede områder i kommuneplanerne, som anerkendes for deres særlige landskabelige, naturmæssige og kulturelle værdier. Disse områder er udvalgt for at bevare og beskytte landskabets unikke karakteristika og sikre, at udvikling og ændringer sker i respekt for disse værdier.
- Grønt Danmarkskort: En integreret del af planloven der samler samler kommunale naturtemaer i et sammenhængende netværk. Dets formål er at bidrage til at skabe større og mere sammenhængende naturområder, og tjener som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj til brug i prioritering af kommende naturindsatser.