Placering af anlæggene

Forarbejdet her er helt essentielt i forhold til at sikre muligheder for både at undgå påvirkning af værdifuld natur, men også i forhold til at arbejde med at gøre anlæggene ”natur-positive”. Her er tidlig, reel og aktivt samarbejde med lokalsamfundet, herunder DN, ikke kun afgørende for at sikre den folkelige opbakning, som potentielt kan lette sagsbehandlingen, men er også afgørende i forhold til at udvikle naturpositive projekter som kan bidrage med mere til lokalsamfundet end bare grøn energi.

I placeringen af anlæggene bør der væres fokus på at understøtte den lokale biodiversitet ved at bevare og fremme den eksisterende natur på arealet, samtidig med at der skabes ny ”madpakkenatur og nye levesteder der er er gunstige for den lokale biodiversitet.

I dokumentets indledning findes der er en liste over, hvor DN ikke mener anlæggene skal placeres. På nedenstående arealer vil placering af solcelleanlæg ofte have en gavnlig effekt, hvilket man kan have fokus på i arbejdet med at placere anlæggene:

• Landbrugsjord med lav landbrugsmæssig værdi: Udtagning af, særligt konventionelt dyrket, landbrugsjord medfører ofte et stop for sprøjtning og tilførsel af næringsstoffer, hvilket i sig selv er en fordel for natur og grundvand. Jord med lav landbrugsmæssig værdi bidrager ikke væsentlig til den danske landbrugsproduktion, men dyrkning medfører per produceret enhed ofte en væsentlig større negativ effekt på natur og miljø end landbrug på god jord.
  
  
• Dyrkede lavbundsjorde: Solceller på lavbundsjorde tilbyder en dobbelt klimagevinst ved at producere vedvarende energi og muliggøre kulstoflagring i jorden. Dog bør sådanne projekter undgås på arealer, hvor der er identificeret et stort potentiale for naturgenopretning. Her kan vandet efterfølgende hæves til 10-20 cm under terræn, hvorved man opnår en dobbelt klimagevinst. Opstilles der solceller på lavbundsjorde (med lav naturpotentiale), vil det være en fordel, hvis grundvandsstanden hæves til 10-20 cm. Under terræn, da dette sikrer en klimagevinst ved at binde CO2 i jorden. Se også punkt ‘Ophør brugen af pumper og dræn på arealerne’ i næste afsnit. (link til kort over lavbundsjorde)
  
  
• Energi- og grundvandsparker: Placering af solcelleanlæg i områder udpeget som vigtige for indvinding af drikkevand kan bidrage til at beskytte disse fra forurening med skadelige kemikalier, herunder pesticidrester, samt nedsivning af næringsstoffer.
  
  
• Friluftsliv: Udvikling af solcelleanlæg på arealer, der samtidig åbner op for nye rekreative muligheder og styrker lokale natur- og økologiske forbindelser, kan skabe værdi for lokalsamfundet. Populært sagt siger man ofte at ”det åbne land er lukket land”, fordi der generelt mangler muligheder for at bevæge sig på tværs af landbrugslandet. Her kan solcelleparkerne give en unik mulighed for at åbne landskabet op og skabe nye stier og forbindelser i landskabet.
  
  
• Dyrkede, grovsandede jorder: Grovsandede jorder har en høj permeabilitet, hvilket betyder, at pesticider og næringsstoffer lettere kan udvaskes fra landbrugsarealerne, både ned i grundvandet, og med dræn ud i søer, åer og havet. Disse jorder kræver desuden ofte intensiv vanding for at opretholde landbrugsproduktion, hvilket kan presse lokale vandressourcer, samt øget tilførsel af næringsstoffer for at understøtte dyrkning. Denne jordbundstype vil generelt være nemmere at lave naturtiltag på, end mere fede lerjorde, da de fleste af vores blomsterplanter har brug for en næringsfattig jordbund.

• Klimasikring: I områder udpeget til klimasikringsprojekter, hvor traditionelle ekspropriationsmuligheder er begrænsede, kan solceller integreres som en del af løsningen. Dette åbner for synergier mellem klimasikring og vedvarende energiproduktion, idet solceller, modsat den gængse opfattelse, mange steder kan designes til at tåle periodisk oversvømmelse uden at tage skade.