På baggrund af lovændringer fra juni 2017, er det muligt for kommunerne senest den 1. juni 2018 at ansøge Kystdirektoratet om at ophæve eller reducere strandbeskyttelseslinjen på og ved havne. Direktoratet vil herefter, tage samlet stilling til de arealer en kommunerne har ansøgt om ophævelse på.

Strandbeskyttelseslinjen går fra strandbredden og op til 300 meter bag strandbredden - i sommerhusområder dog ofte kun 100 meter eller mindre. De strandbeskyttede arealer er at opfatte som forbudszoner, hvor der af hensyn til natur, miljø, rekreative forhold m.v. ikke må foretages ændringer. Du må for eksempel ikke bygge nyt, opstille campingvogne, udstykke eller tilplante, med mindre du har fået en dispensation fra Kystdirektoratet.

Strandbeskyttelsen omfatter typisk alle kyster ved hav og fjord. Visse strækninger ved byer og store havne er ikke omfattet. På dele af vestkysten er linjen erstattet af en klitfredningslinje.

Kriterier for ophævelse af strandbeskyttelsen
Kommunerne kan søge om ophævelse af strandbeskyttelsen både på arealer i byzone eller på helt bynære landzonearealer. Hensigten er, at kommunerne lettere kan binde byen og dens havn bedre sammen ved at anvende havnearealer og arealerne mellem by og havn til f.eks. faciliteter til overnatning, butiksliv og turismeformål.

Lovforslaget skriver følgende om kriterier for ophævelsen: ”kriterierne for at imødekomme en kommunal ansøgning vil være baseret på en samlet vurdering af de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige forhold på stedet og de eksisterende, konkrete bebyggelsesforhold på havnen og på kysten set i forhold til havnens karakter og afstanden mellem byen og havnen. Hvor der er tale om større havne eller havne med væsentlig, eksisterende bebyggelse, vil strandbeskyttelseslinjen som udgangspunkt kunne ophæves. Hvor der er tale om arealer, der ligger som en bræmme mellem byen og havnen, vil en ophævelse af strandbeskyttelseslinjen forudsætte, at der dog landskabeligt er en vis sammenhæng mellem byen og havnen, som skaber mulighed for at knytte byen og havnen tættere sammen. Der vil ikke kunne søges om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på de åbne kyststrækninger.”

Hvad kan DN afdelingerne gøre?
Det er ikke nødvendigvis et problem, at strandbeskyttelsen ophæves på et havneareal eller et areal mellem by og havn, hvis der ikke er særlige natur-, landskabs- eller rekreative interesser på arealet.

Flere kommuner har allerede sendt deres ansøgning til Kystdirektoratet. Der er ikke beskrevet nærmere krav til processen, men nogle kommuner har heldigvis valgt at gennemført en offentlig høring af forslagene. Andre kommuner har ikke haft forslagene i høring før indsendelse af ønskerne til direktoratet.

Det må forventes, at mange kommuner med kyststrækning vil ønske ophævelse på et eller flere arealer. Har din DN afdeling ikke hørt fra kommunen om sagen, kan det være en god idé, at sende en forespørgsel til kommunen.

Kommunens beslutning om at søge ophævelse, eller Kystdirektoratets beslutning om at gennemføre ophævelsen af strandbeskyttelseslinjen, kan ikke påklages til et klagenævn. Men hvis din kommune har peget på ophævelse af beskyttelsen på arealer, hvor I mener beskyttelsen i stedet bør opretholdes, kan det være en god idé at skrive til Kystdirektoratet og redegøre for, hvorfor der ikke bør ske ophævelse på konkrete arealer, eller skabe lokal medieomtale af problemerne ved de kommunale ønsker.

alt
Kirsten Grotum Sørensen Østerbye
Natur- og planrådgiver

Standbeskyttelseslinjen

Strandbeskyttelseslinjen har stor betydning for beskyttelse af Danmarks kyster. Kysterne er vores vildeste natur, og nogle af vores største og mest sammenhængende naturområder. Strandbeskyttelsen sikrer mod bebyggelse af kysterne og er med til at opretholder naturen, kystlandskaberne og adgangen for alle til kysterne.

> Læs mere om strandbeskyttelse og klitfredning