På denne side kan du læse om:

  • Hvorfor er digerne overhovedet vigtige? - digernes tre værdisætninger
  • Lovgivningsmæssig baggrund
  • Det arbejder DN for
  • Hvad skal DN klage over?
  • Hvad skal DN ikke klage over?

Sten- og jorddiger har altid markeret ejerskel i landskabet. De ældste diger markerer typisk sogneskel eller grænsen mellem to oplande. Nyere diger, som typisk er 150-200 år gamle, er typisk retlinede og konstruerede omkring landbrugsudskiftningen fra de fællesdrevne landsbyer til selvejergårde ude midt på marken. Udskiftning kan have form af enten kam-, blok- eller stjerneudskiftning, hvor navnet referer til indtrykket set fra luften.

Særligt i de østlige landsdele blev digerne desuden markeret med popler for hver 6 alen (3-4m), ligesom der kunne være gravet grøfter på den ene eller begge sider af diget. Poplerne blev regelmæssigt stynet, og bliver det endnu i dag nogle steder. Grenmassen blev brugt til pileflethegn, der har givet læ for vinden til afgrøderne men nok vigtigst indhegnet fritgående husdyr. Denne skik er gået helt i glemmebogen, og senest dokumenteret anvendt i 1940'erne. Desværre er mange af de oprindelige popler i dag gået til i storme, eller hugget til flis. Uden regelmæssig vedligeholdelse kan de gamle, hule stammer ikke i længden bære deres egen krone.

alt
Jan Pedersen
Rådgiver naturklagesager og råstofplaner
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 39

Hvorfor er digerne overhovedet vigtige? - digernes tre værdisætninger

Digernes har stor betydning som infrastruktur for vores vilde fauna. For mange padder og krybdyr er de linjeformede strukturer sikre ”skoleveje” mellem område A til B. Brud på denne kontinuitet kan være fatale. Kunstgødning ætser sig fast på padders fugtige hud, og padderne kan dø af en simpel ”markvandring”.

De tilknyttede laver, mosser og planter har med andre ord haft 2-mange hundrede år til at udvikle sig som unikke naturtyper.

Mange fugle, eksempelvis agerhøne, og pattedyr som harer søger føde blandt vegetationen på digerne, hævet lidt fra den omgivne agerjord. Det er alt sammen udtryk for digernes biologiske værdi.

Digerne har siden vikingetiden markeret grænsedragninger. I middelalderen anviste de kirkens og klostres jord. Udskiftningen af landbruget for 200 år siden markerer de "nyeste" diger. Det er alt sammen udtryk for digernes kulturhistoriske værdi

Diger indrammer og styrker indtrykkene af vores åbne landskab som enten flade landskaber med diger på kryds og tværs, eller som bugtende og bakkede forløb i de mere kuperede egne af landet. I alle tilfælde er det udtryk for digernes landskabelige værdi.

Fakta om erstatningsbegrebet

I årevis har det heddet sig om skov og § 3 natur, at det kunne nedlægges forud for større infrastruktur projekter eller råstofgravning, hvis der til gengæld blev udlagt erstatningsskov eller erstatningsnatur sædvanligvis i forholdet 1:2. Denne netto erkendtlighed til naturen har der været almindelig accept af, hvor der var samfundsnødvendige hensyn der overtrumfede naturhensynet. De beskyttede sten- og jorddiger var indtil 2004 med i naturbeskyttelsesloven som § 4 og dermed oprindeligt sideordnet til den § 3 beskyttede natur. Derfor vurderer DNs ekspert på området, at der er en god chance for at få truffet afgørelser, der vil kunne tjene til gunst for digerne mange år frem.

Lovgivningsmæssig baggrund

Beskyttede sten- & jorddiger blev i 2004 overflyttet fra den tidligere naturbeskyttelseslov (som § 4) til museumsloven. En simpel ændring. Men blandt andet en ændring, der siden har gjort digernes vegetation og dyreliv retsløst. Det er et hul i loven i dag. Og der er allerede forsvundet væsentlige værdier blandt andet ved sprøjtning fra landbruget, men også ved flishugning af gamle stynede popler.

Kulturstyrelsen overtog ansvaret for tilsyn med digerne efter amterne pr. 1. januar 2007. Tilsynet omfatter især håndhævelse af sager om diger, der ulovligt er fjernet. Her kan styrelsen enten give dispensation, som lovliggør fjernelsen eller de kan give påbud om fysisk reetablering.

Dispensationerne kan desværre ikke som museumsloven i dag er skruet sammen påklages af nogen! Derimod har styrelsen skubbet en lang række sager videre til kommunerne, som også har en mulighed for at dispensere. Disse afgørelser på ofte gamle sager har DN og andre heldigvis den sædvanlige klageadgang til. Og der kan være god grund til at benytte den.

Kulturstyrelsen har indtil 2014 haft en meget langsommelig sagsbehandling, der har ophobet et trecifret antal anmeldelser om fjernelser af diger. Flere af sagerne er desværre faldet for "myndighedspassivitet", som kan indtræder efter 3 år, hvis der intet er foretaget i en sag. I flere konkrete sager kan DN bekræfte, at der intet er sket i 5 år eller mere!

DN har med hjælp fra en række frivillige gennemgået flere delområder af Danmark, blandt andet på Langeland, Ærø, Horneland ved Assens, Als og Samsø m.fl. Ud fra det frivillige arbejde kan DN fastslå, at der allerede er fjernet flere hundrede km dige, som burde være beskyttet.

På udtrækket fra miljøportalen har DNs frivillige, Danni Jensen, indtegnet med rødt alle de stendiger, som er fjernet siden beskyttelsen trådte i kraft i 1992.
Horneland - bag det lange stendige burde der ligge et tilsvarende og forbinde over til diget, som anes i baggrunden. Men det er væk.

Det arbejder DN for

Digerne biologiske værdier sikres på linje med de kulturhistoriske, som de er en integreret del af.

Ansvaret overføres til landets 98 kommuner, der i forvejen sidder med dispensationer til mindre gennembrud af diger. Det ville falde naturligt for landets kommuner at håndhæve nedlæggelse af beskyttede diger på linje med nedlæggelse af beskyttet natur.

Det enorme efterslæb af overtrædelsessager, 5-600 sager om et til flere diger, som Kulturstyrelsen har liggende, skal endevendes og afgøres inden forældelsesfrist og myndighedspassivitet indtræder.

Erstatningsdiger skal sidestilles med begrebet erstatningsnatur. Ofte vil gamle kort angive historisk korrekte placeringer af tidligere diger.

Mange steder i landet antager digernes vegetation karakter af skov med et rigt udbud af frugttræer, tjørne og som her på DNs ejendom Skovsgaard også gamle bredkronede egetræer. Fotograf: Marianne Krag Petersen

Hvad skal DN klage over?

Hvis et dige får lov til at blive nedlagt uden nogen form for kompensation - eksempelvis et erstatningsdige

Hvis et dige før nedlæggelsen havde værdi for enten vores biologi, vores kulturhistorie eller vores landskab. Biologien vurderes ud fra nærhed til anden natur og mulige levesteder for kryb og kravl. Kulturhistorien kikker på digets sammenhæng med andre diger, hvor stor en historisk fortælling det indgår i og hvor velbevaret digestrukturen i øvrigt var eller er. De landskabelige forhold er mere uldne og knytter an til synlighed og mulighed for oplevelse for os almindelige borgere

Hvis en gammel ulovlighed annulleres og lovliggøres blot fordi det er en gammel sag

I særligt forarmede og intensivt opdyrkede egne kan der være grund til at kæmpe for selv mindste diger.

Hvad skal DN ikke klage over?

Såkaldte digegennembrud på 5-10m, hvis disse er velbegrundede ud fra hensyn til trafik, skoleveje etc. Et digegennembrud giver landmænd mulighed for at benytte flere marker med en og samme adgangsvej, uden at skulle køre voldsomme omveje på mindre veje med trafikale udfordringer til følge.