Ikke-beskyttet natur

Der er naturværdier alle steder, men på omkring 90 % af Danmarks areal er disse værdier ikke beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Naturindholdet på de ikke-beskyttede arealer afhænger derfor næsten udelukkende af ejerens interesser. DN’s afdelinger kan gøre meget for at værne om og udvikle naturværdier i de ubeskyttede områder ved at have en tæt dialog med ejerne og brugerne af vores ”hverdagsnatur”.

På denne side kan du læse om:

• Udviklingen
• Mulighederne
• Hvad mener DN?
• Hvad kan afdelingen gøre?

Begrebet ikke-beskyttet natur

Omfatter alle de arealer, der ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, dvs.:

• alle landbrugsområder, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3
• sammenhængende områder med § 3 natur mindre end 2.500 m2 (tit kaldet småbiotoper)
• skov (se afsnittet om skov)
• vandhuller på mindre end 100 m2
• byer
• nyttehaver og køkkenhaver
• gravhøje i det åbne land (alene beskyttet som kulturminder)
• grøftekanter og vejrabatter

Sådanne steder er ikke beskyttet eller kun i begrænset omfang beskyttet af den danske lovgivning.

Udviklingen

Naturindholdet i det dyrkede kulturlandskab var frem til godt og vel midten af det 20. århundrede meget betydeligt, med bl.a. mange agerhøns og harer og masser af småbiotoper med et alsidigt plante- og dyreliv. På den anden side betød jagt og bekæmpelse af rovfugle og andre dyr, der blev anset som skadedyr, at bestandene af mange arter var meget små eller at nogen arter blev helt udryddet i Danmark.

Siden er mængden af hegn, vandhuller og lignende faldet stærkt som følge af landbrugets strukturudvikling og rationaliseringer, og småbiotopernes kvalitet er blevet forringet på grund af kraftig tilførsel af næringsstoffer og ophør af ekstensiv drift. Grøftekanterne slås ikke længere så nidkært som i 1960’erne og 70’erne, men til gengæld er blomsterfloret i grøftekanterne blevet stadig mere fattigt pga. landbrugets store brug af gødningsstoffer specielt vindspredning af kunstgødning. Mange steder trives nu kun ganske få arter af næringskrævende planter som nælder, tidsler, vild kørvel og draphavre. Viber, agerhøns, lærker og mange andre af agerlandet fuglearter er gået drastisk tilbage på trods af årlige udsætninger af tusindvis af agerhøns til jagtformål. På den anden side er gæs, hejrer, kragefuglene og rådyr gået markant frem, fordi de nyder godt af jagtfred og det gødede, ensformige landskabs fødeudbud.

Byernes natur har de fleste steder fået bedre forhold i løbet af de sidste årtier, fordi der er kommet mere styr på udledning af skadelige stoffer (f.eks. svovldioxid, SO²) fra industri og trafik, og fordi der er indført et generelt forbud mod at bruge pesticider på offentlige arealer.

Mulighederne

Der er mange muligheder for at skabe bedre forhold for den ikke beskyttede natur. I agerlandet vil økologisk jordbrug og blandet jordbrug resultere i større naturværdier, ligesom landmanden kan bidrage til naturindholdet ved at vedligeholde og plante læhegn, etablere vandhuller (vandingssteder til dyr), og bruge besværlige arealer (hjørner, lavninger og skråninger) til ekstensiv græsning eller lignende i stedet for omdrift. Der findes forskellige støtteordninger, som landmanden kan udnytte.

Naturen i havet er afhængig af en effektiv reduktion af forureningen og en international regulering af fiskeriet, så man kommer overfiskningen til livs og får et bæredygtigt og mere udbytterigt fiskeri. Etablering af havbeskyttelsesområder uden eller med stærkt begrænset fiskeri er et godt værktøj til at sikre biodiversitet og bedre opvækstforhold for fisk.

I byer er det vigtigt at sikre mange grønne områder af forskellig størrelse med gode forhold for vilde planter og dyr.

Hvad mener DN?

DN mener, at der er plads til natur overalt i landskabet, og at man skal sikre og udvikle naturværdierne alle steder i den ikke beskyttede natur.

DN støtter økologisk landbrug, som har et langt rigere naturindhold end ikke økologiske brug. DN mener, at mængden af småbiotoper skal forøges. De eksisterende småbiotoper har mange steder brug for omsorg i form af rydning af bjørneklo, afgræsning eller begrænset hugst af tæer og buske osv. for at bevare deres biologiske og landskabelige kvaliteter.

På havet skal der være havbeskyttelsesområder, hvor havbund og biodiversitet er godt beskyttet mod råstofudvinding, fiskeri m.v. Områdene skal sammen med en forbedret fiskeripolitik være med til at sikre havenes biodiversitet og et bæredygtigt fiskeri.

I byer skal eksisterende grønne områder bevares, og der skal lægges vægt på at sikre og forbedre livsbetingelserne for vilde planter og dyr. Der bør være større offentligt tilgængelige grønne områder i byer indenfor en afstand på højst 10 minutters gang.

Hvad kan afdelingen gøre?

Afdelingen kan gøre en stor indsats for at sikre og udvikle naturværdier i ikke beskyttet natur ved at tage kontakt til ejere og myndigheder. Lodsejere vil ofte være lydhøre overfor ideer, der kan indgå i deres planer, f.eks. i naturplaner eller lignende for ejendomme, og det er altid af interesse for lodsejere at kende til naturværdier på ejendommen. Afdelingen kan f.eks. foreslå, at fugtige lavninger i omdrift bliver omlagt til vådområder, at der bliver etableret levende hegn i skel, eller at stejle områder i omdrift bliver omlagt til permanent græs.

Floraen og dyrelivet i grøftekanter kan være ganske artsrig, men trues ofte af for hårdhændet slåning og ikke mindst af næringsstoffer. Afdelingen kan gøre meget for grøftekanternes natur ved at holde øje med artsrige strækninger og forhindre unødig slåning samt gødskning tæt på grøftekanterne. Grøftekanter med mange frøer, store bestande af sommerfugle eller anden natur kan have behov for særlig skånsom slåning med fingerklippere eller le, eller måske kun slåning med nogle års mellemrum. Man kan få indflydelse på vedligeholdelsen af grøftekanterne ved at kontakte kommunen. I alle tilfælde vil fjernelse af det afhøstede materiale sikre værdierne mere varigt, end ved at det formulder og gøder jorden som sædvanlig praksis.

I byer kan afdelingen arbejde for bedre og flere offentlige grønne områder, hvor man både lægger vægt på de sædvanlige have- og parktraditioner og tænker nyt og utraditionelt med henblik på at bruge Danmarks vilde flora. Relancering af begrebet nyttehave med hvad dertil hører af gastronomi og glæden ved håndkraft kan heller ikke overvurderes.