Ikke-beskyttet natur
Der er naturværdier alle steder, men på omkring 90 % af Danmarks areal er disse værdier ikke beskyttet af naturbeskyttelsesloven.Der er naturværdier alle steder, men på omkring 90 % af Danmarks areal er disse værdier ikke beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Naturindholdet på de ikke-beskyttede arealer afhænger derfor næsten udelukkende af ejerens interesser. DN’s afdelinger kan gøre meget for at værne om og udvikle naturværdier i de ubeskyttede områder ved at have en tæt dialog med ejerne og brugerne af vores ”hverdagsnatur”.
På denne side kan du læse om:
- Udviklingen
- Mulighederne
- Hvad mener DN?
- Hvad kan afdelingen gøre?
Begrebet ikke-beskyttet natur
Omfatter alle de arealer, der ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, dvs.:
- alle landbrugsområder, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3
- sammenhængende områder med § 3 natur mindre end 2.500 m2 (tit kaldet småbiotoper)
- skov (se afsnittet om skov)
- vandhuller på mindre end 100 m2
- byer
- nyttehaver og køkkenhaver
- gravhøje i det åbne land (alene beskyttet som kulturminder)
- grøftekanter og vejrabatter
Sådanne steder er ikke beskyttet eller kun i begrænset omfang beskyttet af den danske lovgivning.
Udviklingen
Naturindholdet i det dyrkede kulturlandskab var frem til godt og vel midten af det 20. århundrede meget betydeligt, med bl.a. mange agerhøns og harer og masser af småbiotoper med et alsidigt plante- og dyreliv. På den anden side betød jagt og bekæmpelse af rovfugle og andre dyr, der blev anset som skadedyr, at bestandene af mange arter var meget små eller at nogen arter blev helt udryddet i Danmark.
Siden er mængden af hegn, vandhuller og lignende faldet stærkt som følge af landbrugets strukturudvikling og rationaliseringer, og småbiotopernes kvalitet er blevet forringet på grund af kraftig tilførsel af næringsstoffer og ophør af ekstensiv drift. Grøftekanterne slås ikke længere så nidkært som i 1960’erne og 70’erne, men til gengæld er blomsterfloret i grøftekanterne blevet stadig mere fattigt pga. landbrugets store brug af gødningsstoffer specielt vindspredning af kunstgødning. Mange steder trives nu kun ganske få arter af næringskrævende planter som nælder, tidsler, vild kørvel og draphavre. Viber, agerhøns, lærker og mange andre af agerlandet fuglearter er gået drastisk tilbage på trods af årlige udsætninger af tusindvis af agerhøns til jagtformål. På den anden side er gæs, hejrer, kragefuglene og rådyr gået markant frem, fordi de nyder godt af jagtfred og det gødede, ensformige landskabs fødeudbud.
Byernes natur har de fleste steder fået bedre forhold i løbet af de sidste årtier, fordi der er kommet mere styr på udledning af skadelige stoffer (f.eks. svovldioxid, SO2) fra industri og trafik, og fordi der er indført et generelt forbud mod at bruge pesticider på offentlige arealer.
Mulighederne
Der er mange muligheder for at skabe bedre forhold for den ikke beskyttede natur. I agerlandet vil økologisk jordbrug og blandet jordbrug resultere i større naturværdier, ligesom landmanden kan bidrage til naturindholdet ved at vedligeholde og plante læhegn, etablere vandhuller (vandingssteder til dyr), og bruge besværlige arealer (hjørner, lavninger og skråninger) til ekstensiv græsning eller lignende i stedet for omdrift. Der findes forskellige støtteordninger, som landmanden kan udnytte.
Naturen i havet er afhængig af en effektiv reduktion af forureningen og en international regulering af fiskeriet, så man kommer overfiskningen til livs og får et bæredygtigt og mere udbytterigt fiskeri. Etablering af havbeskyttelsesområder uden eller med stærkt begrænset fiskeri er et godt værktøj til at sikre biodiversitet og bedre opvækstforhold for fisk.
I byer er det vigtigt at sikre mange grønne områder af forskellig størrelse med gode forhold for vilde planter og dyr.
Hvad mener DN?
DN mener, at der er plads til natur overalt i landskabet, og at man skal sikre og udvikle naturværdierne alle steder i den ikke beskyttede natur.
DN støtter økologisk landbrug, som har et langt rigere naturindhold end ikke økologiske brug. DN mener, at mængden af småbiotoper skal forøges. De eksisterende småbiotoper har mange steder brug for omsorg i form af rydning af bjørneklo, afgræsning eller begrænset hugst af tæer og buske osv. for at bevare deres biologiske og landskabelige kvaliteter.
På havet skal der være havbeskyttelsesområder, hvor havbund og biodiversitet er godt beskyttet mod råstofudvinding, fiskeri m.v. Områdene skal sammen med en forbedret fiskeripolitik være med til at sikre havenes biodiversitet og et bæredygtigt fiskeri.
I byer skal eksisterende grønne områder bevares, og der skal lægges vægt på at sikre og forbedre livsbetingelserne for vilde planter og dyr. Der bør være større offentligt tilgængelige grønne områder i byer indenfor en afstand på højst 10 minutters gang.
Hvad kan afdelingen gøre?
Afdelingen kan gøre en stor indsats for at sikre og udvikle naturværdier i ikke beskyttet natur ved at tage kontakt til ejere og myndigheder. Lodsejere vil ofte være lydhøre overfor ideer, der kan indgå i deres planer, f.eks. i naturplaner eller lignende for ejendomme, og det er altid af interesse for lodsejere at kende til naturværdier på ejendommen. Afdelingen kan f.eks. foreslå, at fugtige lavninger i omdrift bliver omlagt til vådområder, at der bliver etableret levende hegn i skel, eller at stejle områder i omdrift bliver omlagt til permanent græs.
Floraen og dyrelivet i grøftekanter kan være ganske artsrig, men trues ofte af for hårdhændet slåning og ikke mindst af næringsstoffer. Afdelingen kan gøre meget for grøftekanternes natur ved at holde øje med artsrige strækninger og forhindre unødig slåning samt gødskning tæt på grøftekanterne. Grøftekanter med mange frøer, store bestande af sommerfugle eller anden natur kan have behov for særlig skånsom slåning med fingerklippere eller le, eller måske kun slåning med nogle års mellemrum. Man kan få indflydelse på vedligeholdelsen af grøftekanterne ved at kontakte kommunen. I alle tilfælde vil fjernelse af det afhøstede materiale sikre værdierne mere varigt, end ved at det formulder og gøder jorden som sædvanlig praksis.
I byer kan afdelingen arbejde for bedre og flere offentlige grønne områder, hvor man både lægger vægt på de sædvanlige have- og parktraditioner og tænker nyt og utraditionelt med henblik på at bruge Danmarks vilde flora. Relancering af begrebet nyttehave med hvad dertil hører af gastronomi og glæden ved håndkraft kan heller ikke overvurderes.
Væsentlige udviklingsændringer
Tidligere driftsformer der har medvirket til at øge variationen i den ikke-beskyttede natur:
Stynede piletræer langs mark og vej
Ved at holde beskæringen af de hundrede år gamle piletræer i det østdanske ved lige med passende intervaller har landbefolkningen sikret et fortællelandskab af høj værdi. Pilene blev plantet ovenpå de beskyttede sten- og jorddiger (der i dag ofte tit er fjernede) med ca. en favn mellem hver. Mellem disse blev større pilegrene af en vis alder rammet ned, hvorefter pileflet blev vævet ind mellem disse. Indtil 1950’erne kunne dette endnu ses enkelte steder i landet. Men uanset at skikken har mistet sin indhegnende funktion, så vidner træerne fortsat om en spændende historie. Uden passende følsomhed i plejen, flækker de ofte hule stammer eller saves så hårdhændet ned, at safterne ikke kan stige det følgende forår og træet dør.
Hø i grøftekanterne
En del husmænd tjente tidligere lidt ekstra til husholdningen ved at slå hø langs vejene med henblik på at bjerge det til foder eller salg. Denne udpining, der i vore dage kan fjerne op imod 100kg N pr. ha pr. år, har sikret grobund for et meget rigt flor af planter, med deraf følgende insekter, et leben som ældre mennesker sagtens kan huske. Men som er næsten helt væk i dagens overgødskede landbrugsland. Kun langs permanente folde, skove eller andre ikke gødede arealer ses tegn på, hvordan det kan se ud.
Vårafgrøder med sen høst
Vinterafgrøder, der skal bruge meget næring for at gro tilfredsstillende, er et forholdsvis nyt fænomen. For en generation siden var masser af marker uden afgrøder eller med vinterstubbe frem til det varme forår, hvor markerne blev pløjet og siden harvet både en og flere gange får at få bugt med kvikken. Denne praksis tiltrak et inferno af hætte- og stormmåger (de to ”søde” mågearter). Siden er disse bestande nærmest brudt sammen, hvilket i sig selv berøver alle en oplevelse. Men værre er det at netop de to små mågearter i deres kolonier sikrer en lang række sjældne fuglearter fred. Terner, lappedykkere og ænder har betydeligt bedre yngleforhold i en hætte- eller stormmåge koloni end uden disse mågers ihærdige mobning af fredsforstyrrere.
Gravhøje
Selv om gravhøje er fredede fortidsminder og tilses med fem års regularitet af Kulturarvsstyrelsen, så er naturen på gravhøjene – overdrevet – ikke sikret. Gravhøjene kan dog have en meget fin flora af overdrevsplanter, der tidligere blev holdt ved lige ved græsning - og afbrænding indtil 1980’erne. Masser af gravhøje er siden vokset til ligesom pløjeskader er tiltaget.
Nyttehaver
Nyttehaver var indtil for få årtier siden et udbredt fænomen på landet og i kolonihavekvarterene i byerne. Det sikrede en sund basiskost på blandt andet rodfrugter, minimalt CO2 forbrug ved fødevarenes fremstilling og et godt sted for en lang række hverdagsarter blandt fugle, sommerfugle og andre nyttige og knapt så nyttige insekter. I dag står nyttehaverne muligvis foran en renæssance anført af fine restauranter og fokus på Det nordiske Køkken.