Beskyttelses af dyr og planter

På denne side kan du læse om:

• Direkte beskyttelse af plante- og dyrearter
• Beskyttelse af arternes levesteder
• Jagt
• Hvad mener DN?
• Hvad kan afdelingen gøre?

EF habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne udgør de vigtigste internationale juridiske forpligtelser vedrørende den direkte beskyttelse af plante- og dyrearter og deres vokse- og yngle- og levesteder. Som direktiver er bestemmelserne retligt bindende for EU medlemslandene, men ikke for den enkelte borger. Det betyder, at bestemmelserne i direktiverne skal indarbejdes i dansk lov, og at dansk lov i øvrigt skal være i overensstemmelse med direktiverne.

I dansk lov er det naturbeskyttelsesloven, der varetager den direkte og indirekte beskyttelse af plante- og dyrearter, undtagen pattedyr og fugle. Lov om jagt og vildtforvaltning varetager beskyttelsen af pattedyr og fugle.

Den samlede lovgivning er kompleks. Men en konkret ”sag” vil oftest tage udgangspunkt i en given art, beskyttelse af levesteder for arter, eller ”jagt”. Derfor er lovgivning og forpligtelser nedenfor opstillet i en forenklet oversigt med dette udgangspunkt.

Direkte beskyttelse af plante- og dyrearter

Habitatdirektivets artikel 12 indebærer, at ”alle former for forsætlig indfangning eller drab” på dyrearter listet på direktivets bilag IV a, er ulovlig. Derudover er ”forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer” også forbudt. For æglæggende arter på bilaget er ”forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen” forbudt.

I praksis er der i dansk lov et forbud mod forsætlig indfangning og drab på disse dyrearter, men der forestår en operationel definition på rækkevidden af bestemmelsen om forbud mod ”forsætlig forstyrrelse” af disse arter.

Direktivets artikel 13 indebærer at plantearter på direktivets bilag IV b er omfattet af et forbud mod ”forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen”. Disse arter er alle fredede og forekommer primært – men ikke udelukkende - på arealer, der er beskyttede under naturbeskyttelsesloven eller skovloven.

Den direkte beskyttelse af pattedyr og fugle ligger i Danmark i Lov om jagt og vildtforvaltning og indebærer, at alle pattedyr og fugle er beskyttede af et forbud mod efterstræbelse, med mindre der er fastsat en jagttid eller reguleringsmulighed på den pågældende art.

Den direkte beskyttelse af alle andre dyrearter og plantearter henhører under naturbeskyttelsesloven. I henhold til loven er der lavet en ”bekendtgørelse om fredede arter”, dvs. en liste over de plante- og dyrearter (ud over pattedyr og fugle uden jagttid), som man ikke må indsamle eller efterstræbe.

Miljøministeriet har udarbejdet forvaltningsplaner for dels en række beskyttelseskrævende arter, dels for ”konflikt-arter” som skarv og spættet sæl. Flere planer forventes.

Myndighederne er forpligtede til at indgå aftaler om beskyttelse af arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, i tilfælde hvor lovlige aktiviteter (f.eks. skovdrift) kan true individer eller levesteder for disse arter.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har en fin og overskuelig hjemmeside med oplysninger om fredede dyr og planter.

Beskyttelse af arternes levesteder

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder bestemmelser om forbud mod ”beskadigelse eller ødelæggelse” af alle ”yngle og rasteområder” for de dyrearter, som er listet på direktivets bilag IV a. Bestemmelsen er gældende overalt – dvs. også udenfor de udpegede Natura 2000 områder. Mange af arternes levesteder er beskyttede via naturbeskyttelseslovens § 3 eller via skovloven. Ordlyden af bestemmelsen i Habitatdirektivet er imidlertid meget vidtgående. EU Kommissionen har lavet en vejledning (kun på engelsk) om fortolkningen af artikel 12.

Habitatdirektivets artikel 13 indeholder et forbud mod ”ødelæggelse af vildtvoksende planter” opført på direktivets bilag IV b, i naturen. Der forestår en nærmere fortolkning af rækkevidden af denne bestemmelse, i forhold til beskyttelsen af disse arters voksesteder.

Dansk lov
Naturbeskyttelsesloven har jf. formålsparagraffen særligt til formål ”at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier” og ”at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser”. Lovens § 3 er den konkrete bestemmelse, som indebærer beskyttelse af planternes voksesteder og dyrenes levesteder i det åbne land (se afsnit 4.2 om beskyttet natur).

Ved administrationen af muligheden for at dispensere fra forbuddet mod ændringer af § 3 natur, skal der således tages udgangspunkt i hensynet til plante- og dyrelivet. I tilfælde af forekomst af internationalt beskyttede arter (”bilag IV arter”) skal myndighederne tage dette i betragtning under sagens behandling.

Skovlovens § 28 indebærer, at søer, moser, heder, strandenge, strandsumpe, enge og overdrev på fredskovpligtige arealer ikke må dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres, uanset deres størrelse. Skovloven i øvrigt afvejer i højere grad end i naturbeskyttelsesloven hensynene mellem skovproduktion og natur.

Lov om jagt og vildtforvaltning har bl.a. til formål ”at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved at beskytte vildtet, særlig i yngletiden og at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder (…)” Loven indebærer dermed ikke en generel beskyttelse af levesteder, men en beskyttelse af yngle- og rastelokaliteter igennem oprettelse af reservater.

I henhold til Lov om jagt og vildtforvaltning er udfærdiget ”Bekendtgørelse om jagttider”, der også fastsætter en række generelle forbud mod ødelæggelse af reder og kolonier. I oktober 2009 trådte en ”artikel 12 lov” i kraft.
► Du kan finde den på Retsinformations hjemmeside

Jagt

Jagtudøvelsen i Danmark skal foregå indenfor rammerne af Lov om jagt- og vildtforvaltning og de tilhørende bekendtgørelser. Loven og bekendtgørelserne skal til enhver tid være i overensstemmelse med de relevante internationale aftaler og forpligtelser. Væsentligst blandt disse er habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Bestemmelserne i direktiverne vedrørende jagt er indarbejdet i lovgivningen.

Jagtlovens overordnede formål er at sikre balancen mellem beskyttelse og udnyttelse af pattedyr og fugle. Der skelnes mellem ”jagt”, der er en rekreativ- eller bestandsregulerende beskæftigelse og ”regulering”, som pr. definition ikke er en rekreativ beskæftigelse, men har til formål at løse et konkret problem med ”vildtskader”. Bestemmelserne om regulering er derfor indeholdt i en selvstændig ”Bekendtgørelse om vildtskader”.

Der sker jævnligt en revision af lovens mange detaljerede bestemmelser og af de tilhørende bekendtgørelser om jagttider, de enkelte reservater, vildtskader, jagtmåder med mere. En fuldstændig gennemgang er derfor for omfattende og vil blive uaktuel. Derfor er nedenfor kun nævnt de vigtigste bestemmelser i en oversigtlig ”indgang” til lovens bestemmelser. Har du brug for en specifik henvisning til en bestemmelse kan du kontakte DN's sekretariat.

Hvem må jage?
Kun personer med gyldigt jagttegn må udøve jagt. Retten til at drive jagt på et privat areal tilkommer ejeren. Dyrene/vildtet er imidlertid statens ejendom, til det er lovligt nedlagt.

Hvor må der jages?
Som udgangspunkt må der – med mindre andet er bestemt igennem en reservatbekendtgørelse eller andre specifikke forbud – på landarealer drives jagt på alle arealer større end 1 hektar, beliggende mere end 50 meter fra beboelse. På ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom. På fiskeriterritoriet/havet (målt fra højeste daglige vandstandslinie) må der drives jagt mere end 100 meter fra sommerhusområder og mere end 500 meter fra byområder, med mindre der er fastsat specifikke bestemmelser igennem en reservatbekendtgørelse.

Hvor må der ikke jages? (bemærk, at bestemmelserne om ”regulering” er lempeligere)
Der må ikke drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti. Det er dog tilladt at tilegne sig vildt, der er beskudt på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej eller sti. Der må ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha. Et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.

Hvordan må man jage / ikke jage?
Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber fastsætter en række detaljerede bestemmelser om bl.a. jagt fra skjul, skydetårn med mere.

Hvilke arter må jages?
Kun pattedyr og fugle, som der er fastsat jagttid på jf. Bekendtgørelse om jagttider, må jages – og kun i den nærmere angivne periode (se Hvornår må man jage). Bemærk at en række arter, heriblandt også arter, der ikke er fastsat jagttid på, må ”reguleres” under visse omstændigheder (se ”Hvilke arter må reguleres?”).

Hvornår må man jage?
Jagt må (med enkelte undtagelser) finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang. Jagttiderne for de enkelte arter fremgår af Bekendtgørelse om jagttider.

Hvilke arter må reguleres?
Arter, der må reguleres uden forudgående tilladelse, fremgår af Bekendtgørelse om vildtskader §§ 3 – 11 og § 18. Regulering som kræver forudgående tilladelse fremgår af § 12. Det er et grundlæggende princip, at regulering som kræver forudgående tilladelse, kun finder sted, hvis vildtafværgeforanstaltninger har været prøvet, men ikke har virket ordentligt.

Hvor må der reguleres?
Der må foretages regulering på lokaliteter som beskrevet i §§ 3 – 13 i ovenstående bekendtgørelse. Bemærk, at Skov- og Naturstyrelsen kan meddele tilladelse til regulering i andre tilfælde.

Hvordan og hvornår må regulering finde sted?
Regulering kan finde sted med de midler og på de tidspunkter, som er fastsat individuelt for de respektive arter i Bekendtgørelse om vildtskader.

Udsætning af vildt
Fasan og agerhøne må udsættes uden tilladelse, i henhold til nærmere definerede bestemmelser i en bekendtgørelse.

Jagtetiske regler
Miljøministerens Vildtforvaltningsråd udarbejdet et sæt ”jagtetiske regler”, som alle organisationer i rådet har tilsluttet sig. De er moralsk, men ikke juridisk bindende. Alle jægere forudsættes imidlertid at være bekendt med reglerne og at overholde dem.

Hvad mener DN?

Danmark overholder alle internationale forpligtelser vedrørende den direkte beskyttelse af arter. Arter, som skal beskyttes mod indsamling eller jagt, er således alle enten direkte fredede eller uden jagttid. Bestemmelserne i habitatdirektivet om beskyttelse af en række dyrearter mod ”forsætlig forstyrrelse” er dog endnu ikke fyldestgørende fortolket og indarbejdet i dansk lov.

Beskyttelsen af leve-, yngle og voksesteder for dyre- og plantearter sker igennem et ”kludetæppe” af bestemmelser i dansk lov, primært naturbeskyttelseslovens § 3 og skovlovens § 28 samt Lov om jagt og vildtforvaltning, og den ny ”artikel 12 lov”.

Hovedbestyrelsen har vedtaget en jagtpolitik, som du kan læse her.

Hvad kan afdelingen gøre?

Artsbeskyttelse:
Oftest er Skov- og Naturstyrelsen den relevante myndighed at kontakte i sager vedrørende den direkte beskyttelse af plante- og dyrearter. Derfor kan Statsskovdistriktets vildtkonsulent i visse tilfælde være relevant at kontakte i en konkret sag.

Beskyttelse af levesteder i skov:
Statsskovdistrikternes skovbrugerråd er et oplagt forum for drøftelse af arts- og levestedsbeskyttelse i statsskovene. Kommunerne, som administrerer naturbeskyttelseslovens § 3, er den relevante myndighed udenfor skove.

Beskyttelse af levesteder i det åbne land:
Kommunen er som udgangspunkt ansvarlig myndighed, igennem administrationen af naturbeskyttelseslovens § 3 eller planloven.

Jagt:
Åbenlyse og bevidste overtrædelser af loven er heldigvis relativt sjældne, men skal selvfølgelig bringes til ophør. Det er Skov- og Naturstyrelsens eller politiets opgave. Tal evt. med DN's sekretariat om, hvordan sagen skal gribes an.

Sager om ”uetisk” jagt – altså sager, som kan synes i modstrid med de jagtetiske regler, men ikke med lovens bogstav, kan i mange tilfælde finde en fornuftig løsning ved en kontakt til enten ejeren/jagtlejeren eller Danmarks Jægerforbund.

Er du i tvivl om hvorvidt en aktivitet er ulovlig, og hvordan den i så fald kan bringes til ophør, så spørg i DN's sekretariat eller alternativt statsskovdistriktets vildtkonsulent.
► Se oversigten over vildtkonsulenterne