Adgang til naturen

På denne side kan du læse om:

• Fortid - nutid - fremtid
• Hvad siger loven?
• Hvad mener DN?
• Hvad kan afdelingen gøre?

Det er en forudsætning for at holde af naturen, at man har mulighed for at opleve den. Det er filosofien bag et af DN’s hovedformål - at virke til gavn for befolkningens mulighed for gode naturoplevelser. Foreningen arbejder for at sikre og forbedre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen under hensyntagen til dens sårbarhed. Sager om adgang til naturen er derfor et vigtigt arbejdsområde for DN’s afdelinger.

Du kan læse om DNs adgangspolitik her

Fortid - nutid - fremtid

Historien om de nuværende regler for adgang i naturen har en lang forhistorie. Princippet om, at færdsel på veje og stier er tilladt medmindre andet fremgår ved skiltning, stammer helt tilbage fra mark- og vejfredsloven fra 1871. Efterhånden er reglerne for adgang gradvist blevet udvidet og tog fart med den første naturfredningslov i 1917. Med loven blev visse fredede strande åbne for offentligheden, men ophold var ikke tilladt. I 1937 blev denne adgangsret udvidet til alle strande, og der blev adgang til alle offentlige skove. Først i 1969 blev det tilladt at tage ophold på stranden, og der kom adgang til private skove og udyrkede arealer. I 1992 blev naturbeskyttelsesloven tilføjet væsentlig ændringer da anlagte og befæstede stier i det åbne land åbnedes op for offentlig færdsel til fods eller på cykel, samt at det blev tilladt at cykle på stier og veje i private skove. I 2004 blev naturbeskyttelsesloven revideret, og i den forbindelse blev befolkningens adgangsret yderligere udvidet.

I 2001 nedsatte miljøminister Svend Auken adgangsudvalget bestående af en bred vifte af organisationer og myndigheder. Udvalget kom samme år med en betænkning, som indeholdt en række anbefalinger for adgang, som alle medlemmerne kunne blive enige om.

Efter folketingsvalget i 2001 fik betænkningen ingen direkte indflydelse på den nyeste naturbeskyttelseslov fra 2004. Det fik derimod den såkaldte adgangsaftale, som i 2003 blev indgået mellem miljøministeren, skov- og jordbrugets organisationer, Friluftsrådet og DN. Aftalen indeholder alle de ændringer af adgangsreglerne, som kom med i den reviderede lov.

I dag er offentlighedens adgang til det åbne land ved at blive reduceret. Det skyldes strukturforandringerne i landbruget der betyder, at markveje og private fællesstier forsvinder fra landskabet samtidigt med, at markerne bliver større og større. Omtrent halvdelen af de danske stier og markveje er forsvundet inden for de sidste 50 år. Paradoksalt nok må markveje ikke spærres, men de kan lovligt nedlægges af hensyn til landbrugsdriften. Med den nye naturbeskyttelseslov er der dog sket en stramning af hvilke veje, der frit kan nedlægges.

Fremtiden byder på en række udfordringer: DN og andre, som arbejder for øget adgang til naturen, skal kæmpe for at der ikke sker en tilbagegang i de væsentligste rekreative adgangsveje i det åbne land, og for at der bliver bedre sammenhæng mellem eksisterende veje og stier. Mange steder er der brug for bedre stiforbindelser rundt i landskabet. En anden udfordring er manglende viden om de grundlæggende rettigheder borgerne har med adgangsreglerne. Ved at fortælle om de steder man lovligt må færdes, kan Danmarks Naturfredningsforening være med til at åbne landskabet til glæde for mange.

Hvad siger loven?

Strande og klitfredede arealer er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning, på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation. Undtagen er haver anlagt inden 1. januar 1916, havne og forsvarsanlæg. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april – 30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. På privatejede strande må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger.

Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres, og der må ikke opsættes ”usædvanlige” hegn omkring skove. Hunde skal føres i snor. I private skove må færdsel kun ske af veje og stier. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted indenfor 150 meter fra beboelses- eller driftsbygninger. Organiserede aktiviteter, f.eks. afdelingens ture, kræver ejerens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30 (50 i særlige tilfælde med skolearrangementer o.lign.). Hvis man planlægger et offentligt arrangement, skal man søge ejerens tilladelse inden annonceringen. Ejeren kan inden 14 dage efter modtagelsen af anmeldelsen forbyde arrangementet, hvis arrangementet skal finde sted på et tidspunkt, hvor det pågældende område allerede er planlagt lukket pga. jagt eller skovningsarbejde.

Man kan læse DNs Skovpolitik og DNs holdning til hegning i vores publikationer, der ligger her.

Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Hunde skal føres i snor. Der er desuden adgang til hegnede, udyrkede arealer gennem låger, led og lignende, hvor der ikke er græssende husdyr. Ejeren kan dog ved skiltning forbyde adgang i særlige tilfælde.

Veje og stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods og på cykel. Kun i særlige tilfælde kan ejeren forbyde en sådan adgang med henvisning til mark- og vejfredslovens § 17. Det er muligt for ejeren ved skiltning lovligt at begrænse færdsel, f.eks. motortrafik eller ridning.

Nedlæggelse af veje og stier, der er gennemgående eller fører til de ovennævnte naturtyper, særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren skriftligt har anmeldt nedlæggelsen til kommunen. Kommunen kan, hvis de vurderer at vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, træffe afgørelse om, at den ikke må nedlægges, eller der skal etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. I nogle tilfælde kan der være tale om hævdvunden ret til færdsel, men det er altid et spørgsmål, som skal afklares af en domstol - se senere under "hvad kan afdelingen gøre?".

Afgørelser efter naturbeskyttelsesloven administreres af kommunerne. Når der er sket en overtrædelse af reglerne for skiltning i det åbne land, når adgangen til et areal bliver hindret, eller man mistænker, at en vej- eller stinedlæggelse ikke er anmeldt, er det kommunen, man skal kontakte.

Se vores lidt ældre folder om Adgangsveje i landskabet.

Ovenstående gennemgang er skrevet på baggrund af ”Lov om Naturbeskyttelse” af 18/8 2004 og på ”Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes i naturen” af 20/11 2006.

Hvad mener DN?

Forbedring af befolkningens adgang til naturen er et af hovedformålene med Danmarks Naturfredningsforenings arbejde, og det har det været, siden foreningen blev stiftet i 1911.

DN vil arbejde for større kvalitet i naturoplevelsen. Gennem gode naturoplevelser lærer vi naturen at kende. Og når vi kender naturen, værner vi om dens værdier.

DN vil arbejde for at bevare og sikre eksisterende veje og stier i det åbne landskab. Med naturbeskyttelsesloven kan kommunerne forhindre at væsentlige rekreative vej- og stiforløb nedlægges. Hermed er der kommet en øget sikring af de væsentligste rekreative veje og stiforløb - dem der fører til egentlige naturområder og/eller i sig selv udgør sammenhængende forløb.

DN vil arbejde for, at der kun opsættes standard adgangsskilte, hvis kommunen forud har accepteret, at det kan ske efter loven. DN har deltaget i et udvalgsarbejde for vejledende skilte, som kan bruges, hvor en lodsejer lovligt ønsker at begrænse færdsel – f.eks. motortrafik.

DN vil arbejde for øget adgang langs vores vandløb. Færdsel langs vandløb er afhængig af, om der er tale om en å med smalle bræmmer igennem et opdyrket areal (uproblematisk) eller en å i en bred ådal med tilknyttede naturområder så som rørskove, enge, søer m.v. (problematisk).

DN arbejder for at lempe adgangsreglerne i private skove, så det bliver lovligt at færdes til fods på arealer, som er let tilgængelige og ligger i umiddelbar nærhed af skovens veje og stier.

DN mener at den stille, organiserede færdsel bør ligestilles med den individuelle færdsel.

DN ser gerne, at kommunerne registrerer alle veje og stier, og at stiplaner skal indgå i samtlige kommuneplaner.

DN ser gerne en regelsanering, så der ikke bliver så mange forskellige regler om naturadgang i fremtiden.

Hvad kan afdelingen gøre?

Arbejd for flere stier og et sammenhængende stinet, gerne i samarbejde med kommunen og andre interesseorganisationer. Afdelingen kan blandt andet opfordre kommunen til at udvide deres stifortegnelse og opfordre til at arbejde med stier på tværs af kommunegrænser. Kommunen kan overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Det er en god sikring af offentlighedens adgang via stier og veje i det åbne land. Udgangspunktet kan være en registrering af rekreative veje og stier i kommunen, som afdelingen tager initiativ til.

Brug projekt ”Spor i landskabet” til at udvide adgangen i det åbne land hvor der ellers ikke er adgang, f.eks. langs med hegn og vandløb. Spor i Landskabet er en ordning der bygger på frivillighed og dialog. Nogle steder kan den bruges som problemknuser og være med til at øge samarbejdet med grupper, vi ellers ikke tale så meget med - f.eks. landbruget. Et Spor i Landskabet kan altid nedlægges, hvis der opstår problemer. Det betyder at ordningen ikke er velegnet til at lave et sammenhængende stisystem. Læs mere på www.spor.dk

Vær opmærksom på vej- og stinedlæggelser og kontakt eventuelt kommunen, hvis du har mistanke om, at en nedlæggelse ikke er anmeldt. ”Ikke afgørelser” kan ikke påklages. Det betyder, at DN ikke kan gør noget, hvis kommunen vurderer, at en vej eller en sti ikke har væsentlig rekreativ betydning. DN kan som udgangspunkt ikke gå ind i sager om hævd, da disse altid skal afgøres ved et civilt søgsmål ved en domstol.

Vær opmærksom hvis adgang bliver forhindret. Enten ved at en vej er spærret, skoven bliver lukket af, eller ved at der er opsat ulovlige skilte f.eks. med ”adgang forbudt”. I disse situationer er det kommunen, som skal gribe ind. Afdelingen kan opfordre til, at de vejledende adgangsregulerende skilte bliver benyttet de steder, hvor en lodsejer ønsker at begrænse en bestemt form for færdsel.

Fortæl om adgangsregler hver gang der er en lejlighed til det. På afdelingens ture kan man snakke med deltagerne om hvordan man på en skånsom og lovlig måde kan færdes i naturen. Del også rundhåndet ud af folderen ”En sikker vej til gode naturoplevelser”, som kan bestilles i Sekretariatet. Skriv om god færdsel i naturen og adgangsreglerne på afdelingens hjemmeside og lav samtidigt et link til adgangsfolderen.