Råstofindvinding

Samfundet har brug for råstoffer – forbruget ligger på omkring 7 tons om året for hver dansker. DN's rolle i den forbindelse er at bidrage til, at indvindingen sker med mindst mulig negativ påvirkning af landskab, natur og miljø – og gerne med positive konsekvenser for naturen i efterbehandlingsfasen.

Her ser vi først på DN's interesser i forhold til råstofindvinding. Derefter beskriver vi regelsættet omkring råstofloven, råstofplaner og tilladelser. I fakta-boksen til højre finder du links til yderligere information.

Hvad mener DN om råstofgravning?

Råstofgravning kan påvirke forskellige hensyn:
• Landskab og geologiske interesser
• Natur
• Miljø – herunder grundvand

Landskab

Indvinding af råstoffer på land indebærer en bortgravning af landskabet. Det er derfor helt afgørende, at udpegningen af graveområder sker uden for beskyttede og værdifulde landskaber, og at den respekterer kommuneplanens udpegninger. Regionerne har ikke kompetencen til at vurdere disse forhold, og derfor oplever vi somme tider, at de udpeger naturskønne områder eller smukke landskaber som graveområder eller råstofinteresseområder.

DN har i særlige tilfælde rejst fredningssag, når en region har ønsket at udpege graveområder i værdifulde landskaber (Wedellsborg Banker ved Gelsted på Fyn og herregårds- og vikingelandskabet ved Lejre på Sjælland).

Natur

Udpegning af råstofinteresseområder og graveområder skal tage hensyn til naturen, og især til Natura 2000-områder og beskyttede arter. Det samme gælder konkrete gravetilladelser.

Tidligere råstofgrave kan meget ofte udvikles til spændende og mangfoldige naturområder. Sker råstofgravningen for eksempel på landbrugsjord, er der altså potentiale for, at indvindingen kan blive en gevinst for naturen, så snart den er ophørt. Efterbehandlingsplanen skal så vidt muligt tilgodese hensynet til naturen, og regionerne har da også i stigende grad fået øjnene op for, at udglatning med næringsrig overskudsjord ikke er til naturens fordel. Dette er uddybet i publikationen "Mere natur i råstofgrave" fra 2014 (se link i fakta-boks til højre). Vi ser også, at hensynet til naturen ofte kan kombineres med en anvendelse til friluftsliv.

Miljø og grundvand

De væsentligste ulemper for miljøet i forbindelse med råstofgravning er ofte støj og støv - gener, som kan påvirke naboerne meget. Nabogener kan dog ikke i sig selv begrunde en indsigelse fra DN.

Selve gravningen af råstoffer anses generelt ikke for at udgøre en risiko for forurening af grundvandet, men der bør normalt ikke gives tilladelse til gravning af råstoffer nærmere end 300 meter fra boringer, hvor der indvindes grundvand til almen vandforsyning.

Hvis arealet tidligere har været anvendt til intensivt landbrug, er det en fordel for grundvandet, at landbrugsdriften ophører, når gravning går i gang. Der er i reglen tale om sårbare arealer, hvor lerdækket er tyndt, og landbrugsdrift på arealerne er derfor ofte et problem. Risikoen for spild fra maskineri m.v. er ikke større end fra anden entreprenørvirksomhed, og der anvendes ikke kemikalier ved råstofgravning. Det er kommunen, der fører tilsyn med, at arbejdet foregår forsvarligt.

I nogle tilfælde er der ønske om at indvinde råstoffer under grundvandsspejlet. Dette fører til en midlertidig sænkning af grundvandets niveau, som normalt er meget lille, og i reglen uden betydning for vandforsyningen i området. Råstofgravning under grundvandsspejlet giver en bedre udnyttelse af råstofressourcen og kan være med til at begrænse de arealer, hvor der indvindes råstoffer.

En undersøgelse fra Region Midt og Region Hovedstaden har i 2014 vist, at den eneste reelle risiko for forringelse af grundvandet ved råstofgravning under grundvandsspejlet hænger sammen med oxidation af mineralet pyrit, hvilket kan give forhøjet indhold af sulfat og nikkel i grundvandet. Denne risiko forekommer i okkerpotentielle områder og kan imødegås gennem vilkår i indvindingstilladelsen. Gravning under grundvandsspejl er derfor ikke i sig selv en risikofyldt aktivitet. Erfaringen er, at i de få ganske få tilfælde af eventuelt spild eller forurening opdages dette med det samme. Dernæst kommer, at gravning under grundvandsspejl giver ophav til grundvandsfødte søer efter endt råstofgravning - søer der vil være krystalklare mange år ud i fremtiden.

Som hovedregel er det ikke tilladt at opfylde råstofgrave med hverken forurenet som uforurenet jord. Det skyldes, at undersøgelser har vist, at tilført jord kan forurene grundvandet. Reglerne, som står i jordforureningsloven, giver regionerne mulighed for at dispensere af økonomiske hensyn, eller hvis der ikke er risiko for forurening ad drikkevand. DN er ikke klageberettiget i disse sager. Generelt er der tale om få graveområder, der får tilladelse til at blive fyldt op igen.

Råstofloven

Loven har som formål at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav (sten, grus, sand, ler, kalk, kridt og tørv) sker som led i en bæredygtig udvikling.

Loven indeholder regler om
• kortlægning af råstofforekomster og planlægning af råstofindvinding,
• tilladelser til indvinding af råstoffer mv.

Administration af loven skal tilgodese en mængde forskellige hensyn, blandt andet miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser.

DN er klageberettiget efter lovens § 15, stk. 1, nr. 5, og DN påklager også af og til gravetilladelser. Men det mest hensigtsmæssige er at deltage aktivt i tilblivelsen af råstofplanen for hver af de fem regioner - en proces der kører med 4-årig cyklus.

Råstofplaner

De fem regioner udarbejder en ny råstofplan hvert fjerde år. Forud for hver plan er gået en længere proces, hvor DN har stor indflydelse i følgegrupperne. Dels er der en debatperiode, dels en høringsperiode for alle nye områder, og endelig bliver der udarbejdet såkaldte scoping-rapporter om miljøpåvirkningerne for hvert af de nye udpegede graveområder. Regionerne skal som minimum sikre samfundet forsyningssikkerhed for en 12-årig periode. I de mere råstofrige regioner arbejdes der dog også med 24 års forsyningssikkerhed. I andre regioner, blandt andet Region Hovedstaden, er spørgsmålet om forsyningssikkerhed, selv for 12 år, dog ved at blive en udfordring. Derfor hænger råstofplanlægning uløseligt sammen med planlægning af havne og ikke mindst deres anvendelse til læsning og losning af råstoffer. Imellem de 4 års intervaller for råstofplanerne kan der komme nye områder ind fra siden via tillæg til råstofplanerne. Disse kan påklages af DN.

Proceduren for udarbejdelse af råstofplaner ligner andre planprocedurer:
1) Indkaldelse af idéer og forslag (8 uger)
2) Forslag til råstofplan (offentlig høring, 8 uger)
3) Endelig vedtagelse

En vedtagen råstofplan kan kun påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Råstofplanen skal indeholde en udpegning af graveområder og råstofinteresseområder samt retningslinjer for tilladelser. I graveområder kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer, og hensynet til indvinding af råstoffer går forud for andre interesser – for eksempel må der ikke ske byudvikling, skovrejsning eller etableres større anlæg, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke. Råstofindvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de udpegede graveområder, ligesom det prioriteres, at forekomsten graves færdig. I råstofinteresseområder kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til indvinding af råstoffer. Formålet med udpegningen er at sikre, at der fremover reserveres arealer til råstofindvinding.

Råstofplan 2016

Den næste råstofplan gælder planperioden 2016-2027. I alle regioner har redegørelse og idéoplæg været i høring primo 2015. Alle regioner forventer at sende et forslag til råstofplan i offentlig høring i begyndelsen af 2016.

For Bornholms Regionskommune gælder, at råstofplanen fra 2008 fortsat er gældende. Der foreligger ikke oplysninger om revision.

Tilladelse til råstofgravning

Inden der kan gives konkret tilladelse til råstofgravning, skal der ske en VVM-screening og evt. gennemføres VVM. Tilladelse til indvinding af råstoffer gives kun efter ansøgning.

Gives tilladelsen inden for et råstofgraveområde, er mulighederne for at få medhold i en klage og dermed forhindre råstofgravningen begrænsede. Hensynet til landskab, natur og miljø er allerede blevet vurderet ved planlægningen og vil oftest ikke kunne begrunde et afslag på tilladelse. Derimod er der mulighed for at påvirke vilkårene for råstofgravningen, dens etaper og ikke mindst reetableringen, hvor DN som hovedregel helst ser arealerne reetableret uden brug af overjord eller overskudsjord, da de største naturværdier er knyttet til det rå og næringsfattige substrat.