Kulturspor

Menneskets kulturspor findes overalt. Gravhøje, sten- og jorddiger, middelalderkirker, gårde, byer, landsbyer. Men også søer, skove, læhegn, overdrev og moser er kulturspor.

Sporene efter mennesket kan præge et område så tydeligt, at vi kan tale om kulturmiljø. Det kan være herregårdslandskab, et fiskerleje, en stjerneformet udstykning i bondelandskabet, et fabriksområde, arbejderboliger, et naturgenoprettet landskab efter råstofgravning - områder, hvor menneskets arealudnyttelse har omdannet det oprindelige landskab.

Kulturspor

Menneskets kulturspor findes overalt. Gravhøje, sten- og jorddiger, middelalderkirker, gårde, byer, landsbyer. Men også søer, skove, læhegn, overdrev og moser er kulturspor. Med få undtagelser er den danske natur en kulturnatur, som fortæller om forfædrenes brug af jorden. Den kulturprægede natur har ofte særlige biologiske og landskabelige værdier.

Statslige interesser

Staten udgiver de overordnede retningslinjer for administrationen af vores kulturmiljø og kulturarv. Det sker i en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår det blandt andet, at det er et mål at kommunen i deres planlægning skal sikre de kulturhistoriske elementer og helheder - både monumenter og de mere ydmyge spor. De planlægningsmæssige forhold gennemgås nedenfor. Kulturarv kan man læse om på Slots- og Kulturstyrelsen hjemmeside.

Kulturmiljøet i kommuneplanen

I publikationen ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2017” fastslås det, at det er en statslig interesse, at landets kulturhistoriske enkeltelementer og helheder bevares. Det er et krav til den kommunale planlægning at:

  • Kommunen kortlægger og beskriver bevaringsværdierne i de enkelte kulturmiljøer fra både ældre og nyere tid, så det af kommuneplanens retningslinjer efterfølgende er muligt at vurdere, hvad der skal bevares, og om der kan ske ændringer – i givet fald hvilke – uden at de forringer områdets særlige kulturhistoriske karakter og betydning.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Kommuneplanen skal udpege værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet, og planen skal indeholde retningslinjer for sikring af de kulturhistoriske bevaringsværdier i bred forstand.
  • De steder der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, skal sikres i kommuneplanerne gennem udlægning af bufferzoner, der skal sikre udpegningsgrundlaget.

Kulturarvsarealer

Ud over kulturmiljøudpegningen som følge af planloven sker der også en udpegning af såkaldte kulturarvsarealer efter museumsloven. Dette omfatter særligt bevaringsværdige arkæologiske områder. Loven pålægger kulturministeren at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier der har betydning for planlægningen. (Museumslovens § 23 stk. 4).
► Se museumsloven her

Landets arkæologiske museer har tegnet et danmarkskort over kulturarvsarealerne. Arealerne er ikke fredede, men bør skånes i planlægningen af hensyn til stedernes værdifulde fortidsminder, synlige som skjulte. De kan ses i databasen ”Fund og Fortidsminder”. Arealerne i databasen bør danne grundlag for kommunens redegørelse om den arkæologiske kulturarv.
► Se databasen for fund og fortidsminder

Kulturmiljøråd (KMR)

Siden 1. januar 1998 og frem til kommunalreformen 1.1.2007 var der i samtlige amter, Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner, faglige regionale kulturmiljøråd. Rådene skulle alene rådgive offentlige myndigheder lokale bevaringsforeninger, natur- og friluftsorganisationer og offentligheden i spørgsmål vedr. kulturmiljøet.

Ved kommunalreformen blev loven om KMR ophævet og i stedet blev der i museumslovens §23a indsat en bestemmelse om, at en eller flere kommuner i forening kan nedsætte et lokalt kulturmiljøråd som har til opgave at rådgive offentlige myndigheder med henblik på at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning i lokalområdet.

I dag er der kun oprettet få råd; Kulturarv Fyn, Bornholms Kulturmiljøråd og Aarhus Kulturmiljøråd. Hvor der er mulighed for det, kan DN fremme det brede naturkultursyn og gerne presse på for at alle kommuner indgår i et råd, hvor alle relevante fagkyndige parter er repræsenteret, og hvor man kan drøfte og afprøve de forskellige faglige hensyn og synspunkter som led i rådgivningen. Hvis du har kendskab til nye Kulturmiljøråd som bør stå på denne liste, må du gerne orientere sekretariatet.

alt
Kirsten Grotum Sørensen Østerbye
Natur- og planrådgiver

Hvad kan afdelingen gøre?

DN's afdelinger kan arbejde med at sikre, at væsentlige kulturmiljøer og kulturarvsarealer fortsat optages i kommuneplanerne. Det er desuden vigtigt at sikre, at planmyndighederne inddrager de kulturhistoriske museer, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier" (Museumslovens § 23 stk. 2)

Andre bevaringsinteresser

Andre bevaringsaktiviteter som f.eks. bygningsfredning, bevaringsværdige bygninger, kommuneatlas, museumsarbejdet og lokalarkiver m.v. falder uden for DN's traditionelle arbejdsfelter. Men det kan ikke undgås, at vi fra tid til anden strejfer disse temaer. De reguleres af "Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer" og af Museumsloven. Have- og landskabsarkitektur ligger nærmere, men er heller ikke et DN-primærområde.
Der findes gode foreninger og vejledninger her: