Golfbaner

På denne side kan du læse om:

• Golfbanens udformning
• Planlægning og placering
• Pesticider
• Områder hvor golfbaner er uønskede
• Lysforurening
• Landskabsmoddeling
• Naturgevinster
• Offentlig adgang
• Det mener DN om golfbaner

Golfbaner varierer i størrelse og kan anlægges, så de har fra 9 til 36 huller. En 18-hullers bane med tilhørende træningsfaciliteter fylder ca. 65 ha og op efter. Godt 1/3 af de eksisterende golfbaner ligger tæt på kysten. Hvis ikke naturen og landskabet skal lide overlast, er det vigtigt at placere, udforme og drive banerne på en måde, der viser naturen hensyn.

Golfbanens udformning

En golfbane består af et teested, der er en tætklippet plæne hvorfra bolden slås op ad en fairway, som er en 30-40 m bred og 50-400 m lang græsplæne der afsluttes af greenen, som er den tæt klippede plæne, hvor hullet ligger. Rundt om greenen og langs fairwayen ligger normalt en til flere bunkers. Langs fairwayen ligger semi-roughen, der er græs som klippes lidt højere, og op til denne ligger roughen, der som navnet antyder, er det sjældent plejede areal med højt græs.

Teestedet er udsat for et kraftigt slid, og her skal der vandes og gødskes relativt meget. Fairwayen ligner en almindelig havegræsplæne, og her gødskes mindre end på greenen. Greenen er det mest plejekrævende areal, idet der her drænes, gødskes, kunstvandes og sprøjtes primært mod svampe men også mod ukrudt og skadedyr. Bunkers er ofte foret med gråt eller gult sand, der kan ses på stor afstand. Roughen er normalt uberørt af pleje, men kan efter behov klippes 1-2 gange om året.

Udover selve golfbanen er der normalt behov for en mindre træningsbane (par 3-bane), en driving range (træningsbane til at slå bolde ud på), en øvelsesgreen, en reparationsgreen, et klubhus, redskabsskure og en p-plads. Golfbaner er samlet set temmelig store og synlige anlæg der ud over selve banen består af en række større og mindre bygninger.

Planlægning og placering

Udlæg af nye golfbaner skal ske efter en nøje vurdering af behov og placering, som afvejer de forskellige interesser i det åbne land mod hinanden og som fortsat sikre beskyttelsen af natur, landskaber og vand. Golfbaner skal placeres og udformes, så tilstanden i særligt beskyttede naturtyper (§3-områder) ikke ændres. Hvis anlæg af en golfbane kan kombineres med genopretning af landskab og natur f.eks. på tidligere lossepladser, råstofgrave eller lignende, bør dette indgå med særlig vægt i kommuneplanen. Interesseafvejningen og planlægningen for golfbaner skal begrundes i kommuneplanerne, og ved placering inden for kystnærhedszonen skal der redegøres for den særlige planlægningsmæssige begrundelse. Golfbaner kan som udgangspunkt ikke placeres indenfor strandbeskyttelseslinjen eller i fredede områder. Banerne bør placeres bynært, men der bør samtidigt vises stor tilbageholdenhed med at placere golfbaner inden for eksisterende bynære rekreative områder og eksisterende kystkiler i hovedstadsområdet.

Pesticider

Anlæggelse af golfbaner i naturrige områder vil ofte være et tilbageskridt for naturen, bl.a. fordi der skal gødskes og sprøjtes. Generelt bør pesticider være bandlyst og gødskning stærkt begrænset.

Miljøministeren indgik i 2005 en frivillig aftale med Dansk Golf Union (DGU) om at reducere og i sidste ende udfase brugen af pesticider på golfbaner som er medlem af DGU. Kommunerne kan dog stadig selv bestemme, hvorvidt golfbaner i kommunen skal være pesticidfrie. Desuden skal golfklubberne årligt indberette deres pesticidforbrug i form af grønne regnskaber.

Læs mere om statens holdning til golfbaner og om pesticidaftalen her

Områder hvor golfbaner er uønskede

Golfbaner hører ikke hjemme i fredede områder, fredskov, internationale naturbeskyttelsesområder eller indenfor strandbeskyttelseslinjen. Konsekvenserne af anlægget skal undersøges nøje. Det kan bl.a. ske i forbindelse med en miljøvurderingen af lokalplanen for banen eller ved at gennemføre en regulær VVM undersøgelse for baner der kan medfører væsentlige negative miljøkonsekvenser. Banerne hører ikke hjemme i kommuneplanens beskyttelsesområder for landskab, biologi, kulturmiljø, geologi og lavbund, medmindre en forbedring af naturtilstanden kan dokumenteres. Man bør heller ikke planlægge golfbaner i områder, der rummer truede arter (habitatarter). Dræning bør generelt undgås, og man skal være opmærksom på farerne ved anvendelsen af sprøjtegifte og andre kemiske stoffer i nærheden af drikkevandsområder, søer, moser eller vandløb.

En anden konsekvens af golfbaner er risikoen for, at det åbne land urbaniseres. Når golfbaner anlægges, bør eksisterende bygninger genanvendes og eventuelle nye bygninger placeres samlet i forbindelse med det eksisterende byggeri.

I visse tilfælde ønskes større nybyggeri til klubhuse eller hvis banerne planlægges i sammenhæng med et feriecenter, kursuscenter og lignende. Det er DN's holdning, at der ikke skal bygges nye fritliggende ferieboliger i det åbne land, ligesom kursuscentre og lignende aktiviteter bør placeres i byen.

Lysforurening

Banerne bør ikke oplyses, og belysning bør reduceres til et minimum med lav og afskærmet belysning omkring eventuelle parkeringsarealer og lignende. Man skal endvidere være opmærksom på, at baner der begynder i det små, senere kan ønske at udvide. Derfor er det en god idé at være opmærksom på, om planlagte baner har udvidelsesmuligheder, der ikke på et senere tidspunkt kan komme i konflikt med naturinteresserne i området.

Landskabsmodellering

Anlæggelse af en golfbane er dyrt og et omfattende anlægsarbejde. I meget store områder skraldes overfladevegetationen af og terrænforhold og beplantning anlægges på ny fra grunden. Greens og teesteder konstrueres af flere forskellige jord- og sandlag, hvis influensområde dækker et væsentligt større areal end den færdige green eller det færdige teested umiddelbart syner af, hvilket kan have betydning i arkæologisk sammenhæng. Anlæggelse af en golfbane er ikke skånsom for naturen, og banerne kan ikke let reetableres til landbrugsjord, men må betragtes som permanent ændret fra åbent land til golfbane.

Golfbaner ikke er et statisk anlæg og banen udvikles og huller flyttes eller ændres løbende for at udfordre banens spillere og for at undgå slid. En lokalplan eller baneplan der danner udgangspunkt for udformningen af en golfbane, vil derfor ændre sig over tid.

Naturfordele ved golfbaner

Golf er som udgangspunkt en god måde at kombinere friluftsaktiviteter og naturoplevelser på, og anlæggelse af golfbaner er ikke nødvendigvis ensbetydende med et tilbageskridt for naturen. Naturværdierne på intensivt drevet landbrugsjord er ofte ringe, og gødskningen og sprøjtningen mod svampe og ukrudt er højere på landbrugsjord end på golfbaner. I grusgrave, på lossepladser og på arealer, der er intensivt dyrket vil både flora og fauna kunne få et løft ved omdannelse til golfbane.

Bedst er det, hvis banen anlægges, så hensynet til dyr og planter tænkes ind i banens udformning. Det kan ske ved at planlægge for og etablere et sammenhængende grønt netværk på tværs af banen i direkte forbindelse med tilgrænsende naturområder. Andre gode eksempler er planlægning for forstyrrelsesfrie kerneområder, spredte grønne nicher, små lavvandede søer, opsætning af stærekasser og andre redekasser, grenbunker i roughen mv.

Generelt skal banen sikre, at naturbeskyttelseslovens § 3-områder ikke påvirkes negativt, og beskyttelseslinjer skal overholdes. Eksisterende beplantning skal bevares, og der bør kun udplantes egnskarakteristiske arter, som har en høj modstandsdygtighed som dermed mindsker behov for sprøjtning og gødskning. Natur-, kultur- og geologiske værdier bør kortlægges inden golfbanen anlægges, og tilstanden bør efterfølgende overvåges. Det er en fordel for området, hvis der udarbejdes en naturhandlingsplan.

Offentlig adgang

Det er en målsætning, at kommunerne gennem planlægning sikrer, at golfbaner udlægges og indrettes, så der bliver offentlig adgang og mulighed for flersidig arealanvendelse. I bynære områder kan golfbaner og deres stisystemer være attraktive friluftsområder for gående, cyklister, ryttere, hundeluftere og andre friluftsaktiviteter. Derfor bør ikke-golfspillere også kunne færdes trygt i området og på golfbanens stier uden at komme i skudlinjen for golfbolde. Om vinteren bør der ved snedække være adgang for skiløbere og eventuelt mulighed for at kælke.

Det mener DN kort:

• Golfbaner skal planlægges i kommuneplanen, og bør detailplanlægges i en lokalplan som inddrager borgere og interesseorganisationer.
• Golfbaner bør ikke anlægges i fredede områder, i fredskov og indenfor strandbeskyttelseslinjen.
• Anlæggelse af en golfbane må ikke koste værdifuld natur, landskab eller kulturmiljø.
• Banerne bør have offentlig adgang og anlægges så det er sikkert at færdes i området og på stierne også for ikke-golfspillere.
• Bunkerne bør anvende rødt bakkesand, som bedst falder ind i landskabet.
• Golfbaner placeret i landzone bør ikke være oplyst om aftenen.
• Baner der bruges til internationale arrangementer, har ofte høje besøgstal, mediebevågenhed og opsætning af reklamer, hvorfor de bør placeres uden for naturfølsomme områder.
• Banerne bør drives på en økologisk hensynsfuld måde.
• Kortlæg naturværdierne i området inden banen anlægges, forsøg at forbedre vilkårene for dyr og planter og anvend egns karakteristiske arter.
• Planlæg et sammenhængende naturnetværk der forbinder de omkringliggende naturområder på tværs af banen, så dyr og planter kan spredes.

I pjecen Golf, natur og friluftsliv, kan man læse mere om hvordan man indgår i et samarbejde omkring planlægning og etablering af nye golfbaner, så de tilgodeser såvel naturen som friluftslivet. Læs pjecen her.