Mærkesagerne for 2024-25
DN har vedtaget to mærkesager for perioden 2024-2025, som vi vil arbejde for på tværs af foreningen - både nationalt og lokalt.
Der er mange synergier mellem de to mærkesager; Naturen som værn mod klimaforandringer og Red vores fjorde og kyster. Eksempelvis har flere af løsningerne på vandmiljøudfordringerne også positive effekter for naturen på land og for klimaet.
Arbejdet med mærkesagerne spiller også naturligt ind i udmøntningen af den nye grønne trepartsaftale, hvor lokale foreninger - heriblandt DN's lokalafdelinger - forventes at få en rolle i planlægningen af arealomlægningen lokalt.
Endeligt er der gode muligheder for at bruge mærkesagerne i arbejdet frem til kommunalvalget i 2025.
Der er altså mange gode grunde til at tage fat i mærkesagerne og bruge dem som pejlemærke for jeres politiske prioriteter de næste to år. For at gøre det mere konkret, hvordan I kan gå til arbejdet, er der udarbejdet en mærkesagspjece med forslag til de politiske indsatser, I kan gå i gang med i jeres afdelinger. Der er ligeledes lavet baggrundspapirer for hvert forslag, som giver uddybende viden og vejledning.
politikforslag-mærkesagspjece.pdf (dn.dk)
Baggrundspapirer til de 5 forslag:
Naturen som værn mod klimaforandringer
Vi står midt i to kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise, og de hænger uløseligt sammen. De politiske og praktiske virkemidler, der tages i anvendelse for at afbøde den ene krise, bør ikke forværre den anden. DN vil altid søge løsninger, der – så vidt det overhovedet er muligt – bidrager til at løse begge kriser samtidig. Vi ved, at intakte og robuste økosystemer både på land og til havs kan bidrage til at modvirke klimaforandringer. Vi ser naturen som en tæt allieret i klimakampen, og vi arbejder med at udnytte synergier mellem natur- og klimatiltag på land og til havs.
Ved at udtage landbrugsjord af drift sikrer vi både en betydningsfuld reduktion af landbrugets drivhusgasudledning samt optag og lagring af CO2 fra atmosfæren gennem naturlig plantevækst. Lavbundsjordene står for en tredjedel af landbrugets samlede CO2-udledning, selvom de kun udgør ca. syv procent af landbrugets arealer. Ved at vådgøre arealerne igen reduceres udledningen af drivhusgasser. På kort sigt ønsker DN, at 100.000 hektar landbrugsjord, som primært er kulstofholdige lavbundsjorde, tages ud af produktion. På længere sigt mener vi, at alle 170.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde så vidt muligt skal ud af dyrkning, og i alt skal mindst 600.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift. De arealer, der udtages af produktion, kan blive en gevinst for både klima og biodiversitet, hvis arealerne genoprettes til natur. Derved er der mulighed for at arealerne kan bidrage til at vende biodiversitetskrisen og opfylde de internationale mål om 30 % ”beskyttede områder” i 2030.
Red vores fjorde og kyster
De senere år er problemstillingerne med den danske havnatur for alvor kommet i befolkningens og mediernes søgelys og dermed også rykket op på den politiske dagsorden. Vi har igennem årtier overudnyttet havets ressourcer igennem intensivt bundslæbende fiskeri og forværret tilstanden med massiv udledning af næringsstoffer. Vores havnatur er i dag enormt presset og flere fiskebestande er i kraftig tilbagegang. De danske fjorde og indre farvande kæmper år efter år med iltsvind og fiskedød. Senest har billeder og videooptagelser af danske døde fjorde, omfattende fiskedød og historisk store områder med iltsvind skabt stor bevågenhed omkring krisen i havet og sat fokus på landbrugets store kvælstofforurening og hvordan fiskeri med bundslæbende redskaber forværrer krisen. Med DN’s tilstedeværelse i hele landet har vi et stort potentiale for at brede DN’s arbejde med dette område yderligere ud og lave et fælles pres for handling fra lokalt og nationalt niveau.