Offentliggørelse af billeder

Når du arbejder med billeder i en DN-lokalafdeling, skal du være opmærksom på, om du har taget et portrætbillede eller et situationsbillede. Du skal også sørge for at få et samtykke, når du tager portrætbilleder. Læs mere om portræt- og situationsbilleder og samtykke herunder.

Fjern altid billedet hvis nogen ber' om det

Uanset om det er et situationsbillede eller et portrætbillede, skal du fjerne billedet fra din din lokale hjemmeside, hvis en eller flere af de personer, der optræder på billedet, ber' om at få billedet fjernet.

Generelt om billeder

Når man taler persondatabeskyttelse, koncentrerer det sig så at sige om billedets indhold - hvad billedet viser, hvem der er på det. Et billede af personer, der kan identificeres, skal behandles efter reglerne i EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven.

Det er den, der offentliggør billedet på hjemmesiden eller de sociale medier, der skal vurdere, om offentliggørelse af et billede er lovligt.

Datatilsynet skelner i sin vejledning mellem situationsbilleder, der som hovedregel må offentliggøres uden samtykke fra den eller dem på billedet, og portrætbilleder, som altid kræver samtykke. Desuden skal du skal være særlig opmærksom ift. billeder af børn og unge, billeder, der afslører personoplysninger og billeder, der kan virke krænkende.

Situationsbilleder

Situationsbilleder må som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke.
(Eksempler på situationsbilleder)

Situationsbilleder er billeder, hvis primære formål er at vise en aktivitet eller situation. Det gør ikke noget, at man kan genkende personer på billedet, når det er helt klart, at hensigten med billedet mere er at vise situationen, end at vise den eller de enkelte personer. Situationsbilleder vil ofte vise personer langt fra og i grupper.

Når du skal vurdere, om et billede må offentliggøres uden samtykke er det både karakteren af billedet og den sammenhæng det indgår i, der skal vurderes. Det er afgørende, at den eller de personer, der er på billedet ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Hvis du oplever at en person henvender sig, og føler sig krænket, skal du fjerne billedet uagtet, at du mener det er et situationsbillede.

Hjemmel til at offentliggøre situationsbilleder er, at foreningens interesse i at offentliggøre tæller stærkere end privatpersonens interesse i ikke at blive offentliggjort.

Situationsbilleder kan som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke. Hvis et billede er offentliggjort uden samtykke, som et situationsbillede ofte vil være, og den afbillede anmoder DN om at billedet bliver slettet, skal du gøre det så hurtigt som muligt. Billedet skal slettes både der, hvor det er offentliggjort, og fra arkiver, hvor det er gemt.

Portrætbilleder

Ved offentliggørelse af portrætbilleder, skal der forinden altid indhentes samtykke fra den eller de personer, der er på billedet.
(eksempler på portræbilleder)

Et portrætbillede er et billede, hvor personen er umiddelbar genkendelig. Billedets formål er at vise en eller flere personer. Gruppebilleder kan derfor også være portrætbilleder.

Grunden til at loven kræver, at du skal have tilladelse – samtykke – til at offentliggøre portrætbilleder er, at en offentliggørelse vil kunne føre til ulemper eller ubehag for den eller de personer på billedet. Denne ulempe ved offentliggørelse vejer tungere end den interesse, der måtte være i at offentliggøre billedet.

Et samtykke til at offentliggøre et billede kan når som helts trækkes tilbage. Sker det, skal du slette billedet så hurtigt som muligt. Det skal slettes fra alle de steder, du har billedet opbevaret, det vil sige fra den lokale hjemmeside, fra billedarkivet på den lokale hjemmeside, fra dine evt. egne arkiver og andre steder, du måtte opbevare billedet.

Læs mere under ’samtykke’

Gråzonen mellem situations- og portrætbillede

Er det et portrætbillede, situationsbillede eller noget helt tredje? Det kan være rigtig svært at afgøre.

Hvis billedet er et udsnit af et portræt af en personen med solbriller på, så kan personen være u-identificerbar, og billedet må derfor offentliggøres uden samtykke. Omvendt kan et forstørret udsnit af et situationsbillede forvandles til et portrætbillede, og må så ikke offentliggøres uden samtykke.

Du kan se nogle eksempler på situationsbilleder og portrætbilleder, som kan hjælpe dig til at afgøre, om du skal have samtykke eller ej. Men er man i tvivl, vil det sikreste være enten at indhente samtykke eller ikke at offentliggøre billedet.

Eksempler på billeder der er i gråzonen

Børn og unge

Når du skal vurdere, om du må offentliggøre et billede med børn og unge, skal du tænke på, at børn og unge ifølge loven skal gives en særlig beskyttelse, fordi de oftest er mindre bevidste om risici og konsekvenser, som kan være forbundet med behandling af personoplysninger. Du skal med andre ord være ekstra opmærksom og forsigtig ved billeder af børn og unge, det gælder også for situationsbilleder.

Vil du offentliggøre billeder med børn under 15 år, skal du have samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Ved større børn kan du overveje desuden at få samtykke fra barnet selv.

Andre personoplysninger på billeder – også følsomme

Har du et billede, hvor en almindelig personoplysning som navn, adresse eller telefonnummer, vises, må du ikke offentliggøre billedet uden samtykke.

Billeder kan afsløre følsomme oplysninger om personen på billedet, for eksempel vise oplysninger om politisk eller religiøst tilhørsforhold, seksuel orientering, helbredsoplysninger mm. Hvis det er tilfældet, skal du have samtykke for at offentliggøre billedet.

Er der du i tvivl, så indhent samtykke eller undlad at offentliggøre billedet.

Samtykke – tilladelse til at offentliggøre billeder

Formålet med et samtykke er at give de afbillede personer et reelt valg og ikke mindst kontrol over personoplysninger om dem selv.

Hvis du vurderer, at et billede kræver samtykke for at måtte offentliggøres, skal du sørge for at få det mundtligt, skriftlig eller elektronisk. Reglerne siger, at du skal kunne bevise, at du har samtykke og det er selvsagt nemmest, hvis samtykket er skriftligt, til gengæld kan det i praksis være svært altid at få et skriftligt samtykke.

Afholder du eksempelvis et afdelingsarrangement med 20 deltagere, vil det være noget besværligt at indhente skriftligt samtykke fra alle deltagerne. Gør det derfor til en god vane, at du ved starten af hvert arrangement, giver en fællesbesked om der bliver taget billedet til dette arrangement og at man kan henvende sig til tur-lederen/fotografen hvis man ikke vil med på billedet.

For at være gyldigt, skal et samtykke være

• frivilligt, dvs. givet af egen fri vilje og med en reel mulighed for at sige nej, og
• specifikt, dvs. det skal være klart og tydeligt, hvad der gives samtykke til, og
• informeret, dvs. den, der giver samtykke skal være fuldstændig klar over, hvem han/hun giver samtykket til, hvad formålet er med det og hvilke data (billeder) det gælder, og
• utvetydigt, dvs. der må ikke være tvivl om, at der et givet et samtykke. Det må ikke være stiltiende eller underforstået.

Når du indhenter samtykket, skal du altid oplyse om, at samtykket når som helst kan trækkes det tilbage.

Indhent altid samtykke, hvis du vil offentliggøre:

• portrætbilleder
• billeder i gråzonen mellem portrætbillede og situationsbillede
• billeder, der har risiko for at virke krænkende
• billeder, der afslører personfølsomme oplysninger (fx religiøst tilhørsforhold)
• billeder, hvor du vurderer at børn behøver ekstra beskyttelse og derfor samtykke. .

Børn og unge

Når du skal vurdere, om du må offentliggøre et billede med børn og unge, skal du tænke på, at børn og unge ifølge loven skal gives en særlig beskyttelse, fordi de oftest er mindre bevidste om risici og konsekvenser, som kan være forbundet med behandling af personoplysninger. Du skal med andre ord være ekstra opmærksom og forsigtig ved billeder af børn og unge, det gælder også for situationsbilleder.

Vil du offentliggøre billeder med børn under 15 år, skal du have samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Ved større børn kan du overveje desuden at få samtykke fra barnet selv.

Andre personoplysninger på billeder – også følsomme

Har du et billede, hvor en almindelig personoplysning som navn, adresse eller telefonnummer, vises, må du ikke offentliggøre billedet uden samtykke.

Billeder kan afsløre følsomme oplysninger om personen på billedet, for eksempel vise oplysninger om politisk eller religiøst tilhørsforhold, seksuel orientering, helbredsoplysninger mm. Hvis det er tilfældet, skal du have samtykke for at offentliggøre billedet.

Er der du i tvivl, så indhent samtykke eller undlad at offentliggøre billedet.

Samtykke – tilladelse til at offentliggøre billeder

Formålet med et samtykke er at give de afbillede personer et reelt valg og ikke mindst kontrol over personoplysninger om dem selv.

Hvis du vurderer, at et billede kræver samtykke for at måtte offentliggøres, skal du sørge for at få det mundtligt, skriftlig eller elektronisk. Reglerne siger, at du skal kunne bevise, at du har samtykke og det er selvsagt nemmest, hvis samtykket er skriftligt, til gengæld kan det i praksis være svært altid at få et skriftligt samtykke.

Afholder du eksempelvis et afdelingsarrangement med 20 deltagere, vil det være noget besværligt at indhente skriftligt samtykke fra alle deltagerne. Gør det derfor til en god vane, at du ved starten af hvert arrangement, giver en fællesbesked om der bliver taget billedet til dette arrangement og at man kan henvende sig til tur-lederen/fotografen hvis man ikke vil med på billedet.

For at være gyldigt, skal et samtykke være

• frivilligt, dvs. givet af egen fri vilje og med en reel mulighed for at sige nej, og
• specifikt, dvs. det skal være klart og tydeligt, hvad der gives samtykke til, og
• informeret, dvs. den, der giver samtykke skal være fuldstændig klar over, hvem han/hun giver samtykket til, hvad formålet er med det og hvilke data (billeder) det gælder, og
• utvetydigt, dvs. der må ikke være tvivl om, at der et givet et samtykke. Det må ikke være stiltiende eller underforstået.

Når du indhenter samtykket, skal du altid oplyse om, at samtykket når som helst kan trækkes det tilbage.

Indhent altid samtykke, hvis du vil offentliggøre:

• portrætbilleder
• billeder i gråzonen mellem portrætbillede og situationsbillede
• billeder, der har risiko for at virke krænkende
• billeder, der afslører personfølsomme oplysninger (fx religiøst tilhørsforhold)
• billeder, hvor du vurderer at børn behøver ekstra beskyttelse og derfor samtykke. .