Danmarks Naturfredningsforening er baseret på et levende medlemsdemokrati med 96 lokale afdelinger, en hovedbestyrelse og et Repræsentantskab. Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed.


Opgaver
Repræsentantskabet mødes to gange årligt og har følgende hovedopgaver:

  • Træffe overordnede foreningspolitiske beslutninger
  • Vedtage foreningens årlige aktivitetsplan og tilhørende budget
  • Godkende foreningens årsregnskab
  • Vælge præsident, vicepræsident, hovedbestyrelse, udvalgsformænd og personligt valgte medlemmer af repræsentantskabet


Sammensætning
Repræsentantskabet består af:

  • To repræsentanter fra hver afdelingsbestyrelse plus et ekstra medlem for hver 3.000 medlemmer i afdelingen.
  • To repræsentanter for hver studenterafdeling.
  • Medlemmerne af hovedbestyrelsen.
  • 15 personlige medlemmer, som kan tilføre DN nye kompetencer, inspiration og indflydelse.
  • En observatør fra hvert landsdækkende netværk.


Valg til Repræsentantskabet (og andre poster i DN) sker på forårets repræsentantskabsmøde. DN's aktivitetsplan behandles på efterårets møde.

REP-møder i 2024

  • 27.-28. april i Vejle
  • 24. november i Middelfart

REP-møder i 2025

  • 27. april
  • 22. november