Her er nogle gode råd til, hvordan I kan arbejde med aktiv- og frivilligstrategien:

  • Tag en drøftelse i bestyrelsen om, hvordan I vil arbejde med aktive og frivillige i det kommende år. Hvordan får I tiltrukket nye aktive og fastholdt de eksisterende? Hvordan kan I blive bedre til at skabe en arbejdsdeling, så forskellige arbejdsgrupper på tværs af bestyrelsen og andre aktive kan arbejde med det, som engagerer dem?

  • Involver gerne jeres organisationskonsulent i jeres overvejelser og få inspiration til, hvilke af de fælles projekter i DN, som frivillige i jeres afdeling kan bidrage til. Ofte vil frivillige gerne have konkrete opgaver og føle sig som en del af et større fællesskab. Det kan fx være at bidrage til at spille en rolle i DN's kampagner, Affaldsindsamling, aktiviteter for børn og meget mere.

  • Meld jeres afdeling til Pilotprojektet vedr. organisering og rekruttering, hvor afdelinger modtager konsulentsparring og udvikler redskaber, der kan bruges i resten af ​​foreningen - kontakt Sophie Lundbæk på sol@dn.dk

  • Flere fra afdelingen kan tage på kursus i brobygning hos Özlem Cekic, hvor I lærer at undgå konflikter og i stedet kan arbejde på en konstruktiv måde. Kurset ligger den 5.-6. november 2022 i Middelfart. Kontakt Annette Eigaard på aei@dn.dk

  • Hold øje med gode erfaringer fra andre afdelinger og del selv, hvis I lykkes med nye tiltag. Sekretariatet er ved at opdatere hjemmesiden, så der bliver bedre mulighed for videndeling og debat på tværs af landet. Mere info følger snart.

  • Meld jer til andre kurser på Naturens Universitet. Det er motiverende at lære nye metoder til at være aktiv i DN.
alt
Mikkel Havelund
Organisationschef
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 07