Sunde og biodiverse hegn

Sunde, biodiverse og levende hegn kan bidrage til at styrke biodiversiteten lokalt ved fx at tilbyde levesteder, pollen, nektar og værtsplanter for insekter, samt at fungerer som ledelinjer og faunapassager.

Det levende hegn bør bestå af hjemmehørende, egnstypiske og gerne delvist af stedsegrønne arter, der skærmer for indsyn hele året (find fx inspiration her).

Der bør mindst være tre rækker, og gerne fem eller flere, og bestå af både træer og buske. Jo flere rækker, jo bedre effekt. Hegnene bør vedligeholdes uden kunstgødning og pesticider, og evt. Udgåede planter skal løbende genplantes så der ikke opstår huller i hegnet.

Da det tager mange år før hegnene at etablere sig og dække for indsyn til parken, kan de fordel kan etableres som noget af det første. Man kan evt. anvende ‘ammetræer’ for at sikre, at den resterende trævækst får bedre forhold i opvækstfasen. Når det levende hegn er vokset op, kan ammetræene fældes og bliver liggende som dødt ved i det levende hegn.

Undgå eventuelt trådhegn: Flere udviklere har haft held til helt at undgå at opsætte trådhegn. Selvom dette stadig er forholdsvis udokumenteret forventer vi at det vil have en positiv effekt for dyrelivet. Som alternativ til trådhegn har man disse steder eksperimenteret med levende hegn af tjørn og lignende, som stadig tillader dyr at slippe igennem mens mennesker holdes ude. Desuden har man suppleret med kameraovervågning, der også har mange andre positive effekter (Kilde: Morten Lykke Brøndum, ejer, Elwerk):

Udsåning af blomster
Ved at udså blomsterfrø indenfor anlægget, kan man bidrage med pollen, nektar og evt. værtsplanter til vores insekter – kommer der flere insekter til et areal, vil det også automatisk tiltrækker fx fugle og flagermus. Vælger man at udså en frøblanding er det vigtigt at vælge én ugen græsser, da disse kommer helt af sig selv, men også være opmærksom på, at div. arter i blandingen skal være frø fra danske arter. På den måde sikre man, at blomsterne kan bruges af insekterne, der jo er tilpasset disse arter. Vælger man at købe en frøblanding, skal den helst udsås tyndt, således at der er plads til, at lokale arter kan indvandre på arealet.

Det vil være en fordel at anvende lokale arter, da disse er tilpasse det lokale klima og jordbundsforholdene, men også at man sikrer den lokale genetiske variation hos blomsterplanterne. Det kan være besværligt for opstiller at vælge en lokal frøblanding med lokale arter, men man kan fx søge kommunen om dispensation til at slå hø på nærliggende enge og overdrev, og udlægge høet på indenfor anlægget, og dermed sprede lokale frø på den måde. Denne metode kan også kombineres med udsåning af en frøblanding.
Det areal hvor anlægget skal etableres på, kan også allerede have bestande af lokale arter af blomsterplanter, som man gerne vil fremme og sikre inden i parken. Derfor er det vigtigt med en kortlægning inden solcellerne opsættes, så man ved hvilket potentiale der er på arealet. Se også punktet ‘Baseline, plejeplaner og effektovervågning’ i næste afsnit.

Man kan også lade arealer være helt bare, eller lave et skrab, der blotlægger jorden, og dér bare lade arterne selv indvandre på arealet.

Sårbare og truede arter
Er der en viden om sårbare og/eller truede arter (både flora og fauna) i (nær)området, så overvej, om disse kan styrkes gennem beplantningen, valg af blomsterplanter på arealet, udlægning af stenbunker/kvasheg, eller andre tiltag.

Solceller med trackersystem
Solceller med trackersystem har den fordel at de tillader en større mængde lys at nå ned på arealet under panelerne. Helt op mod 70 pct mere lys. Dette understøtter vegetationen under anlægget, og den udsåning man eventuelt har gjort her. Derudover har systemet den fordel af man producerer mere energi på det samme areal.

Reolpløjning og anden forberedelse/forbedring af jord til natur
Er det areal som man skal opstille solceller på blevet drævet med rigeligt med gødning i mange år, kan der være en stor næringsstofpulje i jorden, som kan gøre det svært, hurtigt, at øge biodiversiteten på arealet, især hvis man ser på de blomsterplanter som man måske gerne vil have frem. Man kan derfor nulstille arealet ved at reolpløje det – her vender man overjorden ned i ca. 70 cm. dybde, og får dermed den dybe og ikke næringsberigede jord op til overfladen. Dette skal man dog være varsom med, i områder med mange arkæologiske fund, da det vender rundt på de historiske lag.

En anden mulighed er at dyrke arealet med rug i en del år, og fjerne rugen hvert år, og dermed fraføre næring med afgrøden. Dette kræver selvfølgelig, at opstiller ikke har travlt med at sætte solceller op på arealet. Måske kan man dyrke rugen mellem solcellerækkerne i en årrække efter, og på den måde fraføre næringsstoffer fra arealet.