Statsforvaltningen og politi

De fleste kommuner anerkender når de har tabt en sag i Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN), og efterlever de afgørelser nævnet kommer med. Heldigvis ser DN sjældent, at kommuner vælger ikke at efterleve afgørelserne. Når det i sjældne tilfælde sker, er det selvfølgelig helt uacceptabelt, og i strid med det danske retssystems grundlæggende principper.

Natur- og miljøklagenævnet er den øverste retsinstans på klager over natur- og miljølovgivning, og ifølge lovgivningen kan nævnets afgørelser ikke ankes. Nævnet har ingen magtmidler eller – beføjelser til at sikre at deres afgørelser følges. Hvis kommunen ikke følger en nævnsafgørelse, kan man klage til Statsforvaltningen (der kun tager afsluttede sager). Det kan være en langtrukken og tung proces, og det er ikke altid at Statsforvaltningen vil tage sagen (se faktaboks nedenfor hvilke sager Statsforvaltningen tager op).

Det er rimeligt at henvende sig til Statsforvaltningen, hvis reaktion fra myndigheden udebliver efter tre henvendelser, hvor der er gået to-tre måneder mellem hver.

Afdelingerne kan får råd og hjælp i DN Sekretariatet, hvis de ønsker at klage til Statsforvaltningen. Sekretariatet vil også meget gerne vide, når en afdeling vælger at klage til Statsforvaltningen, da det giver DN et landsdækkende overblik over problemets omfang, og en mulighed for at vurdere, om der er enkelte kommuner, hvor vi bør gøre en særlig indsats.

Mens Statsforvaltningen behandler sagen, er der forsat mulighed for at arbejde på at kommunen efterlever klagenævnets afgørelse.

Man kan fx tage kontakt til lokalavisen og -radio, TV2’s regionale redaktioner og DR regionale radiostationer – der særligt har en interesse i lokale sager. Omtale i disse medier kan være med til at få kommunen til at indse problemet og efterleve Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.

Statsforvaltningen

Danmark har fem Statsforvaltninger – én i hver region. Statsforvaltningerne har blandt andet til opgave, at føre tilsyn med landets kommuner og regioner.

Statsforvaltningen kan udelukkende efterprøve spørgsmål af retlig karakter. Ikke om en beslutning er fornuftig, hensigtsmæssig eller lignende.

Statsforvaltningen beslutter egenhændigt om der er tilstrækkelig grund til at rejse en tilsynssag. En henvendelse fra en borger eller andre vil blive afvist, hvis statsforvaltningen ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at tage sagen op til behandling.

Statsforvaltningen kan annullere en myndighedsbeslutning, eller midlertidigt sætte en myndighedsafgørelse ud af kraft, mens sagen undersøges, såfremt det ikke har alvorlige konsekvenser for private interesser.

DN kan klage til statsforvaltningen, hvis DN mener en kommune eller region svigter sit lovpligtige ansvar. Det kan være hvis reglerne om god forvaltningsskik ikke overholdes i forbindelse med sagsbehandlingen, eller hvis en kommune nøler med håndhævelsen (hvis der er solid dokumentation for, at en kommune eller region misligholder sin tilsynspligt, ikke inden for rimelig tid effektuerer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser, overtræder forvaltningsloven og det har alvorlig konsekvens for natur, miljø eller landskab). Det skal være velbegrundet, hvis DN skal bede Statsforvaltningen om at se en Kommune eller Region efter i sømmende. Det er en alvorlig sag, hvis en forvaltning svigter sin opgave.

Politianmeldelse

DN politianmelder i udgangspunktet ikke. Når DN oplever en ulovlighed, så anmeldes det til tilsynsmyndigheden – oftest kommunen, som er ansvarlig for at tage ulovligheden op med lodsejeren.

Årsagen er dels, at foreningen ikke ønsker at optræde som lokalpolitiet, men vil ses som en spiller, der kender sin OG myndighedernes rolle. Dels at DN Sekretariatets erfaring er, at Politiet typisk ikke har de fornødne ressourcer, hvorfor politianmeldelsen sjældent føre noget med sig.

Ved en politianmeldelse, anmelder man som privatperson og ikke som fx formand for en lokalafdeling. Ved politianmeldelse bør afdelingen altid kontakte Sekretariatet inden.