Statsforvaltningen og politi
Når kommunen ikke efterlever Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.Ankestyrelsen og politi
Når kommunen ikke efterlever afgørelser fra Nævnenes Hus.
De fleste kommuner anerkender, når de har tabt en sag i Nævnenes Hus og efterlever de afgørelser, nævnet kommer med. Dermed ser DN heldigvis sjældent, at kommuner vælger ikke at efterleve afgørelserne. Når det i sjældne tilfælde sker, er det selvfølgelig helt uacceptabelt og i strid med det danske retssystems grundlæggende principper.
Nævnenes Hus er den øverste retsinstans på klager over bl.a. natur-, miljø- og planlovgivning, og ifølge lovgivningen kan nævnets afgørelser ikke ankes. Nævnet har ingen magtmidler eller beføjelser til at sikre, at deres afgørelser følges. Hvis kommunen ikke følger en nævnsafgørelse, kan man indsende en anmodning til Ankestyrelsen om at rejse en tilsynssag mod kommunen. Ankestyrelsen forholder sig kun til afsluttede sager. Det kan være en langtrukken og tung proces, og det er ikke altid, at Ankestyrelsen vil tage sagen.
Det er rimeligt at henvende sig til Ankestyrelsen, hvis reaktion fra myndigheden ift. en henvendelse om manglende efterlevelse af en nævnsafgørelse udebliver efter tre henvendelser, hvor der er gået to-tre måneder mellem hver.
Afdelingerne kan få råd og hjælp i DN-sekretariatet, hvis de ønsker at indsende en anmodning til Ankestyrelsen om at rejse en tilsynssag – man kan nemlig ikke klage til Ankestyrelsen. Sekretariatet vil også meget gerne vide, når en afdeling vælger at indsende en anmodning til Ankestyrelsen, da det giver DN et landsdækkende overblik over problemets omfang og en mulighed for at vurdere, om der er enkelte kommuner, hvor vi bør gøre en særlig indsats.
Mens Ankestyrelsen behandler sagen, er der forsat mulighed for at arbejde på, at kommunen efterlever klagenævnets afgørelse. Ligesom kommunen f.eks. også kan meddele nye tilladelser/godkendelser/dispensationer ifm. den sag, som man har indsendt til Ankestyrelsen.
Man kan f.eks. kontakte lokalavisen og -radio, TV2’s regionale redaktioner og DR’s regionale radiostationer, der særligt har en interesse i lokale sager. Omtale i disse medier kan være med til at få kommunen til at indse problemet og efterleve nævnets afgørelse.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har blandt andet til opgave at føre tilsyn med landets kommuner. Du kan læse mere hos ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan udelukkende efterprøve spørgsmål af retlig karakter. Ikke om en beslutning er fornuftig, hensigtsmæssig eller lignende. Hvis Ankestyrelsen afviser at rejse en sag, er Ombudsmanden (se nedenfor) rette instans, og det vil vi så kunne dokumentere hos Ombudsmanden pba. afvisningen af klagen hos Ankestyrelsen.
DN kan anmode Ankestyrelsen om at åbne en tilsynssag, hvis DN mener, en kommune eller region svigter sit lovpligtige ansvar. Det kan være, hvis reglerne om god forvaltningsskik ikke overholdes i forbindelse med sagsbehandlingen, eller hvis en kommune nøler med håndhævelsen. F.eks. hvis der er solid dokumentation for, at en kommune eller region misligholder sin tilsynspligt, ikke inden for rimelig tid effektuerer Miljø- og Fødevare- eller Planklagenævnets afgørelser, overtræder forvaltningsloven, og det har alvorlig konsekvens for natur, miljø eller landskab.
Det skal være velbegrundet, hvis DN skal bede Ankestyrelsen om at se en kommune eller region efter i sømmene. Det er en alvorlig sag, hvis en forvaltning svigter sin opgave. En henvendelse til Ankestyrelsen skal derfor være meget veldokumenteret.
Ombudsmanden
Ombudsmanden tager to typer af sager, hhv. konkrete sager hvor det er en forudsætning, at alle andre klagemuligheder er udtømt (f.eks. efter afgørelse fra Ankestyrelsen), og egendriftssager hvor Ombudsmanden selv beslutter sig for at tage en sag op.
Ombudsmanden kan f.eks. tage egendriftssager op pga. medieomtale. Her er det ikke altid sådan, at alle klagemuligheder er opbrugt. Hvis DN ønsker, at Ombudsmanden skal tage en sag op som egendrift, kræver det en generel klage over ens kommunes administrationspraksis med relevante eksempler.
Politianmeldelse
DN politianmelder i udgangspunktet ikke. Når DN oplever en ulovlighed, så anmeldes det til tilsynsmyndigheden, oftest kommunen, som er ansvarlig for at tage ulovligheden op med lodsejeren.
Årsagen er primært, at foreningen ikke ønsker at optræde som lokalpoliti, men vil være en aktør, der kender sin OG myndighedernes rolle. Derudover er det DN sekretariatets erfaring, at politiet typisk ikke har de fornødne ressourcer, hvorfor politianmeldelsen sjældent fører noget med sig.
Ønsker man alligevel at gøre brug af en politianmeldelse, anmelder man som privatperson og ikke som f.eks. formand for en lokalafdeling. Ved politianmeldelse bør afdelingen altid kontakte sekretariatet inden.
Hvornår skal vi klage
Og hvilke beføjelser har vi? Lokale forhold og den konkrete vurdering vil altid være afgørende for, om DN bør gå ind i en sag.