Pesticider eller sprøjtegifte
Over halvdelen af Danmarks areal sprøjtes næsten tre gange hvert år med gift, der er lavet til at slå planter, svampe og insekter ihjel. Men giften spreder sig i naturen, og noget ender i din krop.Anvendelse af sprøjtegifte er en integreret del af det intensive, industrialiserede landbrug.
Da vi i Danmark i mange år har haft stor fokus på beskyttelse af grundvandet, har vi i Danmark en relativ effektiv anvendelse af sprøjtegift og forbruget pr. ha landbrugsjord ligger lavt sammenlignet med vores nabolande, men da vi har så stor en del af det danske areal i intensiv dyrkning, har anvendelsen af sprøjtegift meget stor effekt på naturen både på tilstødende naturarealer og i vandmiljøet.
Samtidig blive de danske landmænd mere og mere effektive og det betyder at man ved selv små mængder sprøjtegift, kan holde f.eks. ukrudt helt væk fra markerne. Og når ukrudtet forsvinder, forsvinder også fødegrundlaget for mange arter af insekter, fugle og andre smådyr, som har haft landbrugslandet som et levested.
Anvendelsen af sprøjtegift har også indflydelse på hvilke afgrøder landmanden kan dyrke. Igennem de sidste 30 år er det dyrkede areal blevet mere og mere ensformigt med en meget stor del som vinterafgrøder, alene på grund af at man kan bekæmpe græsukrudt i kornet med sprøjtning af Roundup før høst. Det gør det muligt at dyrke et unaturligt stort areal med vinterafgrøder og for mange af de dyr som lever i agerlandet, f.eks. lærker og viber, er vinterafgrøder en rigtig dårlig ting. Så selv om sprøjtegiftene ikke direkte slår dyr i agerlandet ihjel, så er de med til at fjerne fødegrundlaget og gøre markerne uegnet som levested (Se Sådan ligger landet, afsnit 2.1).
Et sted hvor anvendelsen af sprøjtegift har en direkte effekt, er livet i vandløbene. Hidtil har man troet, at de insektgifte som landbruget anvender, ikke bliver udvasket da de bindes til jordpartiklerne. Ny dansk forskning har dog vist, at jordpartikler med rester af insektgift i stort omfang bliver udvasket gennem dræn til vandløbene, hvor det har stor negativ effekt på faunaen.
Hvad kan du som DN-aktiv gøre?
Som aktiv i en DN-afdeling er det vigtigt at have kendskab til brug af sprøjtegift i landbruget og i private haver. For høje doser i kroppen kan være skadelige. Derfor skal brug begrænses til det absolut nødvendige.
Hvor kan jeg få viden fra?
Først og fremmest udgiver DN en publikation med fakta om landbruget: Sådan ligger landet - tal om landbruget. Vi har lavet et lille ekstrakt heraf med de sider, der omhandler landbrugets brug af sprøjtegifte (læs det her).
Hvis du vil vide noget om pesticidrester i fødevarer, så kan du læse Fødevarestyrelsens rapport om Pesticidrester i fødevarer 2015. Eller læs denne rapport fra DTU om pesticidrester fra 2004-2011.
Du kan også læse et interview med en af de førende forskere på området, professor i miljøkemi Phillipe Grandjean, som anbefalede gravide at undgå ikke-økologisk frugt. Artiklen bragte vi i vores medlemsblad Natur & Miljø.
Sprøjtegift synker også ned i jorden og til vores drikkevand. Læs mere om, hvad vi synes, der skal stilles af krav til sikring af grundvandet.
Oplysningskampagner
Hvis du vil vide mere om, hvordan vi oplyser om sprøjtegifte, så se vores site:
