Landbruget

Derfor er det naturligt, at Danmarks Naturfredningsforening både i sekretariatet og lokalt prioriterer arbejdet med landbrug højt. Landbruget optræder ofte som modpart til DN, f.eks. ved udvidelser af husdyrproduktioner, anvendelse af giftstoffer (pesticider) og i det hele taget når det drejer sig om følgevirkningerne af det intensive landbrug. Men ofte er landbruget, eller landmanden også en samarbejdspartner, f.eks. ved at hans/hendes dyr afgræsser værdifulde naturarealer, eller ved projekter, hvor der genetableres natur eller andre projekter til gavn for natur og miljø.

Intensivt landbrug

Det intensive landbrug i Danmark er hovedårsagen til, at vi har så store problemer med forarmelsen af naturen, at mange arter, både dyr og planter stadig går tilbage og tilbagevendende problemer med dårlig kvalitet af vandløb, søer og indre farvande. Problemerne skyldes ikke så meget den enkelte landmand, men mere de generelle rammer vores politikere sætter for landbruget, eller rettere, ikke vil sætte. For landbruget nyder fortsat en særstilling blandt erhvervene i Danmark, Man kan sige, at hvor andre erhverv reguleres efter ”Forureneren betaler – princippet”, så styres landbruget efter ”Forureneren betales – princippet”. Og så længe der ikke er politisk vilje til at ændre på dette, vil der ikke for alvor ske en forbedring for naturen eller vandmiljøet.

DN’s arbejde med landbrug

Arbejdet med landbruget i Danmarks Naturfredningsforening hviler på to ben. Det lokale og sekretariatet. I det lokale arbejde er det selvsagt lokale sager der løftes. Dette kan være en overtrædelse af forskellige regler om f.eks. vandløbsbræmmer, gylleudbringning eller miljøgodkendelser af husdyrbrug. Men det er ofte også lokale samarbejder med landmænd, f.eks. ved græsningsprojekter.

Det andet ben: Arbejdet i DN’s sekretariat, retter sig mere mod det overordnede politiske niveau og den proces, som fører til ny eller ændret lovgivning. DN arbejder for, at hensyn til natur og miljø kommer til at indgå mest muligt i den politiske dagsorden. Vi møder ofte politikere på Christiansborg, forskellige myndigheder eller organisationer herom. Men det kan også være mere konkret i forbindelse med klagesager over husdyrbrug. Sekretariatets arbejde er i høj grad afhængig af samarbejdet med DN’s lokale frivillige, både i afdelingsbestyrelser, eller organiseret i Landbrugsfagligt netværk.

DN’s landbrugspolitik

DN har formuleret en landbrugspolitik, som er DN’s svar på de udfordringer vi har med landbruget. En af de løsninger DN peger på, er en omlægning af landbruget til 100 % økologisk drift i løbet af 30 år. Når vi peger på økologisk landbrug som en af løsningerne, er det fordi det økologiske landbrug betyder en mindre belastning af miljø og klima. Det giver også langt bedre plads til naturen, ikke kun i de dyrkede marker, men også uden for. For DN er økologisk landbrug så at sige midlet, ikke målet.

Mindre landbrug og mere natur

Hvis naturen i Danmark skal få det bedre, er det også nødvendigt, at landbruget i det hele taget kommer til at fylde mindre. DN ønsker, at arealet med natur og skov i Danmark skal stige fra 23 % til 33 %. Dette skal blandt andet ske ved at alle de fugtige og dårligste jorder udgår af dyrkning og i stedet overgår til naturnær drift, f.eks. med græssende dyr, eller udlægges med skov og urørt natur.