Lokalt klimaarbejde

Kataloget er en udarbejdet på baggrund af de gode eksempler og ideer med klima- og energiarbejde, som vi er stødt på rundt om i landet.

Vi er klar over, at DN-afdelingerne har forskellige tilgange til og erfaringer med at lave konkrete aktiviteter lokalt, såvel som at arbejde med klima- og energiområdet. Derfor vil nogle sikkert opleve, at de kender og er vant til at bruge nogle af de redskaber, der bliver præsenteret i kataloget, hvilket er naturligt for en så stor og bred organisation som DN. Hvis din afdeling har en særlig måde at gribe lignende opgaver an, kan den naturligvis anvendes for emnerne beskrevet i kataloget. Kataloget er fokuseret på tre områder i DN’s klima- og energiarbejde:

• Fremme et konkret lokalt engagement i klimaarbejdet blandt borgere i kommunen. En indsats blandt lokale borgere kan styrke den generelle klimaindsats i kommunen, skabe en platform for at formidle DN’s klima og energipolitik og etablere et godt rum for at få flere aktive medlemmer i afdelingen.

• Skabe konkrete aktiviteter og initiativer, som formidler DN’s energipolitiske anbefalinger til kommunens borgere. Påvirke kommunen såvel som det lokale erhvervsliv til at udføre energi- og klimainitiativer, der ligger i tråd med DN’s energipolitik.

• Understøtte og anerkende kommunens klimaarbejde som Klimakommune. Det skal sikre, at kommunen bibeholder et stærkt fokus på mindske CO2 udledningen og fremme muligheden for, at det kommunale klimaarbejde bliver endnu bedre.

På denne side kan du finde inspiration til DN’s klima- og energiarbejde på følgende 7 områder:

1. Lokale klima- og energiture: inspiration til hvordan folk kan gøre en forskel for klimaet.
2. Debatarrangementer om klima og energi: formål at sætte klima og energi på dagsorden lokalt.
3. Klimatilpasning: Hvordan kommer klimatilpasning i fokus i det lokale klimaarbejde.
4. Læserbreve: præsenter DN holdninger til klima og miljø i pressen.
5. Klimaarbejdet i afdelingen: forslag til en fast forankring af klimaarbejde i afdelingen.
6. Grønne råd i kommunen: brug de grønne råd til at sætte en lokal klima- og energidagsorden.
7. Klimakommune.dk: en guide til DNs hjemmeside om klimakommuner.

1. Lokale klima- og energiture

Denne guide er et forslag til, hvordan man praktisk kan arrangere lokale klima- og energiture. Der er tre tilgangsvinkler til at arrangere ture:

• Lad kommunen vise sit arbejde frem: Lokale klimature til konkrete kommunale klimaprojekter, der understøtter kommunens klimaarbejde ved at give borgere i kommunen mulighed for at få indblik i, hvad kommunen specifikt har sat i værk af lokale klimatiltag.

• Hjælp til selvhjælp til klimaløsninger hos borgere: Lokale klima- og energiture, der giver borgere i kommunen ’hands on’ oplevelser med og inspiration til, hvordan man selv kan foretage klimavenlige og energirigtige tiltag lokalt, enten alene eller i fællesskabet, der bidrager til at tackle klimaproblematikken.

• Viden til borgere: Lokale ture der giver DN aktive og interesserede borgere mere viden om og indsigt i klima- og energiløsninger, der sikrer energibesparelse, bæredygtig transport, klimatilpasning og/eller mere vedvarende energi.

Her er først en tjekliste til brug ved planlægningen af klima- og energiture. Derefter følger et inspirationskatalog over mulige ture.

Forberedelse af en tur

Det er vigtigt at finde ud af:

1. Hvem målgruppen er for turen. Fx alder og vidensniveau for at afklare, hvilke rammer oplægsholdere osv. har.
2. Hvad skal turens fokus give af viden til deltagerne, og hvad bidrager den nye viden til i forhold til det lokale klimaarbejde.
3. Hvad er målsætningerne for turen. De vil typisk være: lokal profilering; nye medlemskaber, et specifikt antal deltagere - DN medlemmer og ikke DN medlemmer - og ny kontakter til fx kommunen og/eller lokale organisationer.
4. Skal der være flere ture i løbet af et år. Man kan hurtigt blive fristet over evne, så udvælg temaer, som I gerne vil arbejde med, hvis I ønsker at sætte flere ture i søen. Det er altid en god ide at lave en klar tidsplan for de forskellige ture og lægge fast, hvilke forskellige temaer og områder, som klimaturene skal beskæftige sig med. Her er en tidsramme på et år et godt udgangspunkt for planlægningen af de forskellige ture.

Økonomi:
Der skal lægges et budget for den enkelte tur og et samlet budget, hvis der bliver arrangeret flere ture, såfremt turene koster penge at arrangere. Standard udgiftsposterne i et budget er:

• Honorar til oplægsholder, evt. transport, forplejning/forfriskning og markedsføring.

I forhold til transport kan man vælge at tage et transportgebyr på evt. 10 eller 20 kr, hvis afdelingen står for transporten via egne biler. Det er en model flere afdelinger benytter, når de arrangerer andre ture. Man kan også søge penge hos fonde for støtte til arrangementet. Her er Energifonden – www.energifonden.dk et godt bud. De giver op til 5.000 kr. til oplysningsarrangementer.

Sted og tidspunkt:
Undersøg, hvad der ellers sker af arrangementer i lokalområdet, så klima- og energituren forløber på en dag, et sted og et tidspunkt, hvor den ikke skal konkurrere med andre arrangementer, der henvender sig til stort set samme målgruppe. Tag også højde for ferier, og hvornår på dagen turens målgruppe vil have lettest ved at deltage.

Samarbejdspartnere:
Ture arrangeret sammen med en samarbejdspartner kan give følgende fordele:

• Samarbejdspartnerens netværk kan også aktiveres til at sikre deltagere til turen.
• Det giver mulighed for netværksdannelse og lobbyarbejde overfor samarbejdspartneren, der kan være kommunen, det lokale erhvervsliv eller en lokale organisation.
• En ekstra hjælp, når arbejdet med at arrangere skal uddelegeres.

Mulige samarbejdspartnere kan være:

• Energitjenesten – www.energitjenesten.dk
• Lokale energi- og miljøforeninger i Vedvarende Energi – www.ve.dk
• Energiforum Danmark – www.energiforumdanmark.dk
• Dansk Cyklistforbund – www.dcf.dk

Presse og reklamering for turen:
Omtale og reklame for de enkelte klimature er afgørende for at få et tilfredsstillende fremmøde og sikre en stærk profilering af DN-afdelingen og dens fokus på energi- og klimaområdet. Her er det vigtigt at:

• Lave en pressemeddelelse om arrangementet og tage personlig kontakt til lokalpressen, så de omtaler klima- og energituren og afdelingens ide bag turen eller turene.
• Annoncere arrangementerne i Natur og Miljø, i kalenderen i den lokale avis over lokale arrangementer og via aktuelle e-maillister.
• Registrer turene på kultunaut.dk, afdelingens egen hjemmeside og andre lokale sider.
• Overvej at lægge den enkelte energi- og klimatur på et tidspunkt, hvor den bliver en del af fx en større festival- eller bæredygtighedsuge, som andre aktører laver. Det sikrer, at arrangementer bliver eksponeret til en endnu større målgruppe.
• Hvis DN-afdelingen har planlagt en række energi- og klimature, er det fornuftigt at lave en samlet plakat over alle temaerne, der kan hænges op på fx det lokale bibliotek og i forretninger.

Nye medlemmer og aktive:
Når turen når til vejs ende, er det et godt tidspunkt for at informere deltagerne om fremtidige DN arrangementer og evt. indsamle folks e-mail adresser, hvis man vil kontakte dem om et kommende arrangement eller et andet specifikt formål. Afslutningen på turen er også et godt tidspunkt at tilbyde medlemskaber, hvis der er deltagere, der ikke er medlem af DN og ikke mindst fortælle om, hvordan man kan være aktiv i den lokale afdeling.

Styring af dagens program:
Styring af dagens program kræver hånd i hanke med tidsplanen; en klar arbejdsfordelingen for, hvad afdelingens rolle er på den enkelte tur; ansvarspersoner for turens praktiske ting og en fastsat rimelig grænse for maksimum antal deltagere på klimaturen.

Inspirationskatalog for en tur

Kommunens klimaarbejde:

• En tur, hvor smarte klimaløsninger på den lokale skole bliver fremvist.
• En tur, der giver indblik i, hvordan CO2-udledningen fra transporten i hjemmeplejen eller andre kommunale områder er blevet mindsket.
• Et besøg på rådhuset, der arbejder med energistyring.
• Et besøg i en kommunal institution, hvor nye vedvarende energikilder, som jordvarme og solceller, er blevet installeret og dækker institutionens energiforbrug.
• En udflugt til et område, hvor et nyt vådområde bliver anlagt, og hvor deltagerne bliver indført i vådområdets klimapotentiale og evne til at binde vand.
• Besøg hos en nabokommune, der har indtænkt og indarbejdet klimatilpasning systematisk i sine kommuneplaner. Det giver en konkret viden om, hvilke fordele et systematisk arbejde med klimatilpasning giver.

Klimatiltag for borgere:

• En tur til en ejendom eller en boligforening, der har lavet klimatilpasningstiltag, som grønne tage, smarte måder at udnytte regnvand på og mange ikke-befæstede arealer på ejendommen, der modvirker oversvømmelser.
• Et besøg i et hus, hvor der er blevet indlagt jordvarme, hvor de besøgende får klare svar på, hvad det kræver at få indlagt jordvarme, og hvad det giver af besparelser.
• Et møde med borgere eller boligforeninger, der har lavet installationer, som byvindmøller, solfangere og solceller.
• Et besøg hos et vindmøllelaug, der kan give folk lyst til selv at blive en del af et laug eller bidrage til at starte deres eget.
• Et besøg i et (næsten) selvforsynende boligområde, som økolandsbyer og andelssamfund, der giver indblik i de klimaløsninger, der er indarbejdet i deres daglige liv og boligforhold.
• Et virksomhedsbesøg hos et regionalt elselskab, der tilbyder deres forbrugere at købe strøm, der understøtter etableringen af mere klimavenlig energi.

Mere viden om klima- og energiløsninger

• Besøg på biogasanlæg, hvor anlæggets teknik og potentiale bliver forklaret og der gives indblik i, hvad det kræver for at få mere biogas i jeres kommune. Det vil give mere viden til at diskutere placering af biogasanlæg i kommuneplanerne.
• Tur til vindmølleområde, hvor de besøgende får mere indsigt i vindmølleteknologien og mulighed for at diskutere, hvad der er egnede placeringsmuligheder for vindmøller i Danmark.
• Ture til kraft(varme)værk der er baseret på vedvarende energikilder, der giver indblik i værkets funktion og potentiale. Det vil kvalificere en diskussion af indførelsen af solceller, varmepumper eller biomasse i jeres kommune.
• Besøg hos producenter af biomasse eksempelvis pileproducenter, skov eller lignende, der kan danne baggrund for en debat om biomassens rolle i den danske energiforsyning.
• Besøg på geotermiske anlæg, der giver indblik i, hvordan teknologien virker. Der er endnu ikke mange af den type anlæg i Danmark, men de findes bl.a. på Avedøre Holme i København og i Thisted.
• Besøg hos et firma, der arbejder med at indføre elbiler i Danmark, som fx firmaet Better Place. Det vil give mere viden om mulighederne og barriererne for elbilen i Danmark.
• Besøg hos en teknisk forvaltning, der aktivt arbejder med at sikre bedre cykelforhold i byen, som fx Odense Kommune. Et sådan besøg vil give indsigt i, hvad der er af potentialer ved at satse aktivt på at gøre forholdene for cyklister i kommunen bedre.
• Besøg hos et firma eller en institution, der arbejder med at udvikle og anlægge grønne tage. Et sådan besøg vil give mulighed for at få mere viden om klima- og energipotentialerne ved at have flere grønne tage i byområder.

2. Debatarrangementer om Klima og Energi

Denne guide er et forslag til, hvordan man praktisk kan arrangere debatarrangementer, der sætter fokus på klima- og energispørgsmål ud fra først og fremme et lokalt perspektiv. Et debatarrangement er en måde at gøre opmærksom på gode klima og energitiltag i kommunen, sætte spot på hvad der er brug for af handlinger fremover og få diskuteret, hvordan borgere i kommunen kan deltage aktivt i klima- og energiarbejdet.

Forberedelser:

• Tema for arrangementet kan tage afsæt i en allerede eksisterende lokal debat inden for klima- og energiområdet. Det kan være placering af vindmøller, eller hvad I ønsker at sætte på dagsordenen. Vælg fx tema ud fra strategiske overvejelser, som: kommunalvalg, under høringsfasen ved en kommuneplan eller et udvalgt tema, som I vil sætte på dagsordenen.
• Hvem der er målgruppen for debatarrangementet, og hvad det overordnede budskab, så det er i fokus gennem hele debatten og tilpasset målgruppen.
• Oplægsholderne kan være fageksperter, politikere, embedsmænd, lokale ildsjæle eller erhvervsfolk, der arbejder med klima- og energi tiltag, som enten er en del af lokalområdet eller kommer ude fra.
• Det er vigtigt med klare retningslinjer og et klart oplæg til oplægsholderne for at sikre debatten bliver mest muligt fokuseret.
• Det kan være en god ide at forberede et par spørgsmål til oplægsholderen på forhånd, der kan hjælpe til at starte en god debat efterfølgende.
• Markedsfør arrangementet bredt, så der bliver tiltrukket deltagere og afdelingen bliver profileret.
• I kan informere om andre af jeres aktiviteter, tilbyde medlemskaber, hvis der er deltagere, der ikke er medlem af DN og inviterer dem til at være aktive i jeres afdeling fx inden for dette debatemne.

Indhold eller temaer for debat-arrangementer

• Klimatilpasning i kommunen.
• Prioriteringen af vedvarende energi i kommunalt regi.
• Placering af biomasseanlæg, vindmøller og solenergi anlæg i kommunen.
• Energibesparelsesaktiviteter i kommunen.
• En mere bæredygtig kommunal transport.

Opfølgning

Opfølgning på arrangementet kan være i form af:

• Dækning af mødet i pressen, skriv fx en kommentar eller læserbrev.
• Mail til deltagerne efter mødet med fx referat af mødet og/eller information om kommende DN-arrangementer.
• Læg PowerPoint præsentationer på jeres afdelings hjemmeside.
• Opfølgende lobbyarbejde hos politikere mv. Hvis I fx har debatteret solceller på det lokale kraftværk, så ring eller skriv til de relevante politikere og embedsmænd og hør, hvor sagen står. Det ville være et fint debatindlæg eller læserbrev med informationen.

Økonomi

Der skal laves et budget for arrangementet. Samtidig er det godt at undersøge om nogle af posterne i budgettet kan klares uden betaling, som fx gratis lån af lokaler. Der kan eventuelt søges støtte til arrangementet i sekretariatet.

Standard udgiftsposterne i et budget er:

• Markedsføring, lokaleleje, honorar til oplægsholder og forplejning/forfriskning.

3. Klimatilpasning i fokus

Denne guide giver forslag til, hvordan klimatilpasning kan sættes på dagsordenen lokalt i jeres kommune. Her følger en række konkrete områder inden for klimatilpasning, som I kan vælge at sætte fokus på:

• Man kan arbejde for, at penge kommunen vil bruge på kloakrenovering kan flyttes til etableringen af mere natur og vådområder, så naturen bliver brugt som løsning på klimatilpasning i stedet for flere og større kloakker.
• Mere skovrejsning er et centralt element i klimatilpasning, da det binder CO2 og vand. Fokus kan her både være på mere kommunal skovrejsning og skovens betydning for et sundt hverdagsliv og en rig natur.
• Flere vådområder sikrer både mere natur og bidrager til et mere klimavenligt Danmark og mere bynær natur. Vådområder binder CO2, bremser vandets vej gennem landskabet, sikrer langsom afgivelse af vandet. Det giver bedre forhold for planter, friluftsliv og dyreliv. Det kræver et fokus, der fremmer, at kommunen arbejder for at etablere flere vådområder, og at borgere i kommunen oplever, hvordan vådområder sikrer rig natur og gode naturoplevelser.
• Naturgenopretning og naturpleje kræver et stærkt fokus, da der vil komme forandringer i klimaet, som vil have konkrete konsekvenser for naturen i fx kystområder. Derfor er der brug for et fokus på nødvendigheden af naturpleje og naturgenopretning, hvor klimatilpasning bliver tænkt ind i arbejdet, så det stadig er plads til, at naturen flytter sig i et forandret klima ved fx oprettelsen af nye vandbufferzoner.
• Regnvandshåndtering i byerne er et sted, hvor borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan gøre en yderst konkret og aktiv indsats ved at integrere regnvandsløsninger i deres bolig eller bygning og/eller sikre nedsivningsmuligheder for vandet ved fx ikke have flisebelagt hele deres matrikel.
• Adskillelse af regnvand og kloakvand er et område, hvor man kan arbejde for, at kommunen laver konkrete løsninger, der sikrer en adskillelse. Det vil gøre det muligt at bruge regnvandet mere hensigtsmæssigt.
• Grønne tage i byen giver klimatilpasning ved at forsinke nedbør, binde CO2 og sikre mere grønt i byerne. Her kan man arbejde for, at kommunen går foran og etablerer grønne tage på kommunale bygninger. Desuden kan man også gøre boligforeninger og husejere opmærksomme på fordelene ved grønne tage gennem konkrete aktiviteter.
• Klimatilpasning skal indtænkes og indføjes direkte i kommuneplanerne. Det kræver et fokus på at få kommunen til at se, hvordan det er muligt at arbejde systematisk med klimatilpasning, når området er en integreret del af kommuneplanerne.

De grønne råd eller tilsvarende råd, en klimagruppe i afdelingen, klima- og energiture og debatarrangementer, der er præsenteret anden steds i kataloget, er alle konkrete platforme, hvor de forskellige fokusområder inden for klimatilpasning kan blive realiseret.

4. Læserbreve om klima og energi

Læserbreve kan være en god måde at få sat klima og energi på dagsordenen. I kan skrive læserbreve om mange emner, vi har her lavet forslag til to læserbreve. Hvis der er emner der er aktuelle i jeres område fx nyt kraftværk, etablering af miljøvenlige energiforanstaltninger eller mangel på samme, så skriv om det emne, da det har størst mulighed for at blive bragt i medierne. Her er skabeloner til to læserbreve. Den første er anerkendelse af kommunes arbejde som klimakommune, det andet fortæller om afdelingens fokus på lokale klimaaktiviteter - tag dem som et oplæg, ret til så meget I synes.

Læserbrev 1

Læserbrev der understøtter det kommunale klimaarbejde.

Indsæt jeres kommune- og afdelingsnavn. Indsæt også eksempler på konkrete klimainitiativer i den firkantede parentes midt i teksten. OBS på kursiv tekst der skal rettes til.

Et stærkt kommunalt klimaarbejde er essentielt for at løse klimaudfordringerne

Det kræver handling at begrænse klimaforandringerne. Det er netop handling, (XX) Kommune udviste ved at underskrive en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) i 20XX. Med underskriften forpligter kommunen sig til at reducere sin CO2-udledning med mindst X procent årligt [se hvor mange procent din kommune har forpligtet sig til på www.klimakommuner.dk].Kommunen har siden underskriften søsat en række konkrete projekter og initiativer, som skal mindske CO2-udledningen. Det drejer sig blandt andet om [indsæt konkrete kommunale klimainitiativer], hvor kommunen har vist konkret handling, der gavner klimaet. I DN-XX er vi meget tilfredse med, at kommunen vælger aktivt at arbejde mere klimavenligt. Det vidner kommunens klimahandlingsplan i høj grad om [hvis sådan en foreligger]. Klimaarbejdet bidrager også til at give vores kommune en stærk profil, der gør den til et attraktiv sted at bo.

I DN-XX arbejder vi aktivt for at understøtte kommunens klimaarbejde ved at bidrage til, at klimaet har en afgørende plads i det kommunale arbejde. Det vil vi fortsat gøre ved at indgå i et konstruktivt samarbejde med kommunen om at (iværksætte/skabe) gode og bæredygtige klima (initiativer/løsninger). Vi mener nemlig i DN-XX, at et aktivt kommunalt klimaarbejde er afgørende, hvis vi skal være i stand til at tackle klimaudfordringerne, der er her nu og som bliver en endnu større udfordring i årene fremover.

Navn
DN-afdeling
Evt. adresse

Læserbrev 2

Læserbrev om behovet for, at kommunens borgere også er engageret i klimaarbejdet.

Indsæt kommune- samt afdelingsnavn.

Behov for mere konkret lokalt klimaarbejde

Det kræver handling at begrænse klimaforandringerne. Det har XX Kommune vist, ved at indgå en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Kommunen forpligter sig med aftalen til at reducere sin CO2-udledning med Xprocent årligt [se hvor mange procent din kommune har forpligtet sig til på www.klimakommuner.dk].

DN hviler ikke på laurbærrene, selvom XX Kommune er blevet klimakommune. Vi er klar over, at kommunen ikke alene kan ordne alle klimaudfordringerne. Det er afgørende, at vi som borgere engagerer os i arbejdet med klimaet, hvis vi skal være i stand til at begrænse klimaforandringerne. En nedsættelse af Danmarks CO2-udledning og initiativer, der skaber klimatilpasning til fordel for naturen, er afgørende, hvis kommende generationer også skal have mulighed for at nyde og bruge den danske natur.

Derfor vil vi have flere borgere her i kommunen med på holdet, der engagerer sig i klimaarbejdet. Vi har derfor i DN XX planlagt en række konkrete klimaaktiviteter, der gør dig klogere på, hvordan du selv aktivt kan være med til at tackle klimaforandringerne, og som tilbyder dig at blive deltager i det lokale klimaarbejde her i kommunen. Klik ind på DN XXs hjemmeside [ - www.dn.dk/XXX] og få overblik over mulighederne.

Vi arbejder også i DN-XX aktivt for, at kommunen har et stærkt fokus på borgerinddragelse i dens lokale klimaarbejde, så vi alle er med til at forme de konkrete klimainitiativer, som kommunen vælger at sætte i gang. Det er vigtigt, at vi borgere er aktive i klimasagen og ikke kun overlader det til kommunen at sikre en langt mere klimavenlig udvikling.

Navn
DN-afdeling
Evt. adresse

5. Forankring af klima- og energiarbejdet i din afdeling

Det er forskelligt om afdelingerne allerede har en fast struktur for arbejdet med klima og energi. Her er en guid til hvordan arbejdet kan organiseres. Overordnet foreslår vi, at der enten nedsættes en gruppe eller vælges en person der er ansvarlig for klima og energiområdet. Om I vælger at arbejde med klima og energi med en udvalgt person i afdelingen eller som gruppe vil under alle omstændigheder styrke klimaresultatet i jeres kommune.

Hvad giver en klimaansvarlig og en klimagruppe af muligheder i afdelingen?

• En fast klimagruppe i afdelingen sikrer en stærk forankring af afdelingens lokale klimaarbejde, hvor det er et forum både for at arbejde med konkrete klimaaktiviteter samt løbende at arbejde med, hvordan man skal samarbejde og påvirke kommunen og det lokale erhvervsliv på klima- og energiområdet.
• Stærkere påvirkning gennem møder med byrådsmedlemmer, kontakter til personale i forvaltningen og læsebreve i lokalpressen.
• Klimagruppen sikrer også en kontinuerlig ramme for at iværksætte konkrete opgaver, som fx klima- og energiture.

Klimagruppe

Når klimagruppen skal etableres skal man være opmærksom på:

• Det er vigtigt, at afdelingsbestyrelsen er interesseret i emnet og etableringen af en fast klimagruppe. Det er nødvendigt for, at gruppen er ordentlig forankret i afdelingen i det løbende arbejde.
• Hvis flere af de aktive er interesseret i at starte en fast klimagruppe op, er det naturligt, at gruppen bliver etableret af dem.
• Etableringen af en klimagruppe kan være en god anledning til at få nye lokale aktive, der især brænder for klima- og energispørgsmålet.
• Hvervningen til en klimagruppe kan ske ved brug af personlige netværk, annoncering på maillister over de lokale DN medlemmer og gennem omtale af klimagruppens opstart i lokalpressen, hvor der bliver annonceret efter flere interesserede.

Ved gruppens opstart skal man også have styr på de mere praktiske ting:

• Hvor tit mødes man og hvor stor kan gruppen max være.
• Hvad er årets målsætninger for gruppen:
  - Fokusområder gruppen vil arbejde med.
  - Antal og indhold af konkret aktiviteter.
  - Fordeling af ansvarsområder i gruppen.
• De aktive i klimagruppen skal tilmelde sig DN’s klimanetværk.

En klimaansvarlig

Når man skal have en fast lokal klimaansvarlig i afdelingen skal man opmærksom på:

• Undersøge om en af de allerede aktive er interesseret i at være ansvarlig for klima- og energiområdet.
• Forsøge at tiltrække én fra lokalområdet, der ikke allerede er aktiv til at påtage sig rollen. Det kan ske gennem annoncering om rollen i lokalpressen, via mail-lister over lokale DN medlemmer og ved at forhøre sig i sine personlige netværk.

6. Klimaarbejde i grønne råd eller tilsvarende

I flere af landets kommuner er der lokale grønne råd, Agenda 21 råd eller tilsvarende råd. De kan være en god platform for lokalt klima- og energipolitisk arbejde. DN har ofte en repræsentant i disse råd. Rådene er en mulighed for at indgå samarbejde og influere rådets andre repræsentanter fra lokale organisationer, den kommunale forvaltning og det kommunalpolitiske niveau.

Hvis I ikke allerede har en repræsentant i et af disse råd, kan det varmt anbefales. Ligeledes kan det anbefales at samarbejde med kommunen om at etablere et råd, hvis det ikke eksisterer i kommunen. Uanset om der er et råd eller ej, er kommunen forpligtet til at inddrage borgerne i Agende 21 jf. Planlovens paragraf 33A.

Idéliste til mulige områder, der kan tages op i et grønt råd eller tilsvarende råd:

• Vedvarende energi: Sæt fokus på opstilling af flere vindmøller i kommunen, etablering af vedvarende energi på alle offentlige bygninger i form af solceller, solfangere og jordvarme, ændring af gadebelysning, så den udleder mindre CO2 og finde ud af, hvordan der bedst muligt kan blive etableret biogasanlæg i kommunen.
• Energibesparelse: Fokus på energibesparelse i alle de kommunale bygninger via fx tiltag til efterisolering, varmestyring og uddannelse af personalet. Man kan også vælge at se på, hvordan borgerne kan blive sikret god energirådgivning, evt. gennem etableringen af et gratis rådgivningscenter. Man kan også fokusere på, hvordan samarbejdet på tværs af lokale virksomheder og kommunale institutioner kan sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme. Og man kan have fokus på, at kommunen stiller energiklasse1 krav i lokalplaner for alt nybyggeri eller arbejde for oprettelsen af en lokal kommunal pulje, der støtter borgeres energirenoveringsprojekter.
• Transport: Her kan fokus være på at få iværksat forsøg, der understøtter brugen af den kollektive transport, som fx at gøre det gratis at bruge bybusser. Det kan også handle om at få kommunen til at starte delebilsordninger op for de kommunale ansatte, sikre at flere ansatte benytte cykler i stedet for bilen, hvor det er muligt, som fx i hjemmeplejen. Det kan også være at arbejde for generelle forbedringer af cykelforholdene i kommunen.
• Klimatilpasning: Fokus kan her være på at få mere skovrejsning i kommunen, at sikre etablering af flere vådområder, at få kommunen til at arbejde mere fokuseret med naturgenopretning og naturpleje samt at sætte større fokus på regnvandshåndteringen i kommunen.

7. Sådan bruger du klimakommuner.dk

DN’s hjemmeside klimakommuner.dk giver overblik over det løbende arbejde med og baggrunden for DN’s kampagne Klimakommuner. Her kan du både få generelle oplysninger og specifikke oplysninger om din egen kommune. DN sekretariatet står for at modtage CO2-opgørelser og klimahandlingsplaner fra klimakommunerne og løbende opdatere klimakommuner.dk

Brug sidens interaktive Danmarkskort, der viser, om din kommune er klimakommune eller ej. Hvis din kommune har tilsluttet sig DN’s klimakommuneaftale, kan du klikke på kommunen på kortet og få indblik i:

• Om din kommune lever op til den målsætning, som den har forpligtet sig til med borgmesterens underskrivelse af klimakommuneaftalen.
• Hvad din kommunes klimahandlingsplan er.
• Din kommunes årlige CO2-indberetninger på kommunen som virksomhed.

På det generelle niveau giver hjemmesiden dig mulighed for:

• At se hvor mange kommuner, der har tilsluttet sig DN’s klimakommune koncept.
• At se hvad kommunerne forpligter sig til ved at underskrive klimakommuneaftalen.
• At læse tidligere udgaver af DN-sekretariats klimanyhedsbreve til klimakommunerne.
• At bruge en række links og videoer, der giver eksempler på, hvad de enkelte kommuner har sat i værk af konkrete klimatiltag.