Vi står midt i to kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise, og de hænger uløseligt sammen. De politiske og praktiske virkemidler, der tages i anvendelse for at afbøde den ene krise, bør ikke forværre den anden. DN vil altid søge løsninger, der – så vidt det overhovedet er muligt – bidrager til at løse begge kriser samtidig. Vi ved, at intakte og robuste økosystemer både på land og til havs kan bidrage til at modvirke klimaforandringer. Vi ser naturen som en tæt allieret i klimakampen, og vi arbejder med at udnytte synergier mellem natur- og klimatiltag på land og til havs. Ved at udtage landbrugsjord af omdrift sikrer vi både en betydningsfuld reduktion af landbrugets drivhusgasudledning samt optag og lagring af CO2 fra atmosfæren gennem naturlig plantevækst. Lavbundsjordene står for en tredjedel af landbrugets samlede CO2-udledning, selvom de kun udgør ca. syv procent af landbrugets arealer. Ved at vådgøre arealerne igen reduceres udledningen af drivhusgasser. På kort sigt ønsker DN, at 100.000 hektar landbrugsjord, som primært er kulstofholdige lavbundsjorde, tages ud af produktion. På længere sigt mener vi, at alle 170.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde så vidt muligt skal ud af dyrkning, og i alt skal mindst 600.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift. De arealer, der udtages af produktion, kan blive en gevinst for både klima og biodiversitet, hvis arealerne genoprettes til natur. Derved er der mulighed for at arealerne kan bidrage til at vende biodiversitetskrisen og opfylde de internationale mål om 30 % ”beskyttede områder” i 2030.