Pressearbejde

Pressemeddelelsen

Pressemeddelelsen egner sig til at fortælle en nyhed eller give "svar på tiltale", hvor du vil være helt sikker på, at afdelingen ikke bliver misforstået. Altså skriften "sort på hvidt".

En pressemeddelelse opbygges efter det journalistiske princip "Den omvendte nyhedspyramide". Det betyder, at du ikke behøver at fortælle historien fra "Adam og Eva" og fremefter, men at man går "lige på og hårdt".

Pressemeddelelsen skal begynde med konklusion, det mest vigtige og mest interessante, altså kernen i historien.

Historien kan for eksempel beskrives således:

1. En skarp indledning: Hvem siger hvad, og hvor foregår det
2. Det gode citat: Hvis det muligt bør indledningen følges op med et stærkt citat fra den primære afsender.
3. Udbygningen: Argumenterne oprulles i kort form.
4. Hvad så: Afrunding med, hvad der kunne være næste skridt i sagen.

Princippet kan eksempelvis udmønte sig således:

1) Danmarks Naturfredningsforening (DN) har besluttet at rejse fredningssag for Hjortedalen vest for Vejle, fordi Vejle Amt vil anlægge en motortrafikvej gennem området, så bilisterne kan komme hurtigere til Billund Lufthavn.

2) "Hjortedalen er unik. Den opstod i kølvandet på den seneste istid for 10.000 år siden og er blandt landet mest uspolerede områder," siger Jette Hansen, afdelingsformand i DN Vejle

2) Der er tale om en såkaldt ambulancefredning, fordi DN's afdeling i området mener, at sagen er så principiel, at den ikke kan vente på at blive behandlet efter de normale regler for at rejse fredningssager i foreningen.

3) DN har nu rettet henvendelse til Fredningsnævnet for Vejle Amt og regner med, at nævnet vil behandle sagen i løbet af de kommende måneder. Når foreningen er gået så radikalt til værks, skyldes det også, at DN’s lokale afdeling i Vejle har fået adskillige henvendelser fra borgere i området, som er bestyrtet over Vejle Amts beslutning om at anlægge en højbro tværs over den naturskønne dal.

Yderligere oplysning: Uffe Rømer, afdelingsformand i DN Vejle, på telefon xxxx eller mobiltelefon xxxx.

Læserbrev, debatindlæg og kronik

Læserbreve, debatindlæg og kronikker er kendetegnet ved, at du personligt lægger navn til en klar holdning. Den store forskel på de tre begreber er tonelejet, længden og mængden af argumenter.

1. Læserbrevet: Det er den korte replik med et enkelt skarpt argument. Det er som regel en reaktion på en beslutning, der er truffet, eller et synspunkt, som andre har fremlagt først. Tonen er skarp.

2. Debatindlægget: Det er lidt længere og rummer flere argumenter. Afsættet kan være en konkret begivenhed, men det kan også være en begrundelse for en beslutning, du har været med til at træffe i din afdeling. Et debatindlæg er en opfordring til debat. Tonen er derfor mere nuanceret.

3. Kronikken: Det er en længere, analytisk og meget troværdig tekst. Den må gerne fremlægge ny viden eller nye vinkler på en sag, og den skal underbygges med stærke argumenter. Den må helst ikke være alt for postulerende. Tonen er analytisk og pædagogisk forklarende uden at virke belærende.

I alle tre tilfælde skal man fokusere på én pointe, dog kan kronikken grundet længden indeholde flere pointer, men vær varsom, for pointerne kan hurtigt komme til at stå i vejen for hinanden og dermed gøre teksten uklar.

Kronikken er den mest krævende, og også den sværeste at få optaget i aviserne. Det er en god måde at gøre opmærksom på jeres arbejde i afdelingen med konkrete sager. Men det er en krævende genre, der både kræver tid, overblik og fortællefærdigheder ud over læserbrevet og debatindlægget i sin mest enkle form. Derfor er det oftest nemmest at arbejde med læserbreve eller debatindlæg.

Desuden er der den fordel ved de tre typer skriverier, at avisen godt nok har lov til at forkorte, men den kan ikke lave om på indhold og form, når indlægget først er accepteret til offentliggørelse i avisen.

Alle tekster, der skal ramme det brede publikum, er kendtegnet ved:

• At alle informationer og fakta ikke fyres af med det samme, men glider ned i en lind strøm undervejs - uden at ødelægge læseoplevelsen, men i stedet skaber spænding undervejs og til slut kommer med en pointe eller en aha-overraskelse.
• At historien taler til hjerne og hjerte på én gang, altså kombinerer informationer med følelsesmæssige oplevelser for læserne (skabe billeder på nethinden eller ord i hjertet).
• At det kronologiske mønster fastholdes, så historien i store træk formidles "forlæns". Derved kommer afsender og modtager til at "dele" tid og skæbne.

Artikler

I særlige tilfælde kan du også skrive artikler på egen hånd til en avis. Men det er sjældent, at aviser på forhånd giver den lokale DN afdeling lov uden en særlig aftale. Ret derfor altid henvendelser på forhånd og aftal spilleregler.

Et forslag kan være "Naturhjørnet", ”Den grønne klumme” eller ”Naturen lige nu” hvor afdelingen skriver en fast klumme i den lokale avis. F.eks. i forbindelse med årstiderne eller særpræg for den pågældende lokalitet, som er ved at gå i glemmebogen. Artikler i gratisomdelte distriktsblade er som oftest rigtig godt læsestof – specielt hvis det har et lokalt islæt.

Interview på TV og radio

"Sig det kort, præcist, enkelt og helst med et smil på."

Så enkelt kan man udtrykke det, når det drejer sig om både radio- og tv-optræden. Der er her tale om medier, som appellerer til mange med korte nyhedsindslag og især billeder, når det drejer som om tv. Derfor er det altid en god ide, hvis du har en historie, som du mener, egner sig til lokalt/regionalt TV at gøre følgende:
Vær sikker på, at sagen kan iscenesættes og fortælles i billeder.

Find en lokalitet, som billedmæssigt egner sig til at understøtte historien.

Find eventuelt en person udenfor DN afdelingen, som kan underbygge historien.

Aftal historien med journalisten. Alt ser så spontant ud på tv, men i virkeligheden er det nøje planlagt fra journalisten side, fordi vedkommende hjemme på redaktionen har lovet en historie, som så skal holde, når indslaget kommer på skærmen om aftenen.

Forinden er det en god ide at gennemdrøfte og gennemspille historien og forløbet sammen med andre fra afdelingen. Ring også gerne til sekretariatets kommunikationsafdeling og få nogle gode tips om, hvordan man forbereder radio - og TV-optræden.

Du skal være opmærksom på følgende i forbindelse med TV-optræden:

• Spørg altid om, hvilken sammenhæng du skal optræde i, hvis det da ikke er dig, som bringer historien på banen.
• Aftal gerne en slags kontrakt på forhånd med journalisten, om hvor længe interviewet skal vare, hvilken vinkel han vil anlægge på historien og hvad du bliver spurgt om. Det er helt legitimt at du beder om en ordentlig briefing af journalisten, og det vil langt de fleste journalister efterkomme, fordi det giver et bedre resultat for alle parter. Det er også legitimt evt. at aftale, hvad du ikke vil spørges om.
• Tag en dyb indånding og slap af, inden kameraet tændes.
• Tal i korte sætninger. Lad være med at fyre store taler af.
• Gentag dit budskab flere gange undervejs, så er der større chance for at seerne husker det – selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser.

Optag, se og hør efterfølgende indslaget, lav en evaluering bagefter. Det bliver du kun klogere af.
Hvis indslaget ikke er direkte, men bliver båndet, kan du altid sige "lad os gøre det om igen" eller ”stil mig spørgsmålet igen”, hvis du ikke er tilfreds med det, du får sagt.

En ide til TV- og radioprogrammer: Foreslå samarbejde med f.eks. en DR regional radiostation eller en TV2 regional station om programmer med natur og miljø i centrum. Det kræver selvfølgelig, at du først kontakter DR eller TV2 for at høre om interessen. Men især lokalradioen mangler ofte magasin-programmer eller er åbne for nye ideer.

Pressemøder

Pressemøder kræver, at afdelingen virkelig har gode historier at sælge journalisterne. Derfor skal I begrænse jer til få pressemøder på årsplan medmindre, at der sker noget her og nu, som kræver handling. Det en god ide at koble et pressemøde sammen med en såkaldt event – en lille gerne spektakulær, humoristisk og overraskende begivenhed, som sætter tingene i relief og som afdelingen ”hiver op af hatten”.