Lobby

Den effektive DN-afdeling arbejder med lobby på flere måder.

På denne side kan du læse om:

• Forberedelsen
• Henvendelsen
• Søsætningen
• Opfølgningen

De folkevalgte politikere i kommunalbestyrelsen har magt til at træffe gode såvel som dårlige beslutninger om naturen og miljøet. Om det bliver det ene eller det andet afhænger ikke mindst af de synspunkter og argumenter, de får præsenteret af borgere, virksomheder og organisationer. Erhvervsinteresserne har ofte mange og stærke fortalere. DN's afdeling er fortaler - lobbyist - for natur- og miljøinteresserne. Det er en naturlig ting i det danske demokrati.

Det lokale lobbyarbejde skal ses i sammenhæng med afdelingens øvrige arbejdsredskaber: lokale klagesager/indsigelser, lokale projekter og lokalt kommunikationsarbejde. Ofte er lobbyarbejdet et effektivt og positivt redskab, fordi det påvirker politikerne og deres embedsmænd før beslutningerne bliver truffet.

På den måde kan DN være på forkant - og et stykke hen ad vejen undgå at komme til at fremstå, som den der altid er imod. Rent bortset fra, at urimelige og naturskadelige beslutninger ikke nødvendigvis er ulovlige - og dermed ikke nødvendigvis kan forhindres ved at DN udnytter sin hævdvundne klageret. Det gælder om at hindre, at de overhovedet bliver taget.

Dette er ikke blevet mindre relevant efter kommunalreformen. Kommuneplanen bliver fremover et helt centralt dokument for anvendelsen af det åbne land – og DN kan ikke klage over en dårlig plan, der tager for lidt hensyn til naturen.

Der er tre grundregler i kommunikation med andre – og dermed også lobbyarbejde:

• Start med at definere, hvad det er du gerne vil opnå.
• Tænk på, hvad modparten/samarbejdspartneren får ud af det.
• Gør tingene meget konkret.

Effektivt lobbyarbejde kræver planlægning, eftertanke og gode kontakter. Her er nogle gode råd - en slags tjekliste, som I selv kan udbygge med egne, lokale erfaringer:

Forberedelsen
I forberedelsesfasen er følgende elementer helt centrale:
Lær beslutningssystemet at kende. Vid præcis hvem der træffer beslutningen, hvordan behandlingsprocessen er, og hvornår beslutningen skal træffes. Det kan være, at der er en høringsrunde, men vent ikke på den - på det tidspunkt kan der allerede være indgået mange kompromiser, som fastlåser den videre proces. Et godt råd her er at kontakte kommunens embedsmænd, typisk i teknik- og miljøforvaltningen og simpelthen spørge til, hvor langt en sag er kommet, og hvilke faser den skal igennem i den kommende tid: hvornår den skal til teknik- og miljøudvalget, hvornår skal den eventuelt drøftes med nabokommunerne, hvornår kommer den i byrådet, hvornår laver forvaltningen sine oplæg, og så videre. Lav gerne jeres egen tidsplan over forløbet så I kan planlægge jeres indsats.

Husk at de fleste initiativer kommer fra politikere – men løsningerne defineres som regel af embedsmændene! Derfor er der god mening i at tale med begge parter – på de rigtige tidspunkter.

Vær fokuseret. Man kan ikke løse alle sager på én gang. Fokuser derfor på en eller meget få sager, der er relaterede. Har man for mange for forskellige sager eller dagsordner kan det virke forvirrende for dem man forsøger at påvirke. Lav hellere separate møder, hvis du har flere forskellige sager du vil fremme.
Lav jeres egen analyse af problemet. Definer klart, hvad problemet er, og hvorfor det er et problem. Den der formulerer problemet, formulerer også tit løsningen!

Formuler jeres løsning. Overvej hvilke løsningsmuligheder, der er på de problemer, I påpeger. Fokuser på en konstruktiv løsningstilgang frem for ”kun” at brokke sig. Det er bedre at foreslå nye grønne områder i østbyen i forbindelse med den planlagte udstykning af 200 nye parcelhuse eller at foreslå en kommunal cykelsti rundt om Pærekøbing Sø - end det er at kræve at ”kommunen skal sikre naturen bedre” eller ”kommunen skal sikre adgang til naturen”.

Find ud af, hvem der har indflydelse. Der er ofte en person eller et politisk parti, der er tungen på vægtskålen. Find ud af hvem og involver vedkommende i jeres problemstillinger. Det behøver ikke at være borgmesteren. Det kan være et enkelt medlem af et lille parti, som har den afgørende stemme.

Dan alliancer. Har jeres forslag – som naturligt vil tage udgangspunkt i naturens tarv – også fordele for kommunens skolebørn? For de ældre? For spejderne? For erhvervslivet? For den lokale afdeling af DOF eller Friluftsrådet? For landbruget? Gå sammen med andre, hvis det er muligt!

Find ud af hvem der skal have æren af jeres initiativ. Optimal indflydelse opnås til tider bedst, hvis man selv afstår fra æren. Politikere promoverer ofte bedst et forslag, som de selv er "initiativ-tager" til. I skal derfor overveje nøje, hvem der skal have æren, og om I selv har behov for opmærksomheden eller ej.

Henvendelsen
Selve henvendelsen fungerer bedst, hvis I husker følgende:
Timingen er afgørende. Beslutningstagere skal helst kontaktes, før de har taget stilling. Er kompromiserne eller beslutningen først indgået, så er det svært at gå tilbage. Det er ligesom at gå tilbage til en fuser, og politikere er ikke villige til at brænde fingrene for meget. Tager man kommuneplanen igen – så er løbet stort set kørt, når den kommer i høring. Derfor er det vigtigt at være på banen i forhold til både politikere og embedsmænd i planstrategi-fasen, der typisk ligger et år eller to får selve planen.

Arranger et personligt møde. Ansigt til ansigt skaber bedre kontakt end breve, e-mails og telefonsamtaler. Det skaber tillid til den videre proces, og tillid er væsentlig, hvis I skal skabe den optimale indflydelse.
Tal med hele det politiske spektrum. Mange lobbyister begår den fejl, at de helst taler med de politikere og embedsmænd, de i forvejen er enige med. Det er nemmere, og møderne er tit mere behagelige. Men det flytter ikke så meget rent politisk. Husk derfor også at holde møder med de politikere, der nok ikke er DN-kernemedlemmer.

Præsentér dig og din sag ærligt. Gør dit ærinde klart, samt dine forskellige dagsordener, således at misforståelser ikke opstår. Det er legitimt at varetage interesser - det forstår politikere også. Husk at politikere tænker i følelser og ”gode historier” – embedsmænd tænker i årsværk, budgetter, principper og lovgivning. Vandrammedirektivets krav er et rigtigt godt argument overfor en embedsmænd – en politiker bliver mere overbevist af en god historie om at få genskabt god badevandskvalitet i et vandområde til gavn for borgerne - der jo også er politikerens vælgere.

Tag udgangspunkt i "de politiske realiteter", så se derfor sagen i en bredere sammenhæng. Det kan være nødvendigt at gå på kompromis med ens udgangspunkt, hvis det politiske klima er meget anderledes. Vurdér her, hvorledes I kan få det til at passe ind, og om I ønsker at få det til at passe ind. Hvis der er for store problemer ved det sidste, bør I overveje at droppe lobbystrategien og blot benytte direkte pressearbejde.

Fremfør din sag 100 % sagligt. Usaglige argumenter er lette at afvise, mens saglighed er svært at komme udenom. I vil også blive inddraget i fremtidige sager, hvis I viser, at I mestrer saglighed og gode argumenter, så det er ikke blot en sikring i nuet, men en investering i fremtiden. Dokumentation er altid vigtigt – men husk, højst to sider til en politiker. Mere kan de ikke kapere at læse. Hjemmelavet dokumentation er stærk: Kan I vise et folkeligt engagement i en sag gennem en underskriftindsamling eller blot via en stabel presseklip gennem de sidste 12 måneder om sagen – så gør det indtryk! Dokumentation kan også være et regnestykke eller et ekspertudsagn om sagen – eller det kan være en historie om hvordan nabokommunen har gjort i en lignende sag.

Søsætningen
- hvordan kommer skibet i vandet?
Vær en "servicestation" for politikeren - lav udkast til beslutninger mv. Jo lettere jeres materiale er at benytte, jo mere vil politikeren direkte "låne" fra jer og jeres argumentation, og jo mere vellykket er jeres lobbyarbejde. I kan også konkret tilbyde at udarbejde yderligere dokumentation, artikler mv., hvis der er efterspørgsel på det.
Brug pressen. Den lokale presse vil altid gerne have historier. Historien skal som regel have en nyhed i sig for at komme frem – og nyheden kan sagtens være jeres dokumentation i form af et regnestykke eller et ekspertudsagn. Derimod er det svært at komme i pressen hvis man bare er sur. I kan altid få hjælp af jeres lokale kommunikatør – det er en DN-ansat free-lance skribent, der bor i dit regionale område, og som får løn for at hjælpe jer!

Koordinér pressearbejde med politikeren. Sørg for at I har aftalt spilleregler i forhold til den lokale presse. Det kan både være at følge op på hinanden. Det kan også være at politikeren skal komme med et forslag, hvortil I kræver lidt mere. Efterfølgende kan politikeren så gå ud og komme jer i møde, og derved fremstå som den der søger kompromiset. Forskellige pressestrategier kan benyttes - sørg blot for at aftale hvilken med den involverede politiker. Og husk: politikere elsker at få ros – de får det bare sjældent!

Opfølgningen
HUSK altid at følge op på sagen.
Hold politikeren orienteret. Politikere har ikke altid tid til at følge sagen videre, og sager glemmes i de mange bunker, så det er jeres ansvar at fastholde vedkommendes opmærksomhed på en sag. Det betyder bl.a. at I løbende skal informere vedkommende om udviklingen.

Lad ikke politikeren "sejle sin egen sø" i forbindelse med forhandlinger eller ved problemer med baglandet. Politikere har brug for hjælp, da ressourcerne er knappe. I har også en klar interesse i at hjælpe, for hvis politikeren føler sig alt for ensom med en sag, kan det være at hun/han overvejer sin deltagelse en ekstra gang næste gang I spørger om hjælp. Så investér i fremtiden, og sørg for at politikeren føler sig tryg undervejs i forløbet.

Overvåg gennemførelsen af beslutningerne. Beslutninger er ikke nok, hvis de ikke bliver gennemført, og det er desværre ikke alle beslutninger der reelt bliver gennemført. Så hold øje, og kommenterer den eventuelle manglende gennemførelse overfor de involverede politikere. Vi vil have forandringer, og ikke bare beslutninger!
Og sidst, men ikke mindst, hold linjen varm til næste ”sag” opstår. De vigtigste forhandlinger foregår sjældent ved forhandlingsbordet, men mere uformelt. Invitér jeres ”venner” til arrangementer, årsmøder og mærkedage i naturen.